14. – 17. September

Onsdag den 14. September.
Jeg tror ikke vi lavede så meget andet, end som sædvanligt at gå tur om formiddagen, slappe af i solen i haven om eftermiddagen, og gå en ikke tur om aftenen efter vi havde spist.

Torsdag den 15. September
Her gik vi en pæn lang tur, ud til det Hvide hotel for enden af strandpromenaden, og så gennem byen tilbage til vores lejlighed.
Om eftermiddagen slappede vi indtil ved 6 tiden. Så gik vi i bad og gjorde os i stand, og var så ovre hos Gitte og Leo og spise. Vi havde taget en flaske Casal Mendes med, som vi drak inden maden.
Leo og Gitte havde stegt kyllingebryst med Bacon, og peberfrugt, og dertil fik vi en bagekartoffel, noget dejligt salat og syltet gulerodsstrimler, og hertil rødvin. Til dessert fik vi is og kage. Det smagte dejligt alt sammen. Så vi sad derovre og hyggede os næsten helt til midnat.

Fredag den 16. September.
Efter alt den gode mad i går, følte vi, at vi måtte ud og røre os. Så vi gik næsten hele byen rundt, og var henne ved et par udsigtspunkter ude i Maspalomas. Jeg tog et par videoer, som jeg prøvede at lægge på Facebook, men jeg fik besked om, at jeg ikke havde plads, og nu er de vist helt forsvundet. Jeg kan ihvertfald ikke finde dem mere. Men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Jeg tog også nogle billeder bl.a. Af nogle rundkørsler, og dem lykkedes det mig at få lagt på Facebook. Mogens prøvede også at lægge billeder på Facebook, og selv om han fik besked om at de var delt, kan man ikke se dem. Jeg ved ikke hvad vi gør forkert, men vi gør jo bare som vi plejer, og de plejer da at komme frem på Facebook, men måske er det det med lagringspladsen, der gør det.
Resten af dagen slappede vi bare af, og til aften spiste vi rester fra i onsdags. Nogle tortillas med kødfyld.
Senere gik vi en lille tur, og sad bagefter på terrassen og fik et glas juice. Ingen rom og cola de sidste par dage.

Lørdag den 17. September
Idag har vi ikke været nogen steder. Ikke gået tur. Bare slappet af i haven. Selvfølgelig spist morgenmad, frokost og drukket eftermiddagskaffe. Jeg nyder, at det er lidt køligere nu, da klokken er 17:30. Om lidt skal vi lige hen og købe nogle tomater og noget salat, som vi skal have til aftensmad, sammen med laksesteak.
Jeg har haft nogle problemer med at komme på nettet med Ipad’en her i formiddags. Lige meget hvad jeg gjorde, var der ingen netværksforbindelse. Jeg prøvede også at slukke den helt, og starte op igen, men lig meget hjalp det. Der var ikke så meget strøm på den, så jeg satte den til opladning, og da den så var helt opladet, prøvede jeg lige en sidste gang, og så lykkedes det pludseligt.

Skriv et svar