Søndag d. 9. marts 2014 sidebemærkning

Susan og jeg begyndte vore rejse fredag morgen. Vi stod op kl. 8, og pakkede de sidste småting og lukkede vores rygsække. Kl. 9,30 kom Susan’s far og hentede os og kørte os til lufthavnen. Det blev til en hurtig afsked, for det var temmeligt koldt at stå derude i bare tæer og let sommertøj.
I lufthavnen startede rejsen som altid, med en tur i lagkagehuset til en kop kaffe og lidt kage, vi købte også et par rugbrødsboller med chokolade til turen.
Som noget nyt skulle vi flyve med Finnair, med mellemlanding i Helsinki, så det var vi lidt spændte på at se hvordan det var, og om rejsen føltes meget længere, eller om det bare var et lille afbræk. Første del af turen gik som planlagt, og det tog ca. 1.5 time at flyve til Helsinki. Lufthavnen der er rimelig overskuelig og ikke større end at man sagtens kan tage den tidlige afgang til Bangkok, hvilket vi dog ikke havde turdet. Vi skulle videre 18.30 og havde ca. 2.5 times ventetid. Vi fik kigget lidt på butikkerne og satte os derefter på Starbuck og fik kaffe. Mens vi sad der fik vi SMS og mail om at vores afgang var forsinket, og forventet afgang var nu 20.30
Fremme i Bangkok skulle vi så igennem immigrationen, men ved den der gik ud til bånd 19, hvor vores bagage skulle være, blev vi sendt videre fordi den var fyldt. Længere henne hvor vi så skulle igennem var det bare ikke bedre, det tog næsten en hel time, og da vi så kom tilbage til bånd 19 var det et andet fly der kørte på det. Vi var dog heldige at få vores bagage som var sat på gulvet, for et øjeblik efter blev det sidste hentet væk.
Vi kom ud og ned på plan 1, og fandt en lille skranke hvor de solgte billeter til minibusserne til Koh Chang. Vi købte en retur billet til 900 bath pr.pers. og skulle bare møde frem 10 min. før afgang igen. Susan fik købt en vand og lidt køre proviant, og fandt også et madmarked. Så gik ind og købte for 400 bath kuponer, og fik lidt mad. Forårsruller, stegt kylling med ris og en mangoshake blev det til. Bagefter købte vi en cola, vand og 2x stickyrice med mango, og fik refunderet de sidste kuponer til 70 bath.
Kl. 14 kørte minibussen med os og 8 andre, og chafføren kørte pænt efter thai standard, kort efter var der pludselig lang kø på motorvejen, fordi der var en bil med 1000vis af vandflasker der var væltet. Nu havde vi lidt travlt og hastigheden blev sat lidt op. Pludselig var der en russer som sagde til chafføren at vi blev nødt til at stoppe. Vi troede der var en der var blevet dårlig, men russere var bare blevet sulten og tørstig. Vi fik ti min. og russeren var selvfølglig ikke tilbage, og da chafføren hentede ham skulle han pludselig også først ryge inden han ville sætte sig ind igen. Nu havde vi rigtig travlt og vi skulle også have gas på på vejen, og det tager ca. 10 min. at fylde på, så nu virkede det som om at asfaltstreger, vejskilte og lyssignaler kun er vejledende i thailand. Men vi kom frem ca. 15 min. før afgang. Mens vi ventede, snakkede nogle af de andre passagerer med chafføren om hvor de skulle af, men han mente kun vi skulle køres til en busholdeplads, og det var ikke hvad vi var blevet lovet. På Koh Chang holdt han så ind og vi skulle vise billet til en dame, vi sagde at vi var blevet lovet at blive sat af ved hotellet, og det var pludselig heller ikke noget problem.
Godt trætte og efter en lang rejse på over et døgn, ankom vi til hotellet. Her stod Minna og Mogens og tog imod os sammen med hotel personalet. Vi fik ordnet papirer og fik velkomstdrink inden vi fik anvist vores pæne værelse. Bagefter gik vi allesammen ned og spiste på strandrestaurenten, hvilket desværre ikke var særligt godt, så der bliver det kun til morgenmaden. Så var det sove tid, og udpakningen måtte vente til næste dag

Skriv et svar