Kata Phuket, en stille dag. Fredag d. 3. April

Da vi vågnede efter en god nats søvn, tog Susan det maritime lidt for bogstaveligt, hun var svimmel og søsygagtigt utilpas. Vi gik ned for at spise morgenmad, og det blev det ikke bedre af, så hun var desværre nødt til at lægge sig. Da det ikke rigtig blev bedre, gik jeg om eftermiddagen ned for at finde noget brød hos en af de bagere vi havde set igår. Men fandt ikke rigtig noget. Istedet fandt jeg nede af en sidegade tæt på hotellet en lille frugtbod, hvor jeg købte en hel ananas og en kvart vandmelon for kun 90 bath. Alle andre steder i byen er der ellers indført turist priser som er 2-3 gange dyrere. Jeg snuppede også en kokos og en mango shake med, de kostede også kun 50 bath stykket mod byens 100-120 bath. Sidegaden førte ned til stranden, så der er faktisk kun ca. 250 meter til stranden fra hotellet. Der ligger også en restaurant med en flot udsigt over hele Kata strand. Jeg gik tilbage til Susan med forsygningerne, hun havde desværre ikke fået det bedre, og drak kun lidt af mango shaken, som tilgengæld var super god.

Mens jeg var nede af sidegaden, så jeg at der længere inde af stranden lå en stor sejlbåd skyllet op på stranden. Foran den var der en gravemaskine der gravede i sandet, så vi tjekkede nettet for at se om der stod noget om det. Det var 2 australier der havde købt skibet i Rayong, og var ved at sejle det hjem. Men motoren var blevet overophedet og de havde så sejlet for sejl til Kata, hvor de havde kastet anker for natten. Pludselig var der kommet et stormvejr på 15-20 minutter, hvor skibet havde revet sig løs, de havde prøvet at starte motoren, men kunne ikke. Nu prøvede man så at grave en kanal, og så trække det ud med slæbebåd ved højvande.

Sidst på eftermiddagen fik Susan det lidt bedre, og vi bestilte en Club Sandwich hos roomservice, 170 bath hvilket faktisk er billigere end i byen, for at se om hun kunne få lidt ned i maven. Imens vi ventede på den, og spiste den, så vi “Grusomme mig 2” som de viste på en af tv-kanalerne. Det gik meget godt så et senere gik vi en tur ned i byen for at kigge, og så ville vi spise på det gadekøkken vi så igår. Jeg viste Susan sidegaden med frugtboden, og vi kiggede ind ad stranden. Pludselig kom der et smæld oppe fra en af elmasterne og strømmen gik. De prøvede at koble den til 2 gange, men der kom bare et smæld og mørke igen. Det så ud som om det mest var herude i den stille ende af byen, så vi gik ind med byen. Gadekøkkenet havde heller ingen lys, så de havde svært ved at se hvad de lavede, så vi gik lidt videre derinde af. Vi syns der er for meget larm inde på hovedgaden, så vi gik efter et stykke tid tilbage for at spise, og se om der var kommet lys. Det var der ikke, men vi havde set at restauranten nede af sidegaden havde nødlys, så vi gik derhen for at spise. Det var nu en fejl, for personalet syns vist mest gæsterne var til besvær, og da vi endelig fik vores mad efter lidt over en time, fordi de vist havde glemt os eller bare syntes alle dem efter os sku have deres mad først, var det bestemt ikke ventetiden værd. Jeg fik nogle kedelige nudler, og Susan´s Panang smagte, hvis vi skal være en smule positive, af en rulle boller i karry nede fra netto. Vi fik forresten også nogle kedelige forårs ruller, som kom da vi ville til at gå. Det eneste positive var at de vist også glemte at tage penge for noget af det vi fik.

Vi kunne se de forsøgte at få sejlbåde på vand med slæbebåd, så vi gik en tur ind af stranden for at kigge lidt på. På tilbage vejen gik vi op gennem byen. Næsten nede ved stranden ligger der en Surf bar, hvor de har en sliske med vandstrøm, hvor man kan prøve at surfe, det ser nu meget skægt ud. Sammen med alle de andre steder med underholdning, souvenier boderne og højt spillende tuk tuk´er minder det her mere om et festligt kræmmermaked, end eksotisk paradis. Men det er der jo også mange der godt kan li. På vej tilbage fik vi også en gang fodmassage, Susan fik en god massør som tog ordentlig fat, mens jeg havde lidt svært ved at nyde det da der var alt for meget uro og snakken. Bagefter handlede vi lige lidt drikkevarer med op til køleskabet, der er ellers gratis minibar her på hotellet, men vi ville gerne have et par zero. Der er nu heller ikke så meget i den, 1 juice, 1 cola, snickers, 1 singha og 2 vand, men en fin service alligevel.

Det var vist alt for idag, Nat nat.

Skriv et svar