Tirsdag d. 1. November – Alting har en ende.

Efter morgenmaden gik vi igen med at pakke vores rygsække. Det vi havde med hjemmefra var der jo masser af plads til, nu hvor lakridserne var spist og solcremen brugt. Men vi ku fylde næsten en hel seng med vores shopperier, så lidt kreative med pakningen skulle vi da være. Men vi fik plads til det hele, de mere følsomme ting blev pakket i vores drybag, som vi tager med som håndbagage. Derefter gik vi ned og chekede ud, betalte vores regning, bestilte en bil til st hente os kl. 20.30. 

Vi efterlod vores bagage og har booket massage til kl. 18, hvor vi også kan få et bad og skifte tøj. Så nu havde vi 6 timer til at nyde det sidste af Bali. Vi ville prøve at gå ud til de rismarker vores flinke tøjmand Flo havde fortalt os om igår. Der bar kun ca. 2,5 km. derud, så der var rigelig tid til det og en frokost derude. Hold nu op hvor var der flot derude!! Man kan gå af en lille smal sti hvor der ikke køre biler, men en knallerter ind imellem. Ude i siderne er der gravet kanaler hvor vandet risler ned af, og afstikker ind så markene kan blive vandet, og det fortsætte helt op til toppen af landskabet. Ind i mellem ligger der lidt små hoteller, spa’er, et par yoga steder, små sovenier butikker, og spisesteder. Vi gik et godt stykke derud af inden vi vendte om og gik tilbage og spiste på et sted Flo havde anbefalet. Vi fik en skøn brændeovns bagt pizza, mens i sad og nød udsigten ud over rismarkerne.

På vej tilbage fik vi lige købt et par små ting vi faldt over, og noget brød vi ku tage med i lufthavne og spise der. Vi var tilbage ved hotellet ca. kl. 17.30, fandt vores skifte tøj frem og gik op for at få et bad inden massagen. 90 minutter i himlen med skøn massage stod den så på. Vi havde begge bedt om det gerne måtte være hårdt, og det var det så også. Brian var overbevist om at hans massør kunne knække hasselnødder med de bare næver, men skønt var det nu. Efter endnu et bad og friskt rejsetøj, sad vi en halv times tid i receptionen inden vi blev hentet og kørt til lufthavnen. Vi havde bestilt chaffør gennem hotellet og viste godt at vi havde betalt lidt for meget, men han kørte nu rigtig pænt, og bi spurgte om man også kunne bestille ham ellers til at køre. Det kunne man sagtens, han har en aftale med hotellet, men køre også freelance og vi gik hans kort så vi bare kunne ringe eller maile ham hvis vi fik brug for ham en anden gang.

Fremme i lufthavnen fik vi hurtigt checket ind, og kom også hurtigt gennem både sikkerhedskontrol og imigrationen. Og efter at have spist vore medbragte brød, sidder vi nu og nyder en iskaffe og skriver det sidste dagbog.

Og hvad syns vi så om Bali?? Vi er vilde med det og kommer helt sikkert tilbage engang! Efterskrift med konklusion kommer når vi er i DK igen.

Mandag d. 31. Oktober – En hyggelig tur i de mindre gader.

