Mie ville gerne sove oppe hos os, selv om hun godt vidste, at jeg ikke ville være der, når hun vågnede. Hun fik så lov at sove i morfars seng, og så sov han på sofaen i stuen.

Tirsdag, den 4.

Jeg stod op klokken 05:00, og mødtes med de andre klokken 05:45. Vi blev hentet præcis klokken 05:50, som vi havde fået at vide. Vi havde også fået at vide, at når vi var kommet igennem kløften, var der mulighed for at bade nede ved båden, som vi skulle med klokken 16:30.

Efter at vi var kommet på bussen, hentede vi flere på vejen ind til Chania, og i Chania komme sidste så på bussen, og der kom så også en græsk guide med , som hed Marco.
Han fortalte lidt om turen. Blandt andet, ar vi først kom til en taverna, hvor vi kunne købe kaffe, og noget morgenmad, og også noget frokost, for der var ingen steder undervejs man kan købe noget.
Når man så var kommet igennem kløften og ned til vandet, kunne man så bade, og skulle så møde ham fra klokken 16:00 på en taverna, hvor vi så ville få billetter til båden, som vi skulle med. Men det var først klokken 17:30 og ikke 16:30 som vi ellers havde fået at vide. Vi havnet regnet med, at vi var hjemme omkring klokken 19:00 – 19:30. Det skulle tage ca 45 minutter med færgen og derfra omkring 1 1/2 time med bussen. Så vi skrev til Bo og Mogens, at vi nok først var hjemme omkring klokken 20:00, men det slog heller ikke til, for klokken var 21:00 inden vi nåede hjem. Det er lidt irriterende, at man slet ikke kan regne med deres tider, men sådan er det altså.

Da vi kom til den første taverna, købte vi noget kaffe, juice og noget brød som vi delte, og købte så også nogle sandwich, som vi tog med til frokost. Efterret halv times tid kørte vi så det sidste stykke ned til indgangen til kløften. Vi havde fået af vide af guiden, at de fleste synes Atle første 1,7 km var de værste, fordi det gik så meget nedad, medens andre synes de sidste 3 -4 kilometer fra kløften ned til båden var værst, pga at man havde gået så lang tid i solen og var træt i benene. Guiden selv synes det værste var, at skulle op klokken 5 om morgenen.

Vi synes også at starten var hård, da man jo gik nedad og man spændte meget i benene, fordi man var nervøs for at vride om eller glide på stenene, da nogle af dem var meget glatte. Vi var så naive, at vi troede, at når vi kom længere ind i kløften, var der ikke så mange sten. Men vi blev klogere. Der var kun meget korte steder uden sten. Nogle steder var det store sten man klatrede rundt på, andre stede lidt mindre sten, som ind i mellem var meget glatte, og andre steder igen små sten,som ikke var helt så svære at gå på. Vi skulle også over en masse små intermistiske små broer. Vi syntes at den første halvdel af kløften bare var sten, sten og atter sten. Hvor man hele tiden måtte se ned hvor man trådte, for ikke at falde. Senere kom vi så også til steder, hvor der var mere beplantning, og meget smukt, og mange steder var det det reneste kildevand, som bare smagte fantastisk.

Nå men vi kom jo igennem, og da vi var kommet ud af kløften, var vi inde og fik noget af drikke, inden vi gik det sidste stykke ned til stranden, nær ved færgen. Vandet hernede var fantastik flot klart og dejligt køligt, så vi måtte selvfølgelig lige i og blive kølet lidt af. Bagefter satte vi os i skyggen indtil vi skulle mødes med guiden, som gav os billetterne til færgen. Og så måtte vi vente til færgen sejledeklokken 17:30. Den ventetid kunne vi godt have undværet, for nu var vi godt trætte. Og så var det, at vi også blev lidt irritable over busturen var en del længere, end vi havde fået oplyst.
Men alt i alt en fantastisk oplevelse.

Da vi endelig kom hjem, havde Bo og Mogens lavet mad til os. Brød, tzatziki, oliven, bagte kartofler med skinke og ost, og bagefter vandmelon og feta. Og så var vi også klar til at gå i seng efter en lang, lidt hård dag.

Skriv et svar