Tirsdag d. 18. Oktober – Snorkeldag

Første dag Med morgenmad på Kaluku,  bestående af Lombok kaffe, spejlæg med toast og frugt tallerken til Susan, og banan pandekage samt banan Shake til Brian. Efter morgenmaden gik vi op for enden af øen til en anden strand for at snorkle ved Hans Reef. Det var nu ikke den helt store oplevelse, så det blev kun til en enkelt lidt kort tur. Vi fik lidt at drikke inden vi vendte snuden tilbage igen ved 12 tiden. Mens solen stod højest fik vi brugt tiden på sy bestille hotel på Gili Meno til på torsdag. Vi fik også spurgt i reception om der gik en lokal slowboat derover til, og det gjorde dig. Vi skal bare ind til havnen ca. 20 minutter før den sejler kl. 8.30, og det koster så kun 35.000 rupiah, istedet for 100.000 i alle turist boderne. Vi fik også lige tid til frokost bestående af bananpandekage med mango Shake til, uhmmm.

Så var det blevet tid til snorkeltur igen, denne gang lige ud for hotellet, som ho var så godt forleden. Det var det også idag, mange flotte koraller samt fisk og efter  ca. en times tid ville Susan tage ind inden hun blev dårlig. Brian blev lidt derude og kort tid efter fik han øje på en skildpadde. Det er nu nogle hyggelige dyr, lidt dovne at se på og totalt ligeglad med at vi svømmer rundt sammen med dem. Efter at have fulgt den et stykke tid svømmede Brian også ind, men kunne ikke se Susan inde på land. Det viste sig hun også havde set en skildpadde, og svømmet lidt rundt med dem sammen med de to tyskere. Da vi begge var kommet i land sad vi lidt og kiggede ud, og hørte så en dansk mor komme ud for at snorkle med hendes lille datter. Vi fortalte dem at der var to skildpadder derude og cirka hvor de var, og da vi snakkede med dem lidt senere havde de også fået set en.

Ved halv seks tiden gik vi igen op til den anden strand for at prøve at se sol nedgangen. Vi havde fået fortalt af en fyr på dykker centret ved siden af, at når solen gik ned ville man kunne se helt til Bali, da den store vulkan derinde villekomme frem som en flot skygge. Vi gik op og fik happy hour drinks, dvs. man købte 2 og fik 3, mens vi så solen gik ned. Det var et utroligt flot syn, og drinksene fejlede bestem heller ikke noget, for vi var en smule halv snaldret da vi bagefter gik hjem 😉

Aftensmaden kan vist bedst beskrives med et thai ordsprog… Same same but different.. Chillout, tunsteaks, men idag med cola ligth. Perfekt som hver gang. Nat nat.

  • Camera: NIKON D3300
  • Taken: 19 oktober, 2016

Skriv et svar