I dag er det onsdag den 5. Og selv om der nu er gået halvdelen af vores ferie, har jeg endnu ikke fået skrevet noget i dagbogen. Men nu vil jeg lige prøve, om jeg kan huske, hvad vi har lavet.

Vi kom herned i lørdags. Flyveren var en halv times tid forsinket, men ellers gik flyveturen godt nok. Servicen og forplejningen hos SAS er ikke lige så god, som hos Thomas Cook.

Da vi var ankommet til hotellet, pakkede vi lige ud, og gik så ned på strandbaren og fik noget frokost. Monica, som serverede i strandbaren sidst vi var her, er her stadig. Og hun kunne sørme også godt kende os. Hun synes dog også, at hun havde set Mille før, men det mener vi ikke hun har.

Så slappede vi af et par timer, og fik solet og hvilet os lidt, og nogen fik badet i poolen, inden vi ved syv – halv otte tiden, gik i bad og fik gjort os lidt i stand til at gå ud og spise.

Vi gik hen til en restaurant der hedder Marias, hvor vi har været før, og hvor maden er god. Her fik Bo, Max og jeg Kanin Stifado, men jeg kan ikke huske , hvad de andre fik, men alle synes, at det de havde fået var lækkert. Da vi skulle betale, blev der sat et stort frugtfad på bordet til fri afbenyttelse, og jeg tror også vi fik raki.

Om søndagen ville vi bare slappe af ved stranden og poolen. Om aftenen gik vi hen på en Kebab bar og spiste. Her fik Bo en grill tallerken, som han ikke synes var særlig god, Mille og Heidi fik en menu med tzatziki, salat og to små kebab, Mie fik en børnemenuer med en cheeseburger, Mogens fik kartofler med ost (pommes frites med ost), og jeg fiks en stor kebab med kylling. Jeg kan ikke huske hvad Max fik.

Bagefter gik Heidi og Bo hjem med Mie, for hun var så træt, medens Mille, Max, Mogens og jeg gik en tur og var så også lige inde på en Cafe, hvor Max fik en bananasplit, Mille en milchshake, og Mogens og jeg noget kaffe Freddy af en art. Og så gik vi også hjem.

Mandag ville Heidi gerne ind til Chania, men først sidst på dagen, så vi kumme spise derinde. Mogens ville gerne gå derind, så vi gik noget før de andre, som så ville tage bussen derind.

Da Mogens og jeg havde gået ca. 3 kilometer, blev vi dog enige om at tage bussen resten af vejen, for Heidi, Mille, Max og jeg skulle til Samaria kløften næste dag, og jeg havde også været ude og gå ca. 4,5 kilometer om morgenen.

Da vi var kommet derind, gik vi lidt rundt, og så fik jeg en SMS fra Heidi om, at de også kommet og var nede i havnen. Vi aftalte så, at vi lige ville gå lidt rundt, og så skrive til dem, når vi var nede i havnen. Det viste sig så, at medens de stod og ventede på bussen, var der en taxa, som standsede og tilbød dem at køre dem ind til Chania for 10 EUR, så det sagde de ja til, og det var jo også billigt, for Mogens og jeg havde givet 2 EUR pr. Person, så det var ikke mere end det ville have kostet med bussen.

Vi gik så allesammen en lille tur, og fandt en rigtig hyggelig restaurant oppe af en smal sidegade, hvor Heidi ville give mad. Her fik vi noget tzatziki, og en mixed forret til 4. Der var mange forskellige ting i den forret, både lidt tzatziki, fyldte vinblade, krydrede pølser, stegte grøntsager, og flere andre ting. detsmagte rigtigt godt. Jeg kan ikke huske hvad alle fik, men nogle af os fik kleftiko. Det hele smagte godt.

Da vi skulle tilbage til hotellet gik vi hen til busholdepladsen. Der stod hundredevis af mennesker, så vi sagde til Heidi og Bo, at når det kostede det samme med en taxa som med bussen for de 5, kunne de jo lige så godt tage en taxa. Det gjorde de så, men de fik den ikke til 10 EUR, men måtte betale 13EUR for den, men det er da stadig billigt.

Mogens og jeg ventede på bussen, og da den kom, styrtede alle folk ind foran os, så vi kom til at stå langt bagude i køen, og så blev vi også enige om at tage en taxa i stedet for. Da jeg spurgte chaufføren om, hvad han skulle have for at køre os til Kata Stalos, sagde han 18 EUR, og så sagde jeg, at jeg mente, at det kostede 10 EUR, og vi var så ved at gå, men så sagde han at vi kunne køre efter taxameter, og så betale hvad det stod på, og sagde vil så OK til. Det kom så til at koste 11,80 så han fik 12EUR, så det kunne godt betale sig, at køre efter taxameteret.

Da vi var kommet tilbage, gik vi lige hen og sagde godnat til de andre, for vi var jo nogle der skulle tidligt op næste dag.

Skriv et svar