Idag er vores sidste hele dag inden hjemrejsen. Og alt shopping er i hus, så idag ville vi bare slappe lidt af og gå lidt i de minde gader vi ikke har været i endnu. Egentlig ville vinjo have været på nogle ture og ud at se lidt mens vi har været her i Ubud. Men vejrudsigten har set temmelig ustabil ud på det sidste, så vi har ikke fået bestilt/hyret noget, så det må vi have tilgode til en anden gang.  Efter morgenmaden gik vi så på tur, ud til Ubud palace først for at evt. se lidt p det, det syns vi nu ikke var noget specielt, faktisk er der mange andre steder bag portene som er meget mere hyggelige og spændende. Derefter gik vi ud af en gaden det lå på, men syns forholdsvis hurtigt der blev ødet, så vente om og gik tilbage. Tilbage på hovedvejen var der godt gang i trafikken, alle skolebørnen havde fået fri til frokost, så der var rigtig mange af dem der kom gående, og de lidt større kørende på knallert, i deres fine skole uniformer. Drengene i fine bukser og pigerne i nederdele og med flettet hår, begge i skjorter og med slips. Nogle så ud til at være på vej hjem, mens andre hang ud i byen eller på netcafe. Vi gik et stykke ud af den store vej indtil den også dødehen. Apropros død, så lå der på modsatte fortov en pæn lang slange og så død ud. Vi så den fordi der stod en anden turist der var ved at tage billeder af den og hun fortalte at hun næsten var kommet til at træde på den og håbede at den da var død. Ved nærmere eftersyn ser dem nu ikke rigtig skadet ud, så vi tvivler lidt på at den var død, men måske bare lå og fordøjede et måltids bytte😱 Vi gik igen tilbage mod byen og op  af en lille gade vi havde spist på da vi var i Ubud først på turen. Tørstige indtog vi en lille juicebar, som var temmelig billig så vi tvivlede lidt på hvor gode de mon var, men de var faktisk rigtige gode. Vi kunne bagefter se at området her måske var lidt billigere end i den travle delmaf byen. Længere ud af vejen viste sig at være en rigtig stor oplevelse, her blev mere åbent og der kom flere og større område med små rismarker, og en del fine hoteller med udsigt til de grønne marker. Rigtigt hyggeligt og roligt område som vi måske godt kunne tænke os at bo i en anden gang. Vi kunne se på google maps at vejen ville ende ud i Monkey forrest Road, så vi fortsatte af vejen ned til den. Så kunne vi jo også lige smutte forbi Atman og få et stykke rødbede tærte på vej hjemad😋 Som sagt så gjort, på vej fandt vi også lige et par småting vi fik handlet, og ku har vist så heller ikke plads til mere i taskerne. 

Efter at have fået lidt til ganen, og på vej hjem, stod der pludselig en og viftede med armene af os, det var vores franske gut Flo, som har butikken med det tøj Brian gerne ville have. Han havde set os gå og havde så skyndt sig at finde et sted at parkere sin knallert. Han ville lige fortælle at han lige var kommet fra produktionen og havde afleveret Brian’s tøj på hotellet😎 Det var jo super, og en rigtig fin service syns vi. De er så flinke både Flo og hans kone Charlotte, og vi spurgte til de sted de havde spist forleden da vi mødte dem, men det var nu ikke noget specielt fortalte han. Men der var et sted i udkanten af byen hvor der var nogle gode steder. Det var ude ved nogle store og rigtig flotte risterrasser hvor man kunne gå rundt, men desværre var de ved at lukke nu. Men vi syns det lød spændene og vil prøve at gå derud imorgen når vi har pakket.

Tilbage på hotellet fik vi vores pakke i receptionen, og tøjet var pakket ned i en fin taske som vi havde set det også solgte i butikken👍 rigtig rigtig fint. Klokken var efterhånden 8, så vi gjorde os næsten med de samme klar til at gå ud for at spise aftensmad. Vi nåede dog ikke ret langt for det regnede, og mens vi stod i læ, blev vi enige om det nok var bedst bare at løbe tilbage og få tørt på og så spise på hotellet. Her fik vi noget kyllingebryst med kartoffelmos og appelsin sauce, samt lammespyd med græsksalat og bagt kartoffel. Det lød mere spændene end det smagt, men mætte blev vi da. Imorgen er det så desværre slut, men vi kan forstå at vi er ved at være savnet derhjemme. Nok især af banken, der gerne ser pengestrømmene anden vej!! 😝

 

