Indonesien 2017

5. – 6. Oktober 2017

Mogens og jeg gik hjemmefra lidt over klokken halv otte, og gik over og tog linie 5C til lufthavnen. Køreturen tog lidt længere tid end det plejer, men det var jo nok fordi, at det var i myldertrafikken.

I lufthavnen var vi lige på toilettet, inden vi gik hen til terminal 2, der hvor vi skulle tjekke ind. Vi havde lige stillet os der, da Brian ringede og sagde, at nu var de i lufthavnen, og et par minutter senere mødtes vi. Vi fik tjekket ind, og gik så hen til bagage indlevering, og fik afleveret bagagen.

Det gik rimeligt hurtigt at komme igennem sikkerhedskontrollen, så det var dejligt. Så gik vi op i en lounge Undervejs var jeg lige inde og købe et par ugeblade og nogle sudokuer. Og Susan fik købt nogle rugbrødsboller ved lagkagehuset.

Ude ved gaten var Susan og jeg lige på toilettet. Inde på det toilet hvor jeg var, hang der en pose på en knage, hvor der lå en herre bluse og et par sokker i, og en bon hvor man kunne se, at det havde kostet over 500kr.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre med det, så jeg spurgte Susan. Hun syntes at vi skulle aflevere det henne ved skranken ved gaten, og spørge om de ikke kunne kalde og sige at det var blevet fundet på toilettet. Så det gjorde vi, men vi hørte ikke noget over højtaleren, men senere så vi en dame, som var derhenne og spørge om noget, og det var så åbenbart hende der havde glemt den, for vi så at han fik den udleveret. Så det var dejligt, at den rigtige ejermand blev fundet.

Om bord på flyveren sad Mogens og jeg på række nogen og fyrre og Susan og Brian sad 10-12 rækker længere nede. Vi synes det var en lang flyvetur til Singapore, men der var god servering undervejs. Maden var god og de kom også hele tiden med vand og juice, og hvis der ellers var noget man manglede, kunne man bare gå hen og spørge efter det. Susan kom med Chips, småkager og chokolade til os, som hun havde været henne og hente.

Vi fik ikke sovet så meget undervejs, så der var dejligt, at få benene strakt da vi landede i lufthavnen i Singapore. Her skulle vi have haft 1 time og 50 minutter inden vi skulle videre, men da vi var lidt forsinkede, tænkte vi at vi hellere måtte finde ud af, hvilken gate vi skulle flyve fra. Det var fra gate F60, og for at komme dertil skulle vi først gå et stykke vej, og så med et tog, og så igen gå et pænt stykke vej, inden vi var der. Men flyet var lidt forsinket, så vi havde nok ikke behøvet at skynde os så meget.

Turen fra Singapore til Denpasar var ikke så lang, kun ca. 2,5 time, så det var OK.

Vi var lidt spændte på, om der stod en chauffør og ventede på os, for Brian havde skrevet til hotellet og bedt dem om det, men han havde ikke fået en endelig bekræftelse på det. Men der stod en sød dame med et skilt hvorpå der stod Mrs. And Mr. Brian Christensen, så det var dejligt.

Der var kun ca. 10km. Til hotellet, oh det var dejligt, for vi var efterhånden godt trætte.

På hotellet tjekkede Susan og Brian os ind, vi fik serveret et glas saftevand og noget frugt(som smagte af løg)

Henne på vores værelser (bungalows, med boblebad), som lå lige ved siden ag hinanden, pakkede vi kun det mest nødvendige ud, og lagde os så og fik en lur et par timer.

Mogens og jeg satte os lige lidt ud i boblebadet da vi vågnede, og tog bagefter et brusebad, inden vi klædte os på til at gå en tur.

Da Susan og Brian og kom over, gik vi alle ned til stranden, som ligger et pænt stykke fra hotellet. Brian skulle lige have løbet sin daglige løbetur, så det gjorde han nede på stranden. Vi andre gik stille og roligt hen ad stranden til vi mødte ham igen. Så gik vi alle ned til enden af stranden, og så ind i landet, hvor vi havde set, at der skulle være et stort center, hvor vi regnede med, at kunne få lidt at spise, inden vi skulle hjem og tidligt i seng.

