6.,7.og 8. September

Tirsdag den 6. September
Gymnastik og gåtur. Ikke så langt, for venstre ben er ikke godt, men vi klarer det.

Ellers slappede vi bare af hele dagen, kun afbrudt af div. spise og kaffepauser. Til aften spiste vi rester. Salat med kartofler, resten af vores humus og bøf med løg.

Bagefter gik vi en lille tur inden vi satte os ud p terrassen, indtil vi skulle i seng. Ingen rom og cola Idag.

Onsdag, den 7. September
Sikke hurtigt tiden går. Nu har vi allerede været her en hel uge.
I dag sprang jeg gymnastik og gåtur over, og sov i stedet for lidt længere. Vi havde aftalt at ville gå en lang tur efter morgenmaden, så derfor var jeg lidt doven her til morgen.

Efter morgenmaden gik vi så. Ud til markedet i San Fernando, men ikke ind på markedet, for det synes vi ikke vi havde lyst til. Det er det samme de har hvert gang, og der er altid så mange mennesker. Så vi gik bare videre ud til parken ude i nærheden af Pariserhjulet i Maspaloma, og bagefter hjem igen, afbrudt af en kaffepause, og et lille smut i Lidl for at købe brød. Da vi var hjemme igen, havde vi gået 11 – 12 kilometer, så det var da OK.

Så slappede vi af et par timer, inden vi skulle i bad og gøre os i stand til at gå hen og spise på en ny asiatisk restaurant henne i Tropical Centret. Gran Asia hedder den, og der serveres både sushi, kinesisk mad og lidt thai retter. Vi valgte selvfølgelig thai retter.
Til forret fik vi kylling ruller med asparges og mango, og bagefter to forskellige kyllingeretter. Den ene med grøn karry den anden ved jeg ikke hvad hed, men begge smagte godt, hvilket rullerne også gjorde. Vi ik hver en øl til maden. Da vi skulle betale fire vi begge en Bailey med is på restaurantens regning.
Hjemme på terrassen drak vi lidt rose og sad og hyggede os til vi gik i seng omkring kl. 22:30. Aftenerne hernede er så skønne, og vi nyder, at kunne sidde med bare arme og ben, uden skulle have trøjer, jakker og lange bukser på, Det kommer vi til at savne, når vi kommer hjem.

Torsdag den 8. September
Igen en dejlig morgen. Gymnastik og lille morgentur. 23 grader kl. 08:00 ikke dårligt, men sådan er det jo hver morgen.
Efter morgenmaden gik vi en tur i Lidl og handlede. Der var godt nok mange mennesker. Flere end der plejer at være, når vi er der. Men vi fik da, det vi skulle have, og da vi var hjemme igen, var klokken allerede blevet halv et – et. Tiden går hurtigt, men det er jo også klart, når man først spiser morgenmad ved ni-tiden, og sidder og hygger sig en times tid, inden man rydder bordet og får vasket op.
Hele eftermiddagen hyggede vi os i haven, solede os, og sad på terrassen, når det blev lidt for varmt. Nede på strandpromenaden viste temperaturen 34 grader, og vandet i poolen er 31 – 32 grader, så her er varmere end de sidste to år, hvor vi har været her i september.
Vi i
Fik første eftermiddagskaffe ved halv sekstiden, og spiste så også først middagsmad ved otte – halv ni tiden. Vi fik noget karry kylling med ris, men jeg kan ikke finde Karrypasta hernede, og havde heller ikke noget fiskesovs, en fandt dog noget kokosmælk i Spar, men det er ikke ligesom det vi køber derhjemme. Det er meget tyndere, og er helt gråt, så det er ikke helt så lækkert, som det vi er vandt til. Men OK, fik da lavet noget, der smagte godt nok.
Nu sidder vi så bare og slapper af (har strøget aftengåturen) og i aften får vi en rom og cola.

Skriv et svar