11. Oktober 2014 – Flyttedag på Koh Lipe

Inat har vi der været en del lyn i horisonten som har oplyst himlen flot, det var dog ikke særlig tæt på, men der kom da regn ind over øen. Vi er nødt til at forlade Castaway idag, da de ikke har flere ledige hytter. Vi fik pakket og gjort os klar til afgang ca. Kl. 9. Da vi skulle checke ud, skulle vi selvfølgelig betale for vores forplejning, men også 1000 bath fordi vi var blevet opgraderet til en Beachfront hytte?? Det kunne vi ikke forstå da vi ikke havde bedt om det, men at de bara havde givet os en. Efter at have forklaret det kom der en form for manager, som fandt ud af at de havde sendt os en mail om det, men heller ikke forstod hvorfor når vi ikke havde bedt om det. Mailen var sendt samme dag som vi rejste og derfor ikke havde set den. Hun fandt ud af det nok var fordi den hytte vi havde bestilt alligevel ikke var ledig, men hun syntes heller ikke det var rimeligt at vi skulle betale når det var dem der havde opgraderet os, så det slap vi så for 🙂
Da der så endelig var kommet styr på det tog vi vores rygsække og gik helt over på den anden side af øen. Der var først checkin kl. 12 på Mali Resort, men værelset var blevet gjort rent, så de ville lige checke om alt var iorden. Der var nogle problemer med tv’et og en stoppet vask. Vi sagde det var lige meget med tv’et, og der er 2 vaske så de ville komme og ordnet det senere, så vi ku få vores værelse med det samme. Vi pakkede lige hurtigt lidt ud, og gik så hen på Cafe Lipe for at spise morgenmad. Susan fik Musli og Brian fik røræg med løg, bacon og hjemmebagt brød, og dertil fik vi kaffe og frugtshake. Bagefter lagde vi os lidt på stranden og badede lidt, indtil det begyndte at regne. Mens det regnede, slappede vi bare af på sengen, og fik skrevet lidt beskeder med familie og venner. Til aften gik vi ned og spiste på stranden i den anden ende. Vi fik lækker Som Tam, Pad Tai, og vistnok kylling med cashewnødder. Det var vist så den dag, vi kan ihvertfald ikke huske mere 😉

Skriv et svar