Juletur 2017

Efter vores dejlige Bali tur havde vi ingen rejseplaner. Men pga. ændringerne på Bali turen havde vi ikke fået brugt vores bonus overnatning hos hotels, som vi havde optjent sidste år. Da vi så opdagede at den snart ville udløbe var vi nødt til at blive lidt impulsive🤪
Det blev så en tur til Helsinki, Finland her i December🤩. Vi fandt nogle fornuftige flybilletter, og skal bo på Radisson seaside hotel. Da julemanden jo ifølge finnerne bor i Finland skal det nok blive festlig, vi glæder os ihvertfald til at komme derop🙂😍

30. Oktober – 3. November 2017 – Ubud, Bali

Efter de afslappende dage på Gili Øerne, gik turen tilbage til “storby” ferie i Ubud. Ubud en hyggelig kulturel og autentisk by, med masser af hyggelige lokale boliger som er et besøg vær. Det er også et sted yoga fans valfarter til og byen har en skøn stemning trods mange turister.

Det blev til et gensyn med Swasti som Susan og Brian også boede på sidste år, skønt lille øko venligt hotel. Sidste år blev Susan og Brian også temmelig vilde med en rødbede/chokolade tærte på en cafe der hed Atmans Norish, så den måtte vi også prøve igen, og den faldt da også i god jord hos Minna og Mogens😛
Endnu er kærkomment gensyn var med Charlott og Flo som har en tøj butik der hedder Above the clouds. Det er en butik hvor de selv designer tøjet og får det fremstillet i bæredygtige materialer og uden kemi. Det var et glædeligt gensyn med kram og det hele, det viste sig at Brian åbenbart havde været en af deres første kunder da de åbnede butikken i 2016. Mogens havde fulgt den lidt på Facebook, og ville også gerne havde noget af deres tøj, Brian og ham fik handlet lidt og fik vist sørget for en ok omsætning den dag😎

Vi nåede også at opleve en balinesisk helligdag hvor hele byen blev pyntet op med fine dragestænger, og der blev i stor stil ofret til guderne.

Sidste men ikke mindst fik vi også leget rigtige turister, og fik set Tegallagan ris terrasserne som også var et meget smukt syn. Temmelig kuperet med mange trapper, men vi kom vist hele vejen rundt i fin stil alle sammen. Bagefter besøgte vi et vandtempel med nogle bassiner hvor der løb nogle hellige kilder ud i nogle stråler man så gik ind under. Der var vist en 15 20 stykker og hver stråle symbolisserede så noget forskelligt. Sidst på turen kom vi til endnu et tempel som vi dog var lidt skuffet over. Dvs. naturen derude var rigtig flot, men temple oplevelsen syns vi var lidt tvivlsom.

Det var så lige hvad vi kan huske her efter hjemkomsten, men konklusionen må være vi har haft en skøn tur, dog med visse udfordringer denne gang.

17. -29. Oktober 2017 – Gili Air, den livlige Ø.

Gili Øerne skal man ifølge flere udsagn kun besøge i 3-5 dage, mere kan man ikke holde ud fordi der ikke er så meget at se og tage sig til!
Efter 9 dage på Gili Meno ville vi dog alligevel forsøge at modbevise dette ved også at være 12 dage på Gili Air😇. Og det lykkedes fint, vi har haft så travlt med at slappe af, bade, snorkle, nyde det gode vejr og spise, at vi helt glemte at skrive dagbog!

