Lørdag d. 8. Oktober – På tur til Ubud centrum

Endnu noget dejligt morgenmad. Brian fik frugtsalat og Susan Chia grød med frugt og granola. Virkelig lækkert. Brian gik direkte til yoga derfra. Det begyndte at regne og tordne så det var en meget varm omgang! Det så umiddelbart ud som om, at Brian skulle være den eneste men efter de var startet, kom der en anden dame til. Så næsten ene undervisning. Det koster 110000 at deltage. Efter Brian var kommet i balance med sig selv, tog vi et bad og gjorde os klar til at gå ind til Ubud. Vi bor lidt uden for byen i et stille område. Vi gik ned til abe-skoven, hvor der er en lille sti man kan skyde genvej ind til centrum. Der er ikke plads til biler på stien, men alle knallerterne skyder også genvej igennem her, så man skal være lidt opmærksom når man går. Stien går langs abe-skoven, så man kan se ind hvordan aberne boltre sig i træerne, og mange af dem kommer også ud på stien og vejene rundt om. Man kan også komme ind i skoven mod at betale entre på 20.000 rph, hvilket er ca. 10 kr. så det er jo billigt. Inde i Ubud gik vi rundt og kiggede på butikker, især brugskunst og lidt anderledes tøj. Vi fandt også en stor maske vi godt kunne li, og fik at vide at det ville koste ca. 1100 kr. at få dem sendt til Danmark. Ellers osede vi bare lidt rundt, og fik spist lidt frokost, inden vi begyndte at gå tilbage mod vores bydel. På vejen fik Susan købt en smart bluse, fandt egentlig også nogle bukser hun gerne ville have haft, men vi havde ikke taget så mange penge med idag. Brian fandt også både nogle bukser og shorts han godt kunne lide, faktisk også en letvægts rejse hængekøje, men det blev heller ikke idag. Vi går nok ind igen imorgen et kort/kontanter for at prøve tøjet og evt. købe det hvis det er fint på. Vi gik en anden vej hjemad for bla. at komme ud at se Yogabarn som vi har læst så meget godt om. Det var godt nok et kæmpe stort yoga sted som tiltrækker mange gæster. Nu har vi da fundet det, og så må vi se om vi får det besøgt rigtig når vi kommer tilbage til Ubud sidst på ferien. Det nåede at blive mørkt inden vi nåede hjem, og især de sidste par km. kunne vi godt have brugt en lygte. Men det har vi desværre glemt at få med denne gang, og dem de har i butikkerne er noget være plastik møg. Nå men tilbage ved hotellet sad vi lige lidt på terrassen inden vi gik ned for at spise. Det er en smule alternativt det mad de har her på hotellet, men det er faktisk temmelig godt. Idag fik vi begge nogle indonesiske retter med kylling, ris og spiselige blomster fra have. Dertil fik Susan en hibiscus juice, og Brian en cleancing juice. Bagefter tømte vi skabet med Raw-cooking deserter, dvs. et stk. raw brownie, en choko/jordbær trifli og et stk. Mullberry-cheesecake. Så ku vi heller ikke mere idag, og gik op på terrassen og skrev dagbogen her.

Skriv et svar