Søndag den 24. marts

Tysk undeholdning søndag formiddag 009

Lene og Knud har fortalt os, at der hver søndag er noget tysk underholdning nede for enden af strand promenadens butikker, så vi har besluttet, at vi vil prøve at gå ned og høre det.

Så da vi havde spist morgenmad i solen uden foran, og ryddet op, pakkede vi en rygsæk med bade tøj og håndklæder, for vi ville gå en tur på stranden, efter underholdningen.

Vi troede at det startede kl. 10:30, så vi gik hjemmefra hotellet ca. kl. 9:45, for at få en nogenlunde god plads, men så startede det faktisk først kl. 11:00. Meden vi sad og ventede kom Gitte og Leo også derhen. Det var meningen, at de skulle have været ude og gå tur, men så så de, at vi sad der, og så kom de hen til os. Senere fik vi også øje på Knud og Lene i den anden ende af pladsen, og på et tidspunkt, kom vores naboer på hotellet også forbi og hørte lidt af underholdningen. Tyskerne er altså gode til den slags. Man kunne ikke andet end at blive i godt humør af at høre dem. Der var flere forskellige sangere og også en lille dreng på 7-9 år, og alle sang smadder godt, så det var en fornøjelse at høre på.

Efter ca. halvanden times tid gik Gitte og Leo, for Gitte fik ondt i ryggen af at sidde på den stenbænk vi sad på. Den var også hård. Vi blev siddende til ved et tiden, og ville så have været gået til stranden, men nu var det i mellemtiden blevet overskyet, så vi gik tilbage til hotellet.

Efter vi havde fået pakket ud igen, gik vi en tur over til EuroSpar og Lidl, og købte lidt af det, vi skal bruge på torsdag(engangs tallerkener, kopper og kagegafler) og nogle øl. Så må vi håbe, at det supermarked, hvor vi plejer at købe kager, har åbent selv om det er skærtorsdag.

Da vi kom tilbage skinnede solen lidt igen, så efter at vi havde spist lidt frokost, lagde os ude i haven (som de eneste), og lå der en halv anden times tid. Så begyndte det, at blive lidt for køligt, så Mogens gik ind og i bad. Og nu er han ved at lave en rom og cola til os, som vi vil sætte os ud på terrassen og drikke. Klokken er nu 18:00. Bagefter vil jeg også lige tage et dejligt varmt bad.

Da badet var overstået, lavede jeg salat og stegte noget, der lignede tynde skinkeschnitzler, og da vi havde spist gik vi en tur over i Spar og købte noget solcreme, og nogle sodavand. Bagefter gik vi hen og fik en is henne i isbaren.

Så gik vi tilbage til hotellet og satte os lidt ude på terrassen, men det var begyndt at blæse meget igen, og så det var lidt koldt, så da vi havde taget vores piller med et glas saftevand til, gik vi ind og i seng, men da var klokken også efterhånden blevet næsten halv elleve.

Skriv et svar