Søndag d. 30. Oktober – gammel træmaske fra Timor

Endnu en stor omgang morgenmad Og vi er klar til endnu en dag i Ubud. Vi er faktisk ret glade for byen, den har charme og smuk med alle templer og figurer og så er der skønne spisesteder og butikker. Det er vist en af de byer vi har været i, som er mest noget for os. Vi nyder den og slapper af, trods larmen fra biler og knallerter. Vores mission i dag var, at vi skulle ned og kigge på vores gamle træ maske igen og sikkert også købe den med hjem. På vejen derhen, købte Brian nogle sjove sko, som han havde kigget på siden vi kom.  Og vi kom også forbi en lille fin butik med t-shirts med diverse tryk som vi også gerne ville have med hjem. Vi kunne selv bestemme tryk og farver, så det var super fint. De ville lave dem og så kunne vi hente dem nogle timer senere. Jubii, så lykkedes det endelig at få nogle bluser til Brian. Så gik turen til maskemanden, men der var desværre lukket. Øv, sikke en nedtur. Tænk, hvis vi nu slet ikke kan få den alligevel….. Lidt skuffede gik vi hen på stamcafeen og ville købe rødbedekage. Men skuffelsen var åbenbart for stor for Brian og da der så ovenikøbet var alt for mange mennesker på cafeen, at luften nærmest stod stille, så blev Brian dårlig. Han skulle ikke have noget andet end sodavand. Så det var lidt trist, at vores besøg der endte sådan. Efter Susan havde spist sin kage, gik vi tilbage mod hotellet. Vi var heldige, at nu var butikken åben, så vi gik ind og kiggede på vores store maske igen. Og ja, den ville vi gerne have med hjem. Det er en maske man hænger foran huset til beskyttelse. Han pakkede den fint ind, så nu håber vi at den overlever turen hjem som håndbagage i flyveren. Vi hentede også vores bluser, som var lavet præcis som vi gerne ville have dem. Og så gik turen hjem til hotellet for at slappe af.

Nogle timer senere gik vi ned i den lille hyggelige gade og fik massage. Det kostede 95.000 rupiah pr person og var ok. Men ikke ligeså godt som på hotellet. Bagefter spiste vi samme sted som første aften. Vi bestilte Som Tam, en version af thailandsk salat, en burger og en Club sandwich. Det hele smagte fantastisk. Vi var trætte og var tilbage på hotellet omkring kl 22.15. Endnu en dag er gået og nu skal vi snart hjem til kulden, øv.    

Lørdag d. 29. Oktober – En rolig shoppe dag

Efter endnu en dejlig stor morgenbuffet gik vi ned for at hente vores vasketøj vi havde afleveret igår. Det var inde på et homestay i en baggård vi havde fået vasket, og vi spurgte om vi måtte gå ind og kigge, hvilket selvfølgelig vat ok. Det var nu noget større end hvad vi ville kalde et homestay, da der vel var en 10-15 værelser. Men altsammen inde i et af de små lokalesamfund man finder inde bag murene, sammen med et lille tempel område også. Værelse så simple men ellers rimelig fine ud og kostede fra kun 100.000 rupiah op til 200.000 for det største. Godt nok billig overnatning!! Tilbage igen på hotellet gik vi ind for at booke tid til lidt massage, vi kunne komme til kl. 14, så vi havde lige tid til at gå en tur inden. Vi gik den modsatte vej af hvad vi plejer, lidt længer væk fra centrum op forbi en stor statue, og kom ud hvor det tyndede ud i turisterne, stadig en lidt travl gade men mere lokalt og hvor alle mobiltelefon butikkerne åbenbart holder til. Vi kunne se på google maps at der var nogle lidt mindre gader vi kunne gå ned af for at komme tilbage igen, så dem prøvede vi så, her var også lidt hoteller men meget stille og mere lokalt. 

Tilbage igen tog vi lige et bad inden vi skulle til massage. Massagen ligger nede på 1. som så hedder anden sal på Bali(stuen hedder 1 har vi efterhånden lært, og her på hotellet mangler 4 sal sjovt nok), og ligge sammen med motionsrummet. Vi blev budt velkommen med noget rosellevand tror vi, inden vi fik tilberedt vores fødder med lime og salt😉 Bagefter fik vi en skøn massage og endda i en hel time, så velkomst drik og fodbad var ikke engang med i den times behandling🤗 Det kan  vi li!! Det er lidt dyrere her på hotellet, men det var rigtig god massage, så det vil vi have igen den dag vi rejser hjem, og så er der også mulighed for at få et bad bagefter inden vi skal rejse.

