Onsdag den 13, marts

Onsdag den 13. marts

Dagen startede fint med sol fra en skyfri himmel

Efter morgenmaden gik vi en tur. Langs strandpromenaden ug til det store hvide hotel og tilbage igen. Derefter lagde vi os ved poolen et par timer. På et tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg ikke skulle have mere sol lige nu, så jeg satte mig ind i skyggen.

Ved halv totiden kom der pludselig skyer, og inden længe var det helt overskyet. Så blev vi enige om at gå en tur ud til SuperDino og se om vi kunne finde nogle svesker. De havde svesker i Superdino. Bagefter på vejen tilbage gik vi lige ind i Lidl og købte et par flaske Lambrusco, og et par andre småting.

Da vi var kommet tilbage til hotellet, fik vi lige et glas saftevand og lidt chips. Og så var det ved at være tid til at begynde og lave mad, for det tager meget lang tid, med de sløve kogeplader. Kogepladerne er ellers blevet skiftet ud til helt nye, så nu kan de da bruges, men det tager meget lang tid, at få noget i kog, og når det så endelig spilkoger, og man skruer bare en tand ned, går det ud af kog. Så det er lidt besværligt. Men det lykkedes da, at få kogt nogle store kartofler, som vi spiste som bagekartofler, og stegt nogle meget tynde skiver af noget oksekød. Det blev OK. Dertil fik vi også noget tzatziki og lidt humus.

Efter maden og opvasken gik vi en lille tur, og da vi kom tilbage, satte vi os ude på terrassen med en rom og cola. Så kom Bente og Karin ind til os. De havde hver et glas rødvin med, og så sad vi der og snakkede og hyggede os til klokken elleve. Det var rigtigt hyggeligt.

Skriv et svar