Alle indlæg af Minna & Mogens Christensen

15. Oktober

Søndag den 15. Oktober

Igen i dag gik Mogens med øen rundt. Da vi havde gået omkring 3,5 km mødte vi Brian, som løb den modsatte vej. Men selv om vi var næsten hjemme, og han skulle løbe de ca. 3,5 km, nåede han til bage til hotellet før os. Han var lige ude og bade for at køle ned, medens det stadig var højvande. Vi gik bare hjem og badede under bruseren. Der er noget mærkeligt med vores bruser. Nogle dage er der slet ikke noget varmt vand, andre dage er der varmt vand i den kolde hane og andre igen i den varme hane. Vi kan overhovedet ikke finde ud af det, men er glade når der er varmt vand. Det er godt nok aldrig iskoldt, men alligevel ret køligt, så det er rarest, når vi finder det varme vand.

Klokken blev næsten 9, inden vi kom op til morgenmaden, men der var ikke ret mange deroppe idag. Lidt efter kom Susan og Brian også, og idag havde Susan det meget bedre, så det var dejligt.

Efter morgenmaden gik vi ned i receptionen, og sad og kiggede i en mappe med forskellige aktiviteter. Vi skal jo videre til Gili Air på tirsdag, og ville lige se, hvad det koster at leje en båd, til at sejle os derover. Det vil jo være dejligt, hvis vi kunne blive afhentet på hotellet her, og afleveret på det hostel vi skal bo på på Gili Air. Det koster ca. 250kr. Så det er ikke så meget mere, end hvis vi skal have en hestevogn her fra hotellet ned til havnen, en lokal båd over til havnen på Air, og så igen en hestevogn til det andet hotel. Så Mogens sagde, at det vil han gerne betale. Medens vi sad der, fik Brian noget mavekneb og gik hjem for at gå på toilettet.

Da vi rejste og for at gå hjem, rejste Mogens sig for hurtigt og blev dårlig. Vi fik han til at sætte sig ned, og også lægge sig ned, men så besvimede han. Han kom dog hurtigt til sig selv igen, så da personalet spurgte om de skulle ringe efter en læge, sagde vi først nej, men da han så besvimede en gang til, bad vi dem alligevel ringe. De ringede også hen til Brian på værelset, han kunne komme når lægen kom, men telefonen dyttede optaget hele tiden, så Susan løb hjem efter ham.

Igen kom Mogens nogenlunde hurtigt til bevidsthed, og han fik noget vand. Da Brian kom, hjalp han ham over på en solseng, hvor han så lå til lægen kom.

Vi fortalte lægen, at Mogens har diabetes, og jeg havde også været henne og hente en seddel, hvorpå der står, hvilken medicin han får.

Lægen undersøgte ham, og tog hans blodtryk, som han syntes var lidt lavt. Han ville også tage en blodprøve, så han kunne måle sukkertal. Mogens ville gerne over på værelset, og det sagde lægen var OK. Det var godt nok ved at blive gjort rent, men vi kunne godt komme ind, så Mogens kunne ligge på sengen og få taget blodprøven.

Lægen sagde, at han ville analysere blodprøven og vende tilbage med en rapport. Han skule bruge Mogens’ pas, så der fik han med.

Brian ringede til SOS i Danmark. Det var svært at komme igennem, og så blev han stillet om, og talte med en dame, som talte gebrokkent dansk. Hun skulle have en masse oplysninger, og oprette en sag. Vi ville egneligt i første omgang, bare gerne have talt med en læge der talte dansk, og hørt om han synes, at vi evt. Skulle regulere på de piller Mogens får for sit blodtryk, når det nu var lavt. Da damen Brian talte med, havde fået oprettet en sag, sagde hun, at hun ville kontakte en læge, og få ham til at ringe.

Der var også en læge der ringede, men han talte ikke rigtig dansk, men en mellemting mellem svensk og norsk. Han var lidt i tvivl om det med at regulere pillerne, man sagde så at vi kunne prøve, at halvere dem en enkelt dag, og så få blodtrykket tjekket igen i morgen.

