Fredag d. 21. Oktober – Øen rundt

Vi stod op ved 8 tiden idag, og fik tidlig morgenmad. Susan’s gode mad fra i går har vist sig at være slankemad, hun er godt på vej til at blive skind og ben. Dvs. det har desværre vist sig at give  hende diarré, så godt er det jo ikke, øv øv. Så efter at have fået lidt ned i maven, måtte hun ligge sig lidt til ro i 10 sekunders afstand fra det lille hus. Ved 11 tiden ville Brian så gå en lille tur, mens Susan prøvede at komme til hægterne. Han gik op på nordkysten og nåede snart over på øst siden af øen, faktisk endte det med at han fik gået hele øen rundt. Så turen tog lidt længere end først beregnet, og foregik både lidt på Meno’s ringvej og ad stranden. Oppe nordøst ligger Seri resort, et stort et vi kunne se ovre fra Gili Air. På øst siden ligger lidt før havnen og byen, et fint sted der hedder Karma Reef. De har både nogle traditionelle Bali Bungalows, dog meget fint indrettet og nogle flotte airconditioneret luksus telte med hængeseng og flyde ø på terrassen. Når man nærmer sig sydenden af Øen er vandet mere uroligt med bølger der brækker. Der ser utroligt flot ud nå brækket ligesom ruller på langs af bølgerne. Strandene både oppe nordpå og øst på er rigtig fine sandstrand, syd på og vest på ved os, er de også fine men der skyller rigtig mange koraller op. Nede i den sydlige ende af vest kysten var der pludseligt et mærkeligt syn. Et meget stort resort lå fuldstændigt i forfald og forladt, nærmest spøgelsesagtig. Vi prøvede at google det og det er lidt uvist hvad der er sket, men der er to historier. Den ene siger at det blev lukket efter terror bomben på Bali i 2002, og at ejeren havde lovet de lokale at åbene det igen når turisme igen blev normal. Den anden fortæller at det blev forladt da ejeren pludselig døde også i 2002, og at hans genfærd spørger her for at holde øje med forretningen. Men trist ser det ihvertfald ud idag.

Tilbage igen efter gå turen måtte Brian konstatere at Susan ikke havde fået det meget bedre. Hun syntes at han skulle tage ud at snorkle og så ville hun gå med ned og få lidt luft. Brian tog først ud uden kamera , men kom hurtigt op igen efter det fordi han så en skildpadde på dybere vand. Susan var ikke nået ret lang ud for at kigge på før hun måtte løbe ind igen. Ude igen, nu med kamera var Brian sørme heldig igen at se skildpadden. Den var på ca. 3 meter vand, og svømmede rundt blandt de store flotte koraller, og han fulgte den indtil den svømmede længere ud på det meget dybe og blå hav. Endnu en flot tur med mange store og flotte koraller.

Tilbage på land, prøvede vi at slå op hvad man kunne gøre ved “Bali belly” som det bliver kaldt, og efter at have læst hvad der ku hjælpe, ville Brian gå over til “byen” og se om han kunne finde nogle af tingen i supermarkedet, og nogle piller hos medicin klinikken. Han fik købt en form for japansk drikkeyoghurt, noget ion drik, Chips og kiks til Susan. Lidt cola og Bintang radler til sig selv. Og nogle piller som svarre lidt til imodium derhjemme. Så tilbage igen fik han fodret Susan lidt med det, og til aften syntes hun at hun havde fået det lidt bedre. Det blev pludselig kraftigt regn- og tordenvejr, så vi måtte tilbringe lidt tid på værelset og nærmest som forventet betød det også at strømmen gik. Men en times tid senere var det hele overstået, og vi prøvede at våges os ud for at spise hos naboen. Naturligvis til den anden side igår, som forhåbentlig ikke giver os mere dårlig mave. Susan fik chicken sate, som hun havde lidt svært ved at få ned og ikke helt syntes var så gode. Brian fik noget grillet lemon kylling med ris til, ikke specielt ophidsende, men smagte ok, dog ikke af lemon. Bagefter gik vi hjem igen og så en film på media-playeren inden vi lagde os til at sove.

Skriv et svar