Bagefter gik vi igen en tur ud i byen, vi ville gå ud til abeskoven for at finde en figur Susan havde set i starten af ferien, og vi fik også købt den. På vej tilbage trak det pludseligt op til uvejr og da det kort efter begyndte at dryppe trak vi ind på en cafe. Kort efter væltede det ned og tordnede, så mens vi sad her og så på lysshowet fik vi en kop torden iskaffe. Efter en times tid eller måske nærmere 2, smådryppede det kun lidt, så vi prøvede at gå lidt videre hen for at finde en lille ting til Marcell. Og til sidst nåede vi også hen til Atman Nourish, vores nye stam cafe med skønt mad og drikke. Her blev aftensmaden så indtaget, Brian ville prøve deres rødbedefalaffel som var udsolgt forleden, men det var den også idag. Deres samosaer var også udsolgt forleden, men dem havde de idag, så det blev til sådan en gang og en øko-veganer pizza, og begge dele smagte skønt. Til dessert havde vi lige plads til en rødbede, kokos tærte med raw-chokolade, og hold nu op, tænk sig at en grønsag kan smage så skønt!! Mums, de burde lave en kogebog med opskrifter, men den søde tjener pige mente det nok var en hemmelig opskrift😢

På vej retur var det næsten holdt helt op med at regne, men det meste var også lukket så det var bare hjem og finde sengene. De næste par dage ser heller ikke så stabile ud, så vi når nok ikke rigtig at komme ud at se risterrasser eller andre ture. Men så må vi jo bare tage herned igen, og forhåbentlig også få dyrket noget af det yoga vi også gerne ville have haft gjort. Her er ihvertfald rigeligt at opleve til en tur mere!!

  • Camera: NIKON D3300
  • Taken: 29 oktober, 2016

Fredag d. 28. Oktober – shopping

Hold op en dejlig søvn vi fik. Sov også længe og vågnede først kl 9.15. Total panik, morgenmad var inden kl 10! Og den havde vi set frem til. Afsted med os og vi sad klar 15 minutter senere. Stolen blev holdt for os og vi følte os meget fine. Vi kunne bestille hvad vi ville, så Brian bestilte pocheret æg og to kaffe latter. Selve buffeten er nok omkring 20 meter lang med alt muligt forskelligt. Hold op et slaraffenland :-). Og selvfølgelig fik vi spist lidt for meget. 

Vi pakkede vasketøjet igen og gik ud i byen for at finde et sted at få det ordnet. Vi kom forbi et lille homestay ikke langt herfra. De ville gerne vaske det og det kostede 15.000 rupiah pr kg, men vi havde kun 1,8 kg. Vi kan hente det imogen tidlig. Så var vi klar til shopping og vi gik ned i de hyggelige gader vi kom igennem dagen før. Vi fik købt nogle sjove rygsække, en taske og mobilpung. Og en sharon som Susan havde set nogle turister havde på Gili. Vi er stadig ikke gode til at prutte om priserne, men hun ville have 120.000 og vi fik den for 50.000 rupiah. Det er sikkert stadig for dyrt, men en ok pris for os. Da vi næsten var nede ved abeskoven, kunne vi ligeså godt gå over og købe de hørbukser som den lille butik havde lovet at få hjem til Brian. De kunne straks genkende os og beklagede meget, at de ikke havde fået dem endnu. De kom nok i morge. Brian prøvede en anden skjorte og den skulle han også have. Vi aftalte med dem, at de ville komme med begge dele på vores hotel, når de fik bukserne. De fik mail og ville skrive til os. Dejlig med så søde mennesker. Tilbage gik vi ind på den økologiske vegetariske cafe vi havde været på dagen før. Vi bestilte kaffe og bær milkshake. Og avokado feta lime buchetta og kartoffel majs kokos kugler. Det hele smagte fantastisk – er vi mod ved at blive sådanne vegetar freaks? Tror det nu ikke, men godt er det og vi elsker det. Desværre var vi alt for mætte til at spise deres rødbede chokolade brownie, så det bliver vi nød til at prøve en af dagene!  