Så her kommer så i korte træk hvad vi kan huske:
1. Boede på Kalluku Resort, hvilket var Ok, men dog ved at være lidt slidt.
2. Mogens syntes på første dagen at der var alt for meget liv på øen, og var glad for vi ikke sku på Trawagan. Efter et par dage havde vi dog vænnet os til det, og så var det ikke så slemt🙂 (Et lille tip vil være at tage til Gili Air først og så derefter til Gili Meno)
3. Orong, naboen til vores hotel viste sig at være et godt sted at hænge ud. De har både flyde platforme og sækkestole, så det blev vores stam sted i dagtimerne.
4. Et godt tip fra Anja og Tanja var at besøge Mowie’s. Og det kan vi kun give dem ret i, super lækre sandwiches og øvrig mad. Og et sikkert hit at nyde solnedgangen fra👍
5. Chillout Bungalows and Restaurant, stadig et af øens bedste spisesteder, med skøn atmosfære direkte på sand stranden. Deres grillet tun fås ikke bedre, Basta!
6. Pachamama, øko veganer sted i top klasse. Alt det smag vi ikke selv kan finde ud af at få i vegetar mad kan de lave her. LÆKKERT. Selv det to gamle måtte overgive sig til dette meget anderledes mad, og blev vist deres favorit på Øen😍

Sidst men ikke mindst, må vi bare konstatere at de 2 små Gili øer bare er nogle skønne steder at slappe af, se skildpadder og andet under vandet, og ja masser af god mad kan man også sagtens finde der.

Næste stop, Ubud.

16. Oktober – Den sidste dag på Gili Meno

Ja, vi har jo ikke været så flinke til at huske at få opdateret siden her. Vi har simpelthen ikke haft tid😅😂.

Nå men Mogens fik det heldigvis hurtigt bedre og mærkede ikke mere til det. Dog var han lige inde og blive tjekket en ekstra gang hos lægen, og alle tal så fine ud. Næste dag gik bare med at slappe af, bade, snorkle og bare nyde livet. Til aften tog vi ind til et lidt finere hotel, Karme Reef og fik en skøn afskeds middag (kan desværre ikke rigtig huske hvad), inden vi gik tilbage og forberedte os på rejsedagen næste dag.

15. Oktober

Søndag den 15. Oktober

Igen i dag gik Mogens med øen rundt. Da vi havde gået omkring 3,5 km mødte vi Brian, som løb den modsatte vej. Men selv om vi var næsten hjemme, og han skulle løbe de ca. 3,5 km, nåede han til bage til hotellet før os. Han var lige ude og bade for at køle ned, medens det stadig var højvande. Vi gik bare hjem og badede under bruseren. Der er noget mærkeligt med vores bruser. Nogle dage er der slet ikke noget varmt vand, andre dage er der varmt vand i den kolde hane og andre igen i den varme hane. Vi kan overhovedet ikke finde ud af det, men er glade når der er varmt vand. Det er godt nok aldrig iskoldt, men alligevel ret køligt, så det er rarest, når vi finder det varme vand.

Klokken blev næsten 9, inden vi kom op til morgenmaden, men der var ikke ret mange deroppe idag. Lidt efter kom Susan og Brian også, og idag havde Susan det meget bedre, så det var dejligt.

Efter morgenmaden gik vi ned i receptionen, og sad og kiggede i en mappe med forskellige aktiviteter. Vi skal jo videre til Gili Air på tirsdag, og ville lige se, hvad det koster at leje en båd, til at sejle os derover. Det vil jo være dejligt, hvis vi kunne blive afhentet på hotellet her, og afleveret på det hostel vi skal bo på på Gili Air. Det koster ca. 250kr. Så det er ikke så meget mere, end hvis vi skal have en hestevogn her fra hotellet ned til havnen, en lokal båd over til havnen på Air, og så igen en hestevogn til det andet hotel. Så Mogens sagde, at det vil han gerne betale. Medens vi sad der, fik Brian noget mavekneb og gik hjem for at gå på toilettet.

Da vi rejste og for at gå hjem, rejste Mogens sig for hurtigt og blev dårlig. Vi fik han til at sætte sig ned, og også lægge sig ned, men så besvimede han. Han kom dog hurtigt til sig selv igen, så da personalet spurgte om de skulle ringe efter en læge, sagde vi først nej, men da han så besvimede en gang til, bad vi dem alligevel ringe. De ringede også hen til Brian på værelset, han kunne komme når lægen kom, men telefonen dyttede optaget hele tiden, så Susan løb hjem efter ham.

Igen kom Mogens nogenlunde hurtigt til bevidsthed, og han fik noget vand. Da Brian kom, hjalp han ham over på en solseng, hvor han så lå til lægen kom.

