Fredag den 11. oktober

Fredag den 11. oktober

I dag skinnede solen igen da vi stod op, så efter morgenmaden pakkede vi til stranden og gik derned. På vejen gik vi lige ind i 7eleven og købte en kortlæser til 99 bath. Vi lagde os på stranden, der ligger inden alle massageboderne, og blev der til lidt over klokken 14. Så gik vi op til Subway og fik en sandwich og en cola light hver. Da vi havde spist’ gik vi hjem, og det var godt, for lige inden vi nåede tilbage, begyndte det at regne,og så kom der en ordentig byge. Men den var nu hurtigt ovre igen.
Nu prøvede jeg så igen, at lægge billederne fra kameraet over på tabletten via kortlæseren, men med samme resultat, som da jeg prøvede direkte fra kameraet, så det må være kablet fra tabletten eller indgangen der er noget galt med.
Mogens tog sig en lille morfar, medens jeg løste sudokuer, og nu sidder vi ude på altanen og har drukket en kop kaffe og spist en banan, og om lidt vil vi gå ned og skrive en mail tl Gulnara (Knudaages kone) for hun har fødselsdag i dag. Og så vil jeg også lige prøve at få opdatert dagbogen. Det driller lidt ind imellem, men det plejer at lykkes til sidst, bare man har tålmodighed nok, men det kniber det med nogle gange.

Skriv et svar