Søndag, den 16. marts

Søndag den 16. marts
Igen i dag lagde vi os ned ved stranden. Brian og Susan kom også lige derhen efter morgenmaden, inden de gik tilbage til værelset, og skiftede til badetøj. Susan havde det ikke så godt, så hun blev derhjemme og prøvede at få sovet lidt, men det var åbenbart lidt svært, at få lov til det, for der var to gange, at der blev banket på døren, så hun vågnede, selv om skiltet med vil ikke forstyrres, hang på døren. Brian kom ned på stranden, og ville så gå op og kigge til Susan igen, en times tid senere.
Mogens og jeg gik en tur ud langs stranden, og var henne og se på nogle bungalows, som blev lejet ud. Mens vi gik der, kom der en mand, nok ham der stod for dem, og spurgte, om vi ville ind og se en af dem. Det ville vi jo gerne. De var meget flotte og pænt store. Der var en stor stue med åbent køkken med microovn og brødrister, service til tre og potter og pander, et djligt soveværelse, med klædeskab og safetyboks og et selvstændigt toilet, og på badeværelser var der et nedsænket badekar og brusebad. Meget lækkert. 😉 På vejen tilbage var vi inde og få en prisliste. Hvis man skal leje en i kortere tid, var de lidt dyre, men hvis man lejede dem en måned var prisen ok.
Da vi kom tilbage til Brian, spurgte vi, om han havde været oppe hos Susan, men det havde han ikke, for hun havde skrevet til ham, at hun var på vej, men lige ville tage en skyller først. Og lidt efter kom Susan også ned til stranden.
Ved halv fem tiden, gik Mogens og jeg tilbage til vores værelse, og senere, efter de også havde gået tur på stranden, kom Susan og Brian og fik en kop kaffe.
Bagefter gjorde vi os klar til at gå ned og få massage, men da der først var massører nok 20 minutter efter, gik vi hen og bestilte en sejltur til på tirsdag i mellemtiden.
Efter massagen gik vi hen og spiste henne vd sejlet. (Jeg kan ikke huske, hvad stedet hedder, men deg er tredie gang vi spiser der, for det er god mad de har). Susan fik kllng med nødder, jeg fik gul karry med kylling, Brian fik grøn karry med kylling og Mogens fik en spicy og sour kllingesuppe. Og til forret havde vi fået hvidløgsbrød og nogle blad med forskelligt fyld til, som lå i små bunker, som man så selv puttede ind i bladene. Det smagte rigtigt godt.
Derefter gik vi hjemad. Det lynede, så vi gik en tur ned om stranden, og sad lidt der, og så på lynene, inden vi gik hjem til værelserne.

En tanke om "Søndag, den 16. marts"

Skriv et svar