Vi fortalte lægen, at Mogens har diabetes, og jeg havde også været henne og hente en seddel, hvorpå der står, hvilken medicin han får.

Lægen undersøgte ham, og tog hans blodtryk, som han syntes var lidt lavt. Han ville også tage en blodprøve, så han kunne måle sukkertal. Mogens ville gerne over på værelset, og det sagde lægen var OK. Det var godt nok ved at blive gjort rent, men vi kunne godt komme ind, så Mogens kunne ligge på sengen og få taget blodprøven.

Lægen sagde, at han ville analysere blodprøven og vende tilbage med en rapport. Han skule bruge Mogens’ pas, så der fik han med.

Brian ringede til SOS i Danmark. Det var svært at komme igennem, og så blev han stillet om, og talte med en dame, som talte gebrokkent dansk. Hun skulle have en masse oplysninger, og oprette en sag. Vi ville egneligt i første omgang, bare gerne have talt med en læge der talte dansk, og hørt om han synes, at vi evt. Skulle regulere på de piller Mogens får for sit blodtryk, når det nu var lavt. Da damen Brian talte med, havde fået oprettet en sag, sagde hun, at hun ville kontakte en læge, og få ham til at ringe.

Der var også en læge der ringede, men han talte ikke rigtig dansk, men en mellemting mellem svensk og norsk. Han var lidt i tvivl om det med at regulere pillerne, man sagde så at vi kunne prøve, at halvere dem en enkelt dag, og så få blodtrykket tjekket igen i morgen.

Susan og Brian gik lidt hjem til dem selv, og Mogens og jeg sad udenfor og slappede af på terrassen. Mogens sov lidt ind i mellem og jeg sad og læste. Efter et par timer hørte jeg en telefon ringe, og gik ind for at høre om det var vores telefon. Det var det, og det var fra lægeklinikken. De sagde at nu havde de lægerapporten klar, så jeg kunne komme ned og hente den.

Mogens ville gerne blive hjemme, så jeg gik over forbi Susan og Brian, og de ville godt gå med derhen. Så vi gik derind, og fik udleveret rapporten, og de forklarede lidt om den, så det var godt Brian var med derhenne, for jeg forstod ikke så meget af det. Vi fik også en regning, som jeg betalte og heldigvis huskede Brian også, at vi skulle have Mogens’ pas igen. De sagde så også, at Mogens skulle komme derhen i morgen og få målt blodtrykket og blodsukkeret igen.

Da vi kom tilbage slappede Mogens og jeg igen bare af ude på terrassen, medens Susan og Brian gik en tur hen til Adeng Adeng. De ville gerne have haft en pizza, men det kunne man først få efter klokken 18.00.

Det var begyndt at småregne, så om aftenen gik vi bare over i hotellet restaurant og spiste. Vi var ikke særligt sultne, så Mogens og Brian bestilte Humus, Susan bestilte en vegetar pizza og jeg bestilte nachos. Susan og jeg fik en healer juice, og Brian fik vist også en diet Cole, medens Mogens bare ville have en vand.

Efter maden gik vi tilbage til værelserne og slappede af til vi gik i seng.

12. – 14. Oktober

Torsdag den 12. Oktober

Susan havde det desværre stadig ikke godt.

Efter morgenmaden gik Mogens, Brian og jeg en tur ind over øen. Ovre på den anden side af øen, var vi inde og få noget at drikke på en strandbar, inden vi gik videre.

På tilbagevejen var vi henne og se et sted , hvor der var skildpadde opdræt. Brian havde fortalt om det, og sagt at man kom forbi det, når man gik øen rundt, men jeg havde ikke lagt mærke til det når jeg gik. Der var fem – seks kar med skildpadder i forskellige størrelser. De var godt nok søde de små skildpadder.

Tilbage igen lagde vi os nede på stranden. Jeg havde taget snorkel og masse med ned, men ingen svømmefødder.