Susan og Brian gik lidt hjem til dem selv, og Mogens og jeg sad udenfor og slappede af på terrassen. Mogens sov lidt ind i mellem og jeg sad og læste. Efter et par timer hørte jeg en telefon ringe, og gik ind for at høre om det var vores telefon. Det var det, og det var fra lægeklinikken. De sagde at nu havde de lægerapporten klar, så jeg kunne komme ned og hente den.

Mogens ville gerne blive hjemme, så jeg gik over forbi Susan og Brian, og de ville godt gå med derhen. Så vi gik derind, og fik udleveret rapporten, og de forklarede lidt om den, så det var godt Brian var med derhenne, for jeg forstod ikke så meget af det. Vi fik også en regning, som jeg betalte og heldigvis huskede Brian også, at vi skulle have Mogens’ pas igen. De sagde så også, at Mogens skulle komme derhen i morgen og få målt blodtrykket og blodsukkeret igen.

Da vi kom tilbage slappede Mogens og jeg igen bare af ude på terrassen, medens Susan og Brian gik en tur hen til Adeng Adeng. De ville gerne have haft en pizza, men det kunne man først få efter klokken 18.00.

Det var begyndt at småregne, så om aftenen gik vi bare over i hotellet restaurant og spiste. Vi var ikke særligt sultne, så Mogens og Brian bestilte Humus, Susan bestilte en vegetar pizza og jeg bestilte nachos. Susan og jeg fik en healer juice, og Brian fik vist også en diet Cole, medens Mogens bare ville have en vand.

Efter maden gik vi tilbage til værelserne og slappede af til vi gik i seng.

12. – 14. Oktober

Torsdag den 12. Oktober

Susan havde det desværre stadig ikke godt.

Efter morgenmaden gik Mogens, Brian og jeg en tur ind over øen. Ovre på den anden side af øen, var vi inde og få noget at drikke på en strandbar, inden vi gik videre.

På tilbagevejen var vi henne og se et sted , hvor der var skildpadde opdræt. Brian havde fortalt om det, og sagt at man kom forbi det, når man gik øen rundt, men jeg havde ikke lagt mærke til det når jeg gik. Der var fem – seks kar med skildpadder i forskellige størrelser. De var godt nok søde de små skildpadder.

Tilbage igen lagde vi os nede på stranden. Jeg havde taget snorkel og masse med ned, men ingen svømmefødder.

Så da Brian gik ud for at snorkle gik jeg med. Mogens gik også med ud, men uden snorkel og maske. Igen så Susan en skildpadde inden fra stranden og Brian fandt den så og kaldte på mig og Mogens. Igen var det inde hvor der ikke var så dybt, så Mogens også fik set den. Pludselig fik vi øje på en til. Den var lidt større en den første. Det er fantastisk, selv at kunne svømme dernede under vandet og være så tæt på dem.

Vi spiste lidt kiks nede på stranden, og gik først tilbage til vores værelse, da klokken var over seks.

Da Susan stadig var skidt tilpas, sagde Brian at vi nok selv måtte gå ud og spise, men et endte med, at jeg sad og læste i en bog, gættede lidt Sudoku, og Mogens kiggede på nyheder på telefonen, og da ingen af os var rigtig sultne, blev vi bare hjemme og gik tidligt i seng.

Fredag den 13. Oktober

Igen i dag var Mogens med øen rundt.

Susan havde det stadig dårligt, så igen i dag slappede vi af på stranden.

Idag havde jeg taget snorkeludstyr og svømmefødder med. Så da Brian om eftermiddagen gik ud for at snorkle, gik jeg også ud. Jeg tog svømmefødderne på nede i vandkanten, og da jeg så skulle gå baglæns holdt Mogens mig i armen og fulgte mig ud, indtil jeg kunne svømme.

Og sørme om ikke vi igen så en skildpadde. Dejligt. Jeg var ikke ude så længe, så da jeg ville ind, svømmede Brian længere ud langs stranden, hvor han vidste der er nogle flotte koraller.

