Fredag den 5. april

I dag er det vores bryllupsdag, 44 år. Det var derfor vi gik ud og spiste i går. Vi har også fået hilsener fra ungerne, både Brian og Susan, og Heidi og børnene.

Da vi havde spist morgenmad, gik vi hen til Plaza centeret for at købe after shave og deo spray til Arne. Vi gik ind i den butik, hvor vi havde købt det sidste år, men de havde kun deoen, men kunne skaffe after shaven i løbet af en halv time. Det sagde vi ja tak til, for der ikke så mange steder, men kan få netop det mærke, Arne vil have. Så vi gik en tur, og gik så  ind og fik en kop kaffe, inden vi gik tilbage til butikken. Det varede endnu 5 minutter, men så kom den også, så det var dejligt.

Da vi kom tilbage til hotellet, havde Gitte og Leo været der, og fået sat et kort, samt en miniature flaske cognac og en plade chokolade ind på vores værelse. Det var ligt ærgerligt, at de lige havde været der, medens vi havde været væk, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Så lagde vi os ud i solen nogle timer, og ved fem – sekstiden, gik jeg ind og begyndte at pakke lidt, og lidt bagefter gik far ind og pakkede. Vi havde pakket det meste ned, men lukkede ikke kufferterne. Det ville vi først gøre, lige inden vi skulle forlagde værelset.

Så satte vi os lidt udenfor, indtil vi spise. Rester fra køleskabet. Vi havde noget løg, majs og noget skinke, så jeg snittede et løg og skar skinken i mindre stykker og ristede så det på panden sammen med majs, og hældte sammen pisket æg over, så det blev en form for omelet. Så havde vi også noget ost, og en tomat, så det var OK. Vi havde også lidt rødvin.

Da vi havde spist, gik vi en tur hen ad strandpromenaden til trapperne, og derefter op gennem byen tilbage, og så satte vi os lidt udenfor, og drak et glas Uso med Cola, for vi havde ikke mere rom. Der var stadig lidt uso tilbage, men det hældte vi ud, og de sidste to øl, satte vi bare frem, så kunne rengørings damerne selv om, hvad de ville gøre med dem.

Hvad der ellers var af småting, der kunne bruges, gav vi hen til familien med de to drenge, og sagde at det de ikke kunne bruge, kunne de bare smide væk.

Vi gik i seng ved ti  – halv elleve tiden, og så var den ferie ved at være slut.

Skriv et svar