Så da Brian gik ud for at snorkle gik jeg med. Mogens gik også med ud, men uden snorkel og maske. Igen så Susan en skildpadde inden fra stranden og Brian fandt den så og kaldte på mig og Mogens. Igen var det inde hvor der ikke var så dybt, så Mogens også fik set den. Pludselig fik vi øje på en til. Den var lidt større en den første. Det er fantastisk, selv at kunne svømme dernede under vandet og være så tæt på dem.

Vi spiste lidt kiks nede på stranden, og gik først tilbage til vores værelse, da klokken var over seks.

Da Susan stadig var skidt tilpas, sagde Brian at vi nok selv måtte gå ud og spise, men et endte med, at jeg sad og læste i en bog, gættede lidt Sudoku, og Mogens kiggede på nyheder på telefonen, og da ingen af os var rigtig sultne, blev vi bare hjemme og gik tidligt i seng.

Fredag den 13. Oktober

Igen i dag var Mogens med øen rundt.

Susan havde det stadig dårligt, så igen i dag slappede vi af på stranden.

Idag havde jeg taget snorkeludstyr og svømmefødder med. Så da Brian om eftermiddagen gik ud for at snorkle, gik jeg også ud. Jeg tog svømmefødderne på nede i vandkanten, og da jeg så skulle gå baglæns holdt Mogens mig i armen og fulgte mig ud, indtil jeg kunne svømme.

Og sørme om ikke vi igen så en skildpadde. Dejligt. Jeg var ikke ude så længe, så da jeg ville ind, svømmede Brian længere ud langs stranden, hvor han vidste der er nogle flotte koraller.

Mogens fulgte mig ind stranden igen.

Vi spiste noget Humus, da Brian og Susan havde spist aftenen før, og sagt at det var godt.

Om aftenen gik Mogens og jeg hen og spiste pizza på Adeng Adeng. Det var meget stor pizza, med den var meget tynd og let, så den fyldte ikke for meget i maven, Den smagte dejligt og var sprød. Vi har aldrig fået en pizza, der var så sprød

Da vi kom tilbage til hotellet, Bestilte vi to cafe latte og to stykker gulerodskage, og fik det bragt op i loungen, hvor vi satte os og nød udsigten, indtil vi gik hjem og i seng.

Endnu en dejlig dag var forbi.

Lørdag den 14. Oktober

En afslappet dag hvor vi lå på stranden næsten hele dagen. Susan har det desværre stadig ikke godt.

Mogens og jeg gik en lille tur, ned bag ved hotellet, og bagefter ind til byen, for at købe nogle saltstænger. Men det havde de ikke, så vi købte nogle chips og lidt småkager.

Om aftenen spiste vi nede ved vandet på hotellets restaurant.

10. – 11. Oktober

Tirsdag den 10. Oktober

I dag fik jeg endeligt taget mig sammen til at gå morgentur. Brian har fortalt, at man altid ville kunne finde tilbage til hotellet, hvis man gik ude langs stranden, for vejen der gik hele turen rundt om øen. Så det prøvede jeg. Det var ne passende tur på 5 km. Så det var en OK tur.

Da jeg kom tilbage, var Mogens stået op, så da jeg havde fået et bad og fået noget tørt på, gik vi op og spiste morgenmad. Lidt senere kom Brian og Susan også op spiste, og så sad vi sammen med dem, medens de spiste.

Senere lagde vi os ned på stranden, og slappede af. Susan og jeg var hen og bade i poolen.

I løbet af eftermiddagen gik vi hen og fik en cafe latte i hotellets restaurant.

Om aftenen gik vi hen til en restaurant, hvor Susan og Brian havde spist sidste år. Der sad vi først og fik en drink på en flyderplatform, inden vi gik op og spiste.

Jeg kan ikke huske hvad vi spiste, da det nu er flere dage siden.

På vejen tilbage købte vi noget vand i en lille butik nær hotellet.

Onsdag den 11. Oktober

Idag gik Mogens med rundt om øen. Han syntes det var lidt hårdt, så han sagde, at han bare ville gå med hveranden dag.