Efter et velfortjent hvil var vi tilbage på vejene og kiggede efter ting vi gerne ville købe. Susan fandt noget bambus tøj, bukser og t-shirts, men alle de bluser Brian gerne ville have, var der ikke i den rigtige størrelse. Øv, vi må lede videre. Men efterhåndende var luften gået lidt af ballonen, Brian var træt og klokken var 18. Vi gik på hotellet, slappede af og tog et langt bad. Nogle timer senere gik vi ned for at få massage, men alle steder vi havde set tidligere var lukket. De fleste butikker lukker også kl. 20, det er vi jo ikke vant til. Vi fandt endelig et sted, men så skulle vi vente i 30 min., det ville vi ikke for så kunne vi ikke spise bagefter, da mange køkkener lukker kl 21-21.30. Så ingen massage til os. Vi mødte det søde par som har butikken hvor vi var tidligere på dagen for at købe bukser til Brian. De sad os spiste og vinkede og vinkede til os. Sjovt, at se dem. Der var nyt om tøjet, de kommer og afleverer det til os på mandag, det er jo fint. Han bliver bare så lækker :-). Nå, men så blev det spisetid. Vi spiste på en lille restaurant på en lill vej. Dejlig mad, men Brian var virkelig træt både i hovedet og kroppen, så vi skulle bare have det overstået og så hjem i seng. Vi slukkede lyset kl. 23. 

Torsdag d. 27. Oktober – rejsedag til Ubud

Op kl 6.45, pakke og ned til kedelig morgenmad. Vi bestilte Mie goreng og Nasi goreng. Risret og nudelret. Det var ikke spændende, men helt sikkert det bedste vi havde fået at spise på Seri resort. Vi tjekkede ud og gik ind mod byen. Vi skulle gerne være ved indtjekningen kl. 9 og senest kl. 9.30. Og det var vi og fik den besked, at vi skulle komme tilbage kl. 10. Der troede vi så at båden sejlede, men det gjorde den først kl. 11. Så vi gik hen og bestilte to mango juice og satte os og kiggede på de lokale fiskede fra havnemolen. Der var stor jubel fra alle, når der kom en fisk på krogen. Også selvom det var meget små fisk, som vi derhjemme helt sikkert ville have smidt tilbage i vandet. Kl. 10 var vi tilbage hos indtjekningen, betalte 50000 rupiah for at blive samlet op her på Meno og så kunne vi pænt vente en time mere. Nå, men endelig kom båden og vi blev sejlet ud til den på en rigtig båd som var lavet som en platform. Det var smart og praktisk. Vi sejlede til Gili Trawagan og hentede flere mennesker, Mange flere mennesker! Hold da op et mylder og sikke et gedemarkedet. Det var vist det helt rigtige valg vi gjorde, da vi besluttede at kun være på de to mindre turistede øer. Brian mener dog, at vi næste gang vi kommer hertil, skal bruge en dag på Trawagan og se øen. Men han er jo også sådan en rigtig party-social mand 😉 Efter lidt over en time efter vi var sejlet, ankom vi til Bali. Der var der kaos. Taxi folk, sælgere af solbriller, frugt og alt muligt andet. Vi var glade for, at vi have transport allerede bestilt til hotellet. Men så blev vi slemt skuffet. Det viste sig at det kun var transport til Ubud og ikke hotellet. Og minibussen vi kørte i, havde ikke aircon. Tilgengæld kørte charføren meget meget pænt og vi var ikke for mange. Så det var positivt. Vi var heldige, vi kende heldigvis det sted vi blev smidt af, vi havde været der før og kendte derfor vejen til vores bestilte hotel. Så på med rygsækkene og afsted. På vejen kom vi forbi en vegetar bar, og vi gjorde holdt. Brian bestilte en kokos-bær smoothie med cashawnøddemælk og Susan fik en avokado chokolade daddel smoothie. Susan har flere veninder som syntes at avokado smoothie er super lækre, så derfor måtte hun prøve sådan en. FØJ, siger hun!  Men super hyggeligt sted. Og lækkert spisekort, så der skal vi ned igen.  På vej igen og vi fandt meget hurtigt ud af, at det her kvarter som vi kom igennem og vi skulle bo i, faktisk var det Ubud som vi ikke rigtig så sidst og at det var sådan vi egentlig regnede med det var. Stor glæde. Og endnu større glæde da vi kom til hotellet, Sens spa og konference. Vi fik velkomstdrink og kage! Sikke en dejlig stil. Umiddelbart ser det alt alt for fint ud til os, men nu skal det nydes og vi har gjort et meget meget godt køb her!!!! Super flot, lækkert og meget rent hotel. Vi pakkede ud, tog et bad, ringede til Arne, pakkede vasketøj og gik ned i byen. Desværre fandt vi ingen vaskesteder, så vi måtte tage det med hjem igen. Tilgengæld kom vi igennem de hyggeligste gader og så de mest fanstatiske spisesteder. Vi gik ind og fik noget lækkert nyfortolket mad, totillia med falaffel og en kylling Club på ciabatta brød. Begge dele var meget lækre. Dessert skulle vi også have, mango cheesecake og kaffe. Det er den mindste kop kaffe vi nogenside har fået, men den var god. Mætte betalte vi 500.000 rupiah og gik hjem i seng. Ih, endnu engang glæder vi os over det lækre hotel, dejlige senge og ja, at morgenmaden i morgen helt sikkert bliver rigtig god 🙂

