Søndag, den 5. januar

Efter at det endeligt lykkedes mig, at få logget ind på hjemmesiden og fået overført det jeg havde skrevet, overført billedrne vi havde taget fra kameraet til tabletten og fået lagt et par billeder ind på Facebook, gik vi ud i byen igen. Vi gik denne gang den modsatte vej hen af Si Lom road for at finde sky bane stationen, hvorfra vi skulle køre til weekend markedet i dag. Vi fandt også en station, men den lå lidt langt væk, så på vejen tilbage, gik vi ned af en sidegade, hvorfra toget kom, og der var en station meget nærmere på.
Så prøvede vi at finde et sted at spise, og fandt også et sted, men så så vi en rotte, og så havde vi ikke lyst til at spise der, så vi gik videre. Vi endte henne på en sidevej, ikke langt fra hotellet, hvor der ligesom et marked nede af hele vejen. Her fik vi først en portion rejekager, som vi delte, og derefter hver en karryret med kylling og en portion hvidløgsris. Og så selvfølgelig en stor Chang, som vi delte.
Da vi havde spist, fandt vi et sted, hvor vi fik en gang fodmassage. Det hjalp meget på vores meget trætte ben. På vej tilbage til hotellet var vi inde på en bar og få en enkelt mojito, og så gik vi hjem og i seng, selv om klokke kun var omkring otte- halv ni. Da vi var faldet i søvn og var langt væk, bankede det pludseligt på døren. Det var en af hotelpersonalet, der kom med to tallekener og noget frugt (1 banan, 1æble og to clementinere). Det var da meget fint.
Jeg havde regnet med, at vi skulle have været tidligt af sted til weekend markedet i dag, når vi nu var gået så tidligt i seng. Men efter at vi selvfølgelig havde været oppe på toilettet et par gange, vågnede vi først ved halv-ni tiden. Og så skulle vi jo lige først gøre os i stand og ned og spise morgenmad, så vi var først derude omkring klokken elleve, men det var nu også fint nok. Der var selvfølgelig mange mennesker derude. Vi gik rundt derude i 3 – 4 timer, og var også lige inde og få en latte frappe. Så gik vi ud og fandt sky banen og kørte tilbage igen.
På hotellet tog vi badetøj på, og gik ned og lagde os ved poolen et par timer. Vi var godt nok ikke i poolen, men lå bare og slappede af. Nu har vi så lige været henne i 7-elleven, og købt en kage, og har nu drukket kaffe og spist kage, her på vores værelse.

Skriv et svar