Mogens fulgte mig ind stranden igen.

Vi spiste noget Humus, da Brian og Susan havde spist aftenen før, og sagt at det var godt.

Om aftenen gik Mogens og jeg hen og spiste pizza på Adeng Adeng. Det var meget stor pizza, med den var meget tynd og let, så den fyldte ikke for meget i maven, Den smagte dejligt og var sprød. Vi har aldrig fået en pizza, der var så sprød

Da vi kom tilbage til hotellet, Bestilte vi to cafe latte og to stykker gulerodskage, og fik det bragt op i loungen, hvor vi satte os og nød udsigten, indtil vi gik hjem og i seng.

Endnu en dejlig dag var forbi.

Lørdag den 14. Oktober

En afslappet dag hvor vi lå på stranden næsten hele dagen. Susan har det desværre stadig ikke godt.

Mogens og jeg gik en lille tur, ned bag ved hotellet, og bagefter ind til byen, for at købe nogle saltstænger. Men det havde de ikke, så vi købte nogle chips og lidt småkager.

Om aftenen spiste vi nede ved vandet på hotellets restaurant.

10. – 11. Oktober

Tirsdag den 10. Oktober

I dag fik jeg endeligt taget mig sammen til at gå morgentur. Brian har fortalt, at man altid ville kunne finde tilbage til hotellet, hvis man gik ude langs stranden, for vejen der gik hele turen rundt om øen. Så det prøvede jeg. Det var ne passende tur på 5 km. Så det var en OK tur.

Da jeg kom tilbage, var Mogens stået op, så da jeg havde fået et bad og fået noget tørt på, gik vi op og spiste morgenmad. Lidt senere kom Brian og Susan også op spiste, og så sad vi sammen med dem, medens de spiste.

Senere lagde vi os ned på stranden, og slappede af. Susan og jeg var hen og bade i poolen.

I løbet af eftermiddagen gik vi hen og fik en cafe latte i hotellets restaurant.

Om aftenen gik vi hen til en restaurant, hvor Susan og Brian havde spist sidste år. Der sad vi først og fik en drink på en flyderplatform, inden vi gik op og spiste.

Jeg kan ikke huske hvad vi spiste, da det nu er flere dage siden.

På vejen tilbage købte vi noget vand i en lille butik nær hotellet.

Onsdag den 11. Oktober

Idag gik Mogens med rundt om øen. Han syntes det var lidt hårdt, så han sagde, at han bare ville gå med hveranden dag.

Susan havde desværre fået Bali mave og havde det ikke så godt. Så vi tog en dovne dag ved stranden, hvor man hurtigt kunne komme på toilettet.

Brian var ude og snorkle lidt, men vi andre bare slappede af på solsengene.

Pludselig fik Susan øje på en skildpadde. Et godt stykke ude, men på forholdsvis lavt vand. Så vi gik ud, sammen med Brian får at se om vi finde den. Og så fik Mogens og jeg set levende havskildpadde på nært hold for første gang. En stor oplevelse.

Om aftenen sagde Brian, at vi nok hellere måtte gå ud og spise alene, for Susan havde det ikke så godt, så d ville blive ho hotellet, og så evt. spise noget i restauranter der. Så Mogens og jeg hen og spiste på Tipsy Turtle, som Brian havde anbefalet. Mogens fik en Clubsandwich og jeg noget karrykylling.

Da vi kom tilbage til hotellet, sad Susan og Brian ned i restauranten, og havde lige bestil mad. Vi satte os hos dem og bestilte Cafe latte, som vi drak medens de spiste.

Og så var den dag gået.

8. Og 9. Oktober

Søndag den 8. Oktober

Da vi havde spist morgenmad, ville vi gå en tur ind til byen. Susan talte med pigerne i receptionen, og de tilbød at vi kumme blive kørt derind af hotellets bil, så det takkede vi ja til. Så efter vi lige havde været henne på værelserne og gjort os klar til at tage afsted, blev vi kørt ind til en lokal gade. Det vil sige det var nu en gade med mange turistbutikker.