Susan havde desværre fået Bali mave og havde det ikke så godt. Så vi tog en dovne dag ved stranden, hvor man hurtigt kunne komme på toilettet.

Brian var ude og snorkle lidt, men vi andre bare slappede af på solsengene.

Pludselig fik Susan øje på en skildpadde. Et godt stykke ude, men på forholdsvis lavt vand. Så vi gik ud, sammen med Brian får at se om vi finde den. Og så fik Mogens og jeg set levende havskildpadde på nært hold for første gang. En stor oplevelse.

Om aftenen sagde Brian, at vi nok hellere måtte gå ud og spise alene, for Susan havde det ikke så godt, så d ville blive ho hotellet, og så evt. spise noget i restauranter der. Så Mogens og jeg hen og spiste på Tipsy Turtle, som Brian havde anbefalet. Mogens fik en Clubsandwich og jeg noget karrykylling.

Da vi kom tilbage til hotellet, sad Susan og Brian ned i restauranten, og havde lige bestil mad. Vi satte os hos dem og bestilte Cafe latte, som vi drak medens de spiste.

Og så var den dag gået.

8. Og 9. Oktober

Søndag den 8. Oktober

Da vi havde spist morgenmad, ville vi gå en tur ind til byen. Susan talte med pigerne i receptionen, og de tilbød at vi kumme blive kørt derind af hotellets bil, så det takkede vi ja til. Så efter vi lige havde været henne på værelserne og gjort os klar til at tage afsted, blev vi kørt ind til en lokal gade. Det vil sige det var nu en gade med mange turistbutikker.

Der fra gik vi så ud til et punkt, hvor Brian havde læst at der skulle være waterblow, vandet blev blæst op mellem klipperne, og der var også lidt, og det var sjovt at se.

Så gik vi en lang tur langs stranden på en anden side af øen end den vi boede på, og så på alle de finere hoteller.

På turen tilbage igen var vi inde og spise på en restaurant på stranden, hvor der var en masse egern i alle træerne. De pilede rundt, og der var mange der håndfodrede dem, selv om der var et skilt, hvorpå der stod at man ikke måtte.

Efter frokosten gik vi videre hjemad langs stranden og da vi var tilbage på hotellet var vi trætte efter den lange tur.

Brian havde fået en mail om, at den færge vi skulle have været med i morgen kl. 11, var blevet aflyst, så vi først kunne komme med en færge kl. 13. Så ham og Susan havde været oppe i receptionen og fået dem til så også ændre tidspunktet på den bil der skulle køre os til færgen.

Så nu bliver vi hentet kl. 9 i stedet for klokken 8.

Brian havde også fået en mail om, at det kort han havde brugt til at reservere hotellet på Meno ikke duede, så at han skulle tjekke det, og om der var dækning på kontoen. Da han tjekkede det, så alt ud til at være i orden, så han sendte dem oplysningerne om kortet igen. Men det hjalp ikke, for han fik en mail igen om, at det ikke virkede. Det kunne han slet ikke forstå, men han brugte så et andet kort han havde, som så blev godkendt. Han kontaktede også hans bank, som så tjekkede at hand kort ikke var lukket, men OK, og at der var dækning, så det skulle virke. Han havde også haft brugt det tidligere på dagen, hvor det virkede, så det var underligt. Irriterende at han skulle bruge så lang tid på sådan noget, når alt var i orden.

Mogens og jeg sov medens Susan og Brian fik orden på vores færge og transport til færgen i morgen, og jeg tror også at Susan fik hvilet sig, medens Brian stadig fik styr på betaling af hotellet på Meno og fik talt med banken om hans kort.

Senere ringede de til massagedamen og aftalte med hende, at hun kom og hentede os, så vi kunne få massage, og da vi senere var færdig med massagen, og skulle hen og finde lidt at spise, sagde hun, at vi bare skulle komme tilbage til hende, så skulle hun nok køre os hjem. Det var da en fantastik god service, som vi takkede ja til.

Vi gik så lidt ned ad vejen, og fandt et sted at spise. Massagedamen havde anbefalet et Tysk Beerhouse, men der var alt for højt musik, så vi gik i stedet for ind ved siden af, hvor musikken ikke lød så højt.