Onsdag d. 26. Oktober – Sidste dag på Meno.

Da vi stod op idag glædede vi os til at få morgenmads buffet når vi nu var på sådan et stort fint hotel, men vi blev slemt skuffet, vi fik et menu kort og kunne vælge en enkelt ting med kaffe og juice til. Hvis man ville have mere kostede det ekstra fik vi at vide, som noget helt specielt fik vi dog en frugt tallerken 😱 Efter morgenmaden gik vi ned på strandsengene og ville ud at snorkle inden det blev lavvandet. Herovre er man lidt mere afhængig af tidevandet end på vest siden. Vi skulle over et langt lavvandet stykke inden vi kom ud til korallerne. Vandet var meget klart herude men korallerne ikke helt lige så flotte som på vestsiden. Vi så nogle fisk vi ikke syns vi havde set før, plus giant triggerfish, og nogle der mindede om boxfish bare maget større end vi nogensinde har set. Ude hvor dybet startede hørte vi råb fra en tur gruppe, og vi svømmede derud og så 2 skildpadder der svømmede rundt. Det er nu et flot syn også at se dem på dybere vand hvor man rigtig kan se dem svømme. Vi søgte væk fra gruppen igen og ind på lidt lavere vand. Mens vi svømmede rundt derinde dukkede der igen en skildpadde op, som vi fulgte her hvor der var lidt mere ro og kun os 2. Vi fortrød lidt at vi havde ladet kameraet blive inde idag, når vandet nu ellers var så klart, så ingen billeder fa den fine padder idag😕

Vi gik lidt på værelset da vejret igen idag trak sig truende sammen, og ville prøve at booke hotel i Ubud inden vi gik ind for at få styr på båd billetten. Desværre var nettet helt umuligt, så da vejret var klaret op igen gik vi mod byen for at prøve inde på en cafe, og få bekræftet billeten til båden. Vi blev imidlertigt sendt rundt fra det ene booking kontor til det andet og opgav at få styr på det. Istedet ville vi prøve at få hotellet til at ringe og få den bekræftet. Vi satte os så ind på Tipsy turtle og fik noget at drikke og et par kyllinge burgere, og imens fik vi brugt deres gode net forbindelse til at booke Sens hotel & spa, i Ubud. Vi fik også lige testet nettet med et video kald til Brønshøj, og snakket lidt med Minna. Tilbage på hotellet igen fik vi reception til at få styr på vores bådtur, så alt nu var i orden. Klokken var efterhånden blevet 17.30, så selvom vandet nu var kommet tilbage var det desværre for tæt på solnedgang til at vi fik snorklet mere idag. Oppe på værelset slappede vi bare lidt af med lidt tv og net, og var ikke rigtig sultne, da vi havde fået for sent frokost. Istedet blev vi enige om bare at gå ned i restauranten og få en kop kaffe og en dessert, de kunne de vel lave? Kaffen var faktisk god, men deres kokoscreme var ikke noget specielt og brownien var mere en ordinær chokolade kage. Derefter var det sengetid, vi skal tidligt op imorgen og pakke rygsække til vores sidste rejsedag inden hjemrejsen.