Der fra gik vi så ud til et punkt, hvor Brian havde læst at der skulle være waterblow, vandet blev blæst op mellem klipperne, og der var også lidt, og det var sjovt at se.

Så gik vi en lang tur langs stranden på en anden side af øen end den vi boede på, og så på alle de finere hoteller.

På turen tilbage igen var vi inde og spise på en restaurant på stranden, hvor der var en masse egern i alle træerne. De pilede rundt, og der var mange der håndfodrede dem, selv om der var et skilt, hvorpå der stod at man ikke måtte.

Efter frokosten gik vi videre hjemad langs stranden og da vi var tilbage på hotellet var vi trætte efter den lange tur.

Brian havde fået en mail om, at den færge vi skulle have været med i morgen kl. 11, var blevet aflyst, så vi først kunne komme med en færge kl. 13. Så ham og Susan havde været oppe i receptionen og fået dem til så også ændre tidspunktet på den bil der skulle køre os til færgen.

Så nu bliver vi hentet kl. 9 i stedet for klokken 8.

Brian havde også fået en mail om, at det kort han havde brugt til at reservere hotellet på Meno ikke duede, så at han skulle tjekke det, og om der var dækning på kontoen. Da han tjekkede det, så alt ud til at være i orden, så han sendte dem oplysningerne om kortet igen. Men det hjalp ikke, for han fik en mail igen om, at det ikke virkede. Det kunne han slet ikke forstå, men han brugte så et andet kort han havde, som så blev godkendt. Han kontaktede også hans bank, som så tjekkede at hand kort ikke var lukket, men OK, og at der var dækning, så det skulle virke. Han havde også haft brugt det tidligere på dagen, hvor det virkede, så det var underligt. Irriterende at han skulle bruge så lang tid på sådan noget, når alt var i orden.

Mogens og jeg sov medens Susan og Brian fik orden på vores færge og transport til færgen i morgen, og jeg tror også at Susan fik hvilet sig, medens Brian stadig fik styr på betaling af hotellet på Meno og fik talt med banken om hans kort.

Senere ringede de til massagedamen og aftalte med hende, at hun kom og hentede os, så vi kunne få massage, og da vi senere var færdig med massagen, og skulle hen og finde lidt at spise, sagde hun, at vi bare skulle komme tilbage til hende, så skulle hun nok køre os hjem. Det var da en fantastik god service, som vi takkede ja til.

Vi gik så lidt ned ad vejen, og fandt et sted at spise. Massagedamen havde anbefalet et Tysk Beerhouse, men der var alt for højt musik, så vi gik i stedet for ind ved siden af, hvor musikken ikke lød så højt.

Da vi havde fået spist og siddet lidt og hygget os, gik vi så hen og blev kørt tilbage til hotellet.

Mogens og jeg fik pakket det meste inden vi gik i seng.

Mandag den 9. Oktober

Vi gik op og spiste morgenmad ved halvotte tiden, og lidt efter kom Susan og Brian også. Og efter morgenmaden gik vi hjem og pakkede det sidste ned. Kl.8:45 gik vi op til receptionen med vores bagage.

Ham der skulle hente os, var der allerede. Susan og Brian fik lige tjekket os ud, og betalt vores transport til havnen, som hotellet stod for og så fik vi stablet bagagen ind bag i bilen. Susan Mogens og jeg bag på bagsædet og Brian foran ved chaufføren. Chaufføren sagde, at turen ville tage to timer, men vi var allerede i havnen lidt i elleve, og da Susan, Brian og chaufføren kom hen til billetlugen, blev der sagt, at vi kunne komme med færgen kl. 11:00, så den var åbenbart alligevel ikke aflyst.

Sejlturen varede ca. 2 1/2 time. Først var der nogle andre der skulle af på en anden ø, og næste ø var så Meno, hvor vi skulle af. Et stykke ude på vandet, skulle vi over i en anden båd, som så sejlede os ind til land.

