7., 8. og 9. september

Vi ville have gået i Lidl sidst på eftermiddagen, men så kom Gitte og Leo, og sagde at der var pandekager med is omkring klokken fire om eftermiddagen, så vi slappede bare af i haven, indtil vi skulle hen til dem.

Vi tog en flaske mousserende vin med hen til dem, som vi drak efter vi havde fået kaffe, the og pandekager. Mogens hentede så nogle nødder og lakridser, og inden vi fik set os om, var klokken blevet over otte. Det var rigtigt hyggeligt.

Da vi kom hen til os selv, gad vi ikke rigtig lave noget mad, men jeg havde lavet dej il 2 pandebrød, så dem stegte jeg, og så spiste vi dem med lidt tzatziki og lidt andet pålæg. Bagefter gik vi en lille tur inden vi skulle i seng.

Mandag den 7. september

I morges vågnede jeg først klokken halv syv, så jeg havde sovet en halv time mere end jeg plejer.
Efter gymnastik og morgen gåtur, og morgenmaden, gik vi så over i kineserbutikken i Bella Vista Centeret (der hvor det store Hiper Dino supermarked ligger). Her fandtt jeg noget garn, og vi fik også købt et par andre småting.
Bagefter var vi i Lidl på vejen hjem.
Hjemme igen fik vi en kop kaffe inden vi slappede resten af eftermiddagen.
Til aften lavede jeg noget kylling med karry og kokosmælk. Det er svært at finde kokosmælk hernede og det er også ret dyrt, når man endelig finder det. Karrypasta har vi slet ikke set nogen steder, så det er bare almindeligt karrypulver, vi kan få. Men det smagte nu OK.
Efter maden gik vi en lille tur, og gik så også over i Spar og købte 2 x 8liter vand.
Tilbage igen sad vi en lille halv times tid ude på terrassen inden vi gik i seng.

Tirsdag den 8. september
I dag ville vi tage en tur til Pourto Mogan, så vi gik hen til busstationen, da klokken var lidt i ti. Vi skulle med linie 32 regnede vi med of den skulle komme 5 minutter over ti. Men der kom ingen busser. Da der endelig kom en, var det en linie 33, som godt nok kører til Pourto Mogan, men over Pourto Rico, så det tager meget længere tid. Så den tog vi ikke.
Bagefter kom der igen en linie 33, men her sad chaufføren og kiggede i lang tid på sin telefon, og bagefter gik han ud, og lukkede døren, og gik så sin vej.
Der var en mand, som så ud til at have noget med busserne at gøre, så ham spurgte jeg om bussen til Pourto Mogen. Han pegede på linie 33, og så spurgte jeg om linie 32, hvortil han svarede: Når jeg siger den bus, er det den bus. Noget så uforskammet.
Senere kom der en bus hvorpå der stod servicebus, og efter et stykke tid, kaldte han: Pourto Mogan og pegede så på servicebussen. Da var der altså også gået en times tid, og den bus kørte også over Pourto Rico, så da vi endelig var i Pourto Mogan, var der gået over to timer, fra vi gik hjemmefra.
Vi gik så lidt rundt på havnen og i byen, og var henne og få lidt frokost på en restaurant, og senere da vi ville hjemad, var der også lang ventetid på busserne, og igen var det en bus, der kørte over Pourto Rico. Så vi syntes slet ikke det havde været så hyggeligt, som det plejer at være, at tage til Pourto Mogan.
Hjemme igen hvilede vi os ude i solen inden vi skulle have noget at spise. Vi fik rester af kyllingen fra dagen før og hertil noget rissalat.
Efter maden gik vi en tur hen i Tropical Centeret, og her købte Mogens et par shorts og en bluse, og jeg købte et par knickers og en bluse. Og så gik vi hjem og sad lidt på terrassen og fik en lille rom og cola.

Onsdag den 9. september
I dag kommer Gurli og Bent herned.
Efter morgenmaden gik vi en tur. Faktisk den samme tur, som jeg havde gået om morgenen, bare den modsatte vej. Det var ud til det hvide Riu Hotel, Men medens jeg om morgenen, var gået af strandpromenaden ud og hjem gennem byen, gik vi nu gennem byen først og så hjemad ad strandpromenaden.
På vejen tilbage var vi henne i det tyske bageri, og købe nogle kager med hjem til eftermiddagskaffen. Der var stadig ingen nøddehorn, men vi købte nogle nøddetrekanter, og de smagte også godt.
Så slappede vi af indtil ved tretiden. Der gik vi ud foran, og ventede på Gurli og Bent.
Der kom tre par, men bussen havde sat dem af henne ved busterminalen, så de var i tvivl om, hvor de skulle gå hen. Der var så en der var gået herhen og fundet ud af, hvor det var, som så gik tilbage og hentede resten. Men der er bare for dårligt, at de ikke blev kørt helt herhen, når der nu er mulighed for at holde lige uden for hotellet.
Da de havde fået pakket ud, kom de herhen og fik en kop kaffe, med en god kage til, og lidt senere gik vi med dem over i supermarkedet , hvor de lige fik købt lidt ind til morgenmaden.
Ved halv otte tiden gik vi allesammen ned til Roma og spiste Chateau Briand. Det smagte som sædvanligt dejligt.
Bagefter gik vi hjem og sagde godnat. Da vi gik ind til os selv, så jeg at Gitte stod ovre ved hegnet og kiggede ud over vandet, så jeg var lige ovre og snakke lidt med hende, inden vi gik i seng.

Skriv et svar