Godt nytår!!

Det er ved at være længe siden der er sket noget her på siden, så nu det vist tid til lidt rejse nyt 🙂
Gennem efteråret har vi brugt lidt tid på at planlægge “Mogens Store Thailands Fødselsdagsrejse”. Dvs. flybilletter fik vi allerede bestilt i August, og det blev denne gang med Qatar Airways med skift i Doha. Det bliver spændende at se hvordan de er at flyve med, men vi syntes ihvertfald der lyder fint lige at få strukket benene  halvvejs mod Bangkok.
Mogens havde også fået planlagt hvor, og hvornår, han godt kunne tænke sig at komme hen. Så i september holdt vi famileråd og fik bookket hoteller.
Turen går efter en enkelt overnatning i Bangkok til Koh Lipe, hertil fik vi også booket fly til Hat Yai samt transport videre til øen, og ophold på Anda Resort.
Efter 7 dage på Koh Lipe går turen videre med færge  til Koh Lanta og ophold i Saladan på Koh Lanta Kaw Kwang Beach Resort i 6 dage.
Til slut bliver det 4 dage i Bangkok på hotel Galeria 19 og bla. besøg på weekend marked, inden turen går hjem igen.
Det meste er på plads, vi mangle kun en færgebillet til Koh Lanta.
Nåh ja, og så lige nogle flybilletter fra Krabi til Bangkok, som der åbenbart gik noget galt med da vi bookede, men nu har fået bekræftet ikke er gået igennem. Så vi prøver da bare igen!!

En tanke om "Godt nytår!!"

Skriv et svar