Inde på land gik vi hen og fik noget at drikke, inden Mogens og jeg kørte i hestevogn hen til hotellet. Susan og Brian gik derhen, dog havde vi fået Susan rygsæk med i hestevognen.

Det varede ikke længe inden Susan og Brian også kom frem til hotellet, og fik os tjekket ind. Vi fik ingefær juice og en kold klud ved indtjekningen.

Mogens og jeg fik en bungalow og Susan og Brian et værelse med balkon og havudsigt. Ikke ret langt fra hinanden.

Så tror jeg vi bare slappede af, indtil vi senere gjorde os klar til at gå ud og spise. Vi gik ind til “byen” og spiste samme sted, som vi havde fået noget at drikke, lige da vi kom på land. Bagefter gik vi tilbage, og gik vist nogenlunde tidligt i seng, for det havde været en lang dag.

Indonesien 2017

5. – 6. Oktober 2017

Mogens og jeg gik hjemmefra lidt over klokken halv otte, og gik over og tog linie 5C til lufthavnen. Køreturen tog lidt længere tid end det plejer, men det var jo nok fordi, at det var i myldertrafikken.

I lufthavnen var vi lige på toilettet, inden vi gik hen til terminal 2, der hvor vi skulle tjekke ind. Vi havde lige stillet os der, da Brian ringede og sagde, at nu var de i lufthavnen, og et par minutter senere mødtes vi. Vi fik tjekket ind, og gik så hen til bagage indlevering, og fik afleveret bagagen.

Det gik rimeligt hurtigt at komme igennem sikkerhedskontrollen, så det var dejligt. Så gik vi op i en lounge Undervejs var jeg lige inde og købe et par ugeblade og nogle sudokuer. Og Susan fik købt nogle rugbrødsboller ved lagkagehuset.

Ude ved gaten var Susan og jeg lige på toilettet. Inde på det toilet hvor jeg var, hang der en pose på en knage, hvor der lå en herre bluse og et par sokker i, og en bon hvor man kunne se, at det havde kostet over 500kr.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre med det, så jeg spurgte Susan. Hun syntes at vi skulle aflevere det henne ved skranken ved gaten, og spørge om de ikke kunne kalde og sige at det var blevet fundet på toilettet. Så det gjorde vi, men vi hørte ikke noget over højtaleren, men senere så vi en dame, som var derhenne og spørge om noget, og det var så åbenbart hende der havde glemt den, for vi så at han fik den udleveret. Så det var dejligt, at den rigtige ejermand blev fundet.

Om bord på flyveren sad Mogens og jeg på række nogen og fyrre og Susan og Brian sad 10-12 rækker længere nede. Vi synes det var en lang flyvetur til Singapore, men der var god servering undervejs. Maden var god og de kom også hele tiden med vand og juice, og hvis der ellers var noget man manglede, kunne man bare gå hen og spørge efter det. Susan kom med Chips, småkager og chokolade til os, som hun havde været henne og hente.

Vi fik ikke sovet så meget undervejs, så der var dejligt, at få benene strakt da vi landede i lufthavnen i Singapore. Her skulle vi have haft 1 time og 50 minutter inden vi skulle videre, men da vi var lidt forsinkede, tænkte vi at vi hellere måtte finde ud af, hvilken gate vi skulle flyve fra. Det var fra gate F60, og for at komme dertil skulle vi først gå et stykke vej, og så med et tog, og så igen gå et pænt stykke vej, inden vi var der. Men flyet var lidt forsinket, så vi havde nok ikke behøvet at skynde os så meget.

Turen fra Singapore til Denpasar var ikke så lang, kun ca. 2,5 time, så det var OK.

Vi var lidt spændte på, om der stod en chauffør og ventede på os, for Brian havde skrevet til hotellet og bedt dem om det, men han havde ikke fået en endelig bekræftelse på det. Men der stod en sød dame med et skilt hvorpå der stod Mrs. And Mr. Brian Christensen, så det var dejligt.