Vi fandt også centeret, som er et udendørs center. Her gik vi lidt rundt for at se, hvor vi gerne ville spise. Vi endte på en restaurant der hedder Tropical 2. Her fik Mogens noget kylling, Susan en indonesisk ret med kylling, og Brian og jeg fik nogle grillede spyd. Susan fik en cola light, medens vi andre drak Bitang Radler, som er halv øl og halv sodavand.

Da vi havde spist, var vi lige inde i et supermarked og købe noget vand og et par Radler, inden vi gik hen og fandt en taxa, der kunne køre os tilbage til hotellet. Han snød os vist lidt, for vi skulle betale 70.000 for turen, og det skulle vist kun have koster omkring 30.000 iflg. Pigerne i receptionen på hotellet.

Så var den dag forbi. Selv om klokken kun var lidt over ni, var trætte og gik tidligt i seng.

7. Oktober

Vi gik op og spiste morgenmad lidt over kl. Otte, og lidt senere kom Susan og Brian også. Da vi var færdige med morgenmaden og gik tilbage til vores værelser så det ud til regn, og lidt efter styrtede det ned. Vi havde aftalt, at vi ville gå ind til buen, med da det blev ved med at regne, slappede vi bare af på vores værelser.

Ved halv totiden gik Susan og jeg op i receptionen, og spurgte om, hvornår de shuttlebusser vi havde set der skulle køre flere gange om dagen, kørte. Der skulle køre en ved to-tiden, men man skulle have sagt det i receptionen en senest en time før afgang, så de kunne ringe og fortælle, at der var nogen fra hotellet der skulle med. Det var åbenbart Bali Collection centeret der havde de busser og ikke hotellet, der stod for dem. pigen i receptionen ringende dog, og spurgte om vi kunne komm med, men det kunne vi ikke. De lovede dog, at vi kunne blive hentet klokken fire. Så vi slappede af et par timer mere, og gik så op og ventede på bussen lidt i fire.

Men der kom ingen bus, så hotellet tilbød os, at køre derind gratis. Så det var fint nok.

Vi gik så lidt rundt i centeret og kiggede, men da det så begyndte at regne igen, gik vi ind på en restaurant og fik noget at drikke og Susan og Brian delte æblecrumble, og Mogens og jeg et stykke Cheesecake.

Det var godt, at vi var gået ind, for lidt efter styrtede det ned, og det blev det ved med i hvert fald en times tid. Så vi var heldige, at få end plads inden der kom mange andre ind i tørvejr.

Da det var tørvejr, gik vi ud igen. Vi så hvad massage kostede, og det var ret dyrt derinde i Bali Collection. Tingene i det sorte supermarked var også dyrere end andre steder.

Vi gik så ned i byen og prøvede at finde en lokal restaurant, som damen der hentede os i lufthavnen havde anbefalet, og peget på, da vi kørte fordi. Her kom vi forbi et massagested, som ikke var så dyrt, som inde i centeret. Vi fik lov at komme ind og se stedet, og det så rigtigt pænt ud. Hende der ejede det, sagde at vi kunne blive hente og bragt tilbage til vores hotel gratis.

Vi sagde at vi ville gå hen og spise først og så komme tilbage. Susan spurgte om hun kunne anbefale et sted, hvor vi kunne spise. Hun pegede den vej vi kom fra, og sagde at der lå flere restauranter. Vi spurgte så efter nogle lokale spisesteder, og der skulle så ligge et lige lidt henne ad den vej vi var på. Så vi gik lidt videre, og fandt den hun talte om, som også var den hoteldamen havde anbefalet. Så der gik vi ind. Der var ikke noget menukort. Alle fik det samme. En stor tallerken med noget forskelligt på. Det smagte dejligt. Det eneste minus var, at kyllingestykkerne deri, var med ben og skind på, men ellers var det godt og billigt.

Efter maden gik vi hen og fik en rigtig god massage, og blev bagefter kørt tilbage til vores hotel.

Massagedamen gav os et kort, så vi kunne ringe efter hende, hvis vi ville have massage igen. Så ville hun hente os, og senere køre os tilbage igen.

En hyggelig dag, selv om der var kommet meget regn.

Skriv et svar