Da vi havde fået spist og siddet lidt og hygget os, gik vi så hen og blev kørt tilbage til hotellet.

Mogens og jeg fik pakket det meste inden vi gik i seng.

Mandag den 9. Oktober

Vi gik op og spiste morgenmad ved halvotte tiden, og lidt efter kom Susan og Brian også. Og efter morgenmaden gik vi hjem og pakkede det sidste ned. Kl.8:45 gik vi op til receptionen med vores bagage.

Ham der skulle hente os, var der allerede. Susan og Brian fik lige tjekket os ud, og betalt vores transport til havnen, som hotellet stod for og så fik vi stablet bagagen ind bag i bilen. Susan Mogens og jeg bag på bagsædet og Brian foran ved chaufføren. Chaufføren sagde, at turen ville tage to timer, men vi var allerede i havnen lidt i elleve, og da Susan, Brian og chaufføren kom hen til billetlugen, blev der sagt, at vi kunne komme med færgen kl. 11:00, så den var åbenbart alligevel ikke aflyst.

Sejlturen varede ca. 2 1/2 time. Først var der nogle andre der skulle af på en anden ø, og næste ø var så Meno, hvor vi skulle af. Et stykke ude på vandet, skulle vi over i en anden båd, som så sejlede os ind til land.

Inde på land gik vi hen og fik noget at drikke, inden Mogens og jeg kørte i hestevogn hen til hotellet. Susan og Brian gik derhen, dog havde vi fået Susan rygsæk med i hestevognen.

Det varede ikke længe inden Susan og Brian også kom frem til hotellet, og fik os tjekket ind. Vi fik ingefær juice og en kold klud ved indtjekningen.

Mogens og jeg fik en bungalow og Susan og Brian et værelse med balkon og havudsigt. Ikke ret langt fra hinanden.

Så tror jeg vi bare slappede af, indtil vi senere gjorde os klar til at gå ud og spise. Vi gik ind til “byen” og spiste samme sted, som vi havde fået noget at drikke, lige da vi kom på land. Bagefter gik vi tilbage, og gik vist nogenlunde tidligt i seng, for det havde været en lang dag.

Indonesien 2017

5. – 6. Oktober 2017

Mogens og jeg gik hjemmefra lidt over klokken halv otte, og gik over og tog linie 5C til lufthavnen. Køreturen tog lidt længere tid end det plejer, men det var jo nok fordi, at det var i myldertrafikken.

I lufthavnen var vi lige på toilettet, inden vi gik hen til terminal 2, der hvor vi skulle tjekke ind. Vi havde lige stillet os der, da Brian ringede og sagde, at nu var de i lufthavnen, og et par minutter senere mødtes vi. Vi fik tjekket ind, og gik så hen til bagage indlevering, og fik afleveret bagagen.

Det gik rimeligt hurtigt at komme igennem sikkerhedskontrollen, så det var dejligt. Så gik vi op i en lounge Undervejs var jeg lige inde og købe et par ugeblade og nogle sudokuer. Og Susan fik købt nogle rugbrødsboller ved lagkagehuset.

Ude ved gaten var Susan og jeg lige på toilettet. Inde på det toilet hvor jeg var, hang der en pose på en knage, hvor der lå en herre bluse og et par sokker i, og en bon hvor man kunne se, at det havde kostet over 500kr.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre med det, så jeg spurgte Susan. Hun syntes at vi skulle aflevere det henne ved skranken ved gaten, og spørge om de ikke kunne kalde og sige at det var blevet fundet på toilettet. Så det gjorde vi, men vi hørte ikke noget over højtaleren, men senere så vi en dame, som var derhenne og spørge om noget, og det var så åbenbart hende der havde glemt den, for vi så at han fik den udleveret. Så det var dejligt, at den rigtige ejermand blev fundet.

