Rejsedag til Bangkok – søndag d. 12. April 2015

Så blev det tid til afsked med Khao Lak. Det var med lidt blandende følelser. På en måde syntes vi der var meget kedeligt der, kun hoteller på stranden, ingen hyggelige lokale spisesteder. Hotellerne var meget tilbagetrukket og man kunne derfor ikke se dem, når man står på stranden. Kun strand og vand. Men vi har ikke givet området en fair chance. Vi har været trætte og ikke orket at udforsker det rigtigt. Susan kunne godt tænkte sig at komme tilbage og give det en ny chance, Brian vil ikke. Han vil på øerne, hvor stemningen er anderledes. Vi har også kun spist på hotellet og maden her er ikke super god. Fin morgenmad, faktisk meget fin morgenmad, men resten er ikke godt. Og så er det for dyrt, alt for dyrt.

Vi tjekkede ud og en minivan hentede os kl. 12. Hotellet havde bestilt den og den kostede 1600 bath. Vi joggede lidt med om vi mon skulle samle andre op på vejen, men det gjorde vi ikke og kl. 13.30 var vi i phuket lufthavn. Vi fik hurtigt afleveret vores bagage og ventede på flyveren. Vi købte iskaffe og noget mærkeligt kanelsnegl. Puha, det var en trist og dyr oplevelse. Turen med nok-air tog 1 time og 10 min. Det var en fin tur og vi fik en brød donuts med tomat og rosin i og en lille vand til. Da vi ankom til Bangkok begyndte det at regne. Vi fik vores rygsække meget hurtigt og fandt en taxi. Herfra kører de fra taxameter og det har vi ikke prøvet før. Vi spurgte hvad det kostede og de sagde, at omkring 300 bath og vi også skulle betale 50 bath for highway og 50 bath i startgebyr til chafføren. Ok, det gjorde vi. Desværre gik taxaen i stykke undervejs, så vi måtte skifte til en anden. Så i alt med drikkepenge kom vi af med 250 bath for tur. Billigt, når vi normalt giver mellem 600-700 for det.

Vi bor på værelse 229. Dårligste værelse vi endnu har haft. Kun et lille bitte vindue og hvis man står på tærer og kigger op, kan man se lidt himmel. Vi kam ikke registrerer om det er godt eller dårligt vejr. Vi satte bare taskerne og gik over i Terminal 21 for at spise og gå lidt. Regnen var stoppet. Desværre var vi for sent på den til at få det at spise som vi havde lyst til, det meste var udsolgt. Så vi købte lidt Pad thai og nogle sticky ris med mango. Og kl. 22.30 lå vi meget trætte i vores seng og sov.

Skriv et svar