Tirsdag d. 25. Oktober – Flyttedag til den anden side af Øen

Efter at have indtaget vores sidste morgenmad på Divene divers, et “sunside up” æg til Susan, og en Jaffle til Brian, var det tid til at pakke vores rygsække igen, og gøre klar til den lange Vandretur ti Seri Resort. Efter ca. 20 minutters traven var vi fremme. Vi blev budt velkommen med noget ingefærdrik, og sad så og ventede på at de fik gjort vores værelse klar. Efter at have pakket ud ville vi bare slappe af på strandsengene og måske snorkle lidt. Vi læste lidt og fik et par mangoshake, indtil det igen trak op og blev meget mørkt. Vi søgte op i restaurant, for hvad er bedre end at proppe i hovedet når det regner? Ligesom alle andre fine hoteller lever dette også op til standarden på dem… Dvs. Hvis ikke dårlig så ihvertfald meget kedelig mad!! Øv øv, Susan’s Fish’n’chips var vist en færdig Findus pakke fra frostdisken i netto, og Brian’s Club sandwich var ikke meget mere spændene med hårdkogte grønne æg😤

Vi nåede aldrig ud at snorkle og pludselig var det aften. Vi ville gå på Adeng Adeng at spise til aften og se film i hjemme bioen der. Det var den sidste nye Bourne film der var på programmet, og det var igen hyggeligt og en god film. Vi fik konsumeret et par Pina Colada’er til filmen, og bagefter fik vi et par skønne Curry retter. Adeng Adeng er nok et af Øens bedste spisesteder, og så med film hverdag kl. 19, nogle dage er der også live musik, og når solen går ned kan man også beundre den her. Vi gir ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Mandag d. 24. Oktober – Sightseeing

Efter at have indtaget morgen maden ville vi gå en tur, og bla. se om vi kunne finde et sted at bo hvis vi skulle blive her et par dage mere. Vi gik ned forbi den store saltvands sø der er her på øen, og tværs over øen gennem de lokales landsbyer. På vejen så vi masser af husdyr, som geder, køer, høns, katte, ænder og så også en enkelt varan på godt en meter. Ovre på østsiden satte fandt vi en flyder og fik et par cola’er mens vi kiggede ud over vandet. Vi så bla. at den båd vi skal med til Bali var der nogen der blev sejlet ud til i en mindre båd. Vi troede ellers kun den lagde til på Gili Air eller Trawagan, men fandt så ud af at man mod betaling kan blive sejlet ud til båden her ved havnen. Igen i dag trak det op til regn, så vi satte os igen over til Tipsy turtle for at spise frokost. Regnen kom nu aldrig, men deres Club sandwich er nu en meget god frokost. Vi spurgte også på hvad de sku have for et værelse og Susan var inde og se et som så fint nok ud. Bagefter gik vi ned til det store Seri resort som ligger på nordøst stranden for at se på værelserne der, og vi blev enige om at der ville vi tage et par nætter. Mange steder vil de helst have at man booker gennem booking.com, men her kunne man til samme pris godt booke hos dem. Man skulle så bare lige ligge et depositum, og vi havde desværre ikke fået nok penge med ud at gå til at vi kunne det. Vi gik derfor hjem, og da vi havde slappet lidt af og fået lidt at drikke gik vi derove igen og bookede, så imorgen bliver flyttedag og ikke rejsedag som først planlagt.

Til aften ville vi fejre hvad der egentlig skulle have vores sidste dag på Meno, så vi gik hen til et rigtig fint hotel der lå ca. 200 meter væk fra Divine divers. Deres mad er også en del dyrere end de andre restauranter, men vi ville forkæle os selv lidt idag. Troede vi altså, Brian fik en rigtig kedelig gul karry som smagte af INTET, Susan en Tagine ret med couscous som var en smule bedre men mest af alt var krydret med Tomat?? Shakene vi fik til var nogenlunde ok. Dessert blev det også til, Susan fik en Lemon chesecake som vist ikke var helt vellykket, Brian fik Saltkaramel med chokoladecreme som smagte godt, og for en sjælden gang, næsten for stor en dessert. Cafe Latte’rne vi fik til var faktisk rigtig gode og varme, så hvis I kommer her forbi, så overvej kun at købe noget at drikke, det er fint resten er ikke.

Skrives ved imorgen🤓

Og lidt nyheder fra hverdagen