Om bord på flyveren sad Mogens og jeg på række nogen og fyrre og Susan og Brian sad 10-12 rækker længere nede. Vi synes det var en lang flyvetur til Singapore, men der var god servering undervejs. Maden var god og de kom også hele tiden med vand og juice, og hvis der ellers var noget man manglede, kunne man bare gå hen og spørge efter det. Susan kom med Chips, småkager og chokolade til os, som hun havde været henne og hente.

Vi fik ikke sovet så meget undervejs, så der var dejligt, at få benene strakt da vi landede i lufthavnen i Singapore. Her skulle vi have haft 1 time og 50 minutter inden vi skulle videre, men da vi var lidt forsinkede, tænkte vi at vi hellere måtte finde ud af, hvilken gate vi skulle flyve fra. Det var fra gate F60, og for at komme dertil skulle vi først gå et stykke vej, og så med et tog, og så igen gå et pænt stykke vej, inden vi var der. Men flyet var lidt forsinket, så vi havde nok ikke behøvet at skynde os så meget.

Turen fra Singapore til Denpasar var ikke så lang, kun ca. 2,5 time, så det var OK.

Vi var lidt spændte på, om der stod en chauffør og ventede på os, for Brian havde skrevet til hotellet og bedt dem om det, men han havde ikke fået en endelig bekræftelse på det. Men der stod en sød dame med et skilt hvorpå der stod Mrs. And Mr. Brian Christensen, så det var dejligt.

Der var kun ca. 10km. Til hotellet, oh det var dejligt, for vi var efterhånden godt trætte.

På hotellet tjekkede Susan og Brian os ind, vi fik serveret et glas saftevand og noget frugt(som smagte af løg)

Henne på vores værelser (bungalows, med boblebad), som lå lige ved siden ag hinanden, pakkede vi kun det mest nødvendige ud, og lagde os så og fik en lur et par timer.

Mogens og jeg satte os lige lidt ud i boblebadet da vi vågnede, og tog bagefter et brusebad, inden vi klædte os på til at gå en tur.

Da Susan og Brian og kom over, gik vi alle ned til stranden, som ligger et pænt stykke fra hotellet. Brian skulle lige have løbet sin daglige løbetur, så det gjorde han nede på stranden. Vi andre gik stille og roligt hen ad stranden til vi mødte ham igen. Så gik vi alle ned til enden af stranden, og så ind i landet, hvor vi havde set, at der skulle være et stort center, hvor vi regnede med, at kunne få lidt at spise, inden vi skulle hjem og tidligt i seng.

Vi fandt også centeret, som er et udendørs center. Her gik vi lidt rundt for at se, hvor vi gerne ville spise. Vi endte på en restaurant der hedder Tropical 2. Her fik Mogens noget kylling, Susan en indonesisk ret med kylling, og Brian og jeg fik nogle grillede spyd. Susan fik en cola light, medens vi andre drak Bitang Radler, som er halv øl og halv sodavand.

Da vi havde spist, var vi lige inde i et supermarked og købe noget vand og et par Radler, inden vi gik hen og fandt en taxa, der kunne køre os tilbage til hotellet. Han snød os vist lidt, for vi skulle betale 70.000 for turen, og det skulle vist kun have koster omkring 30.000 iflg. Pigerne i receptionen på hotellet.

Så var den dag forbi. Selv om klokken kun var lidt over ni, var trætte og gik tidligt i seng.

7. Oktober

Vi gik op og spiste morgenmad lidt over kl. Otte, og lidt senere kom Susan og Brian også. Da vi var færdige med morgenmaden og gik tilbage til vores værelser så det ud til regn, og lidt efter styrtede det ned. Vi havde aftalt, at vi ville gå ind til buen, med da det blev ved med at regne, slappede vi bare af på vores værelser.

Ved halv totiden gik Susan og jeg op i receptionen, og spurgte om, hvornår de shuttlebusser vi havde set der skulle køre flere gange om dagen, kørte. Der skulle køre en ved to-tiden, men man skulle have sagt det i receptionen en senest en time før afgang, så de kunne ringe og fortælle, at der var nogen fra hotellet der skulle med. Det var åbenbart Bali Collection centeret der havde de busser og ikke hotellet, der stod for dem. pigen i receptionen ringende dog, og spurgte om vi kunne komm med, men det kunne vi ikke. De lovede dog, at vi kunne blive hentet klokken fire. Så vi slappede af et par timer mere, og gik så op og ventede på bussen lidt i fire.