Der var kun ca. 10km. Til hotellet, oh det var dejligt, for vi var efterhånden godt trætte.

På hotellet tjekkede Susan og Brian os ind, vi fik serveret et glas saftevand og noget frugt(som smagte af løg)

Henne på vores værelser (bungalows, med boblebad), som lå lige ved siden ag hinanden, pakkede vi kun det mest nødvendige ud, og lagde os så og fik en lur et par timer.

Mogens og jeg satte os lige lidt ud i boblebadet da vi vågnede, og tog bagefter et brusebad, inden vi klædte os på til at gå en tur.

Da Susan og Brian og kom over, gik vi alle ned til stranden, som ligger et pænt stykke fra hotellet. Brian skulle lige have løbet sin daglige løbetur, så det gjorde han nede på stranden. Vi andre gik stille og roligt hen ad stranden til vi mødte ham igen. Så gik vi alle ned til enden af stranden, og så ind i landet, hvor vi havde set, at der skulle være et stort center, hvor vi regnede med, at kunne få lidt at spise, inden vi skulle hjem og tidligt i seng.

Vi fandt også centeret, som er et udendørs center. Her gik vi lidt rundt for at se, hvor vi gerne ville spise. Vi endte på en restaurant der hedder Tropical 2. Her fik Mogens noget kylling, Susan en indonesisk ret med kylling, og Brian og jeg fik nogle grillede spyd. Susan fik en cola light, medens vi andre drak Bitang Radler, som er halv øl og halv sodavand.

Da vi havde spist, var vi lige inde i et supermarked og købe noget vand og et par Radler, inden vi gik hen og fandt en taxa, der kunne køre os tilbage til hotellet. Han snød os vist lidt, for vi skulle betale 70.000 for turen, og det skulle vist kun have koster omkring 30.000 iflg. Pigerne i receptionen på hotellet.

Så var den dag forbi. Selv om klokken kun var lidt over ni, var trætte og gik tidligt i seng.

7. Oktober

Vi gik op og spiste morgenmad lidt over kl. Otte, og lidt senere kom Susan og Brian også. Da vi var færdige med morgenmaden og gik tilbage til vores værelser så det ud til regn, og lidt efter styrtede det ned. Vi havde aftalt, at vi ville gå ind til buen, med da det blev ved med at regne, slappede vi bare af på vores værelser.

Ved halv totiden gik Susan og jeg op i receptionen, og spurgte om, hvornår de shuttlebusser vi havde set der skulle køre flere gange om dagen, kørte. Der skulle køre en ved to-tiden, men man skulle have sagt det i receptionen en senest en time før afgang, så de kunne ringe og fortælle, at der var nogen fra hotellet der skulle med. Det var åbenbart Bali Collection centeret der havde de busser og ikke hotellet, der stod for dem. pigen i receptionen ringende dog, og spurgte om vi kunne komm med, men det kunne vi ikke. De lovede dog, at vi kunne blive hentet klokken fire. Så vi slappede af et par timer mere, og gik så op og ventede på bussen lidt i fire.

Men der kom ingen bus, så hotellet tilbød os, at køre derind gratis. Så det var fint nok.

Vi gik så lidt rundt i centeret og kiggede, men da det så begyndte at regne igen, gik vi ind på en restaurant og fik noget at drikke og Susan og Brian delte æblecrumble, og Mogens og jeg et stykke Cheesecake.

Det var godt, at vi var gået ind, for lidt efter styrtede det ned, og det blev det ved med i hvert fald en times tid. Så vi var heldige, at få end plads inden der kom mange andre ind i tørvejr.

Da det var tørvejr, gik vi ud igen. Vi så hvad massage kostede, og det var ret dyrt derinde i Bali Collection. Tingene i det sorte supermarked var også dyrere end andre steder.

Vi gik så ned i byen og prøvede at finde en lokal restaurant, som damen der hentede os i lufthavnen havde