Men der kom ingen bus, så hotellet tilbød os, at køre derind gratis. Så det var fint nok.

Vi gik så lidt rundt i centeret og kiggede, men da det så begyndte at regne igen, gik vi ind på en restaurant og fik noget at drikke og Susan og Brian delte æblecrumble, og Mogens og jeg et stykke Cheesecake.

Det var godt, at vi var gået ind, for lidt efter styrtede det ned, og det blev det ved med i hvert fald en times tid. Så vi var heldige, at få end plads inden der kom mange andre ind i tørvejr.

Da det var tørvejr, gik vi ud igen. Vi så hvad massage kostede, og det var ret dyrt derinde i Bali Collection. Tingene i det sorte supermarked var også dyrere end andre steder.

Vi gik så ned i byen og prøvede at finde en lokal restaurant, som damen der hentede os i lufthavnen havde anbefalet, og peget på, da vi kørte fordi. Her kom vi forbi et massagested, som ikke var så dyrt, som inde i centeret. Vi fik lov at komme ind og se stedet, og det så rigtigt pænt ud. Hende der ejede det, sagde at vi kunne blive hente og bragt tilbage til vores hotel gratis.

Vi sagde at vi ville gå hen og spise først og så komme tilbage. Susan spurgte om hun kunne anbefale et sted, hvor vi kunne spise. Hun pegede den vej vi kom fra, og sagde at der lå flere restauranter. Vi spurgte så efter nogle lokale spisesteder, og der skulle så ligge et lige lidt henne ad den vej vi var på. Så vi gik lidt videre, og fandt den hun talte om, som også var den hoteldamen havde anbefalet. Så der gik vi ind. Der var ikke noget menukort. Alle fik det samme. En stor tallerken med noget forskelligt på. Det smagte dejligt. Det eneste minus var, at kyllingestykkerne deri, var med ben og skind på, men ellers var det godt og billigt.

Efter maden gik vi hen og fik en rigtig god massage, og blev bagefter kørt tilbage til vores hotel.

Massagedamen gav os et kort, så vi kunne ringe efter hende, hvis vi ville have massage igen. Så ville hun hente os, og senere køre os tilbage igen.

En hyggelig dag, selv om der var kommet meget regn.

Vi ville besejre vukanen Batur. Istedet blev det vukanen Agung der besejrede vores tur!

Ja nu er rejsen til Bali meget tæt på. Desvære har der været lidt tvivl om vi kom afsted på det sidste. Mægtige Agung rumler, og har gjort det siden August. Ca. 14 dage før afgang blev beredskabet hævet til 4, hvilket betyder at man begyndte at evakuere omkring vulkanen.
Vi har snakket om hvilke muligheder vi havde for evt. at ændre rejseplaner, måske til Thailand. Det skulle dog ikke være livsfarligt at opholde sig uden for evakuerings zonen, men ved udbrud er der risiko for aske skyer som kan lamme fly trafikken, og heller ikke er helt sunde og indånde. Vi blev til sidst enige om at tage afsted til Bali, men ændre dog lidt på planen.
Vi bliver kun 3 dage i Nusa Dua, og tager derefter til Gili Øerne. Det var dog lidt svært at få hoteller til at passer ind i det vi allerede havde booket. Så nu bliver det til 8 dage på Gili Meno på Seri Resort. Derefter 12 dage på Gili Air og Kaluku Resort, og ikke noget Zipp Bar denne gang. I tiden på Gili vil vi så holde øje med situationen på Bali, og håber så at slutte af som planlagt i Ubud. Vi har 5 dage booket på Swasti som vi meget håber på at bruge.

Så nu skal Agung bare lige holde sig i ro så vi kan komme afsted på en tiltrængt ferie.

Og lidt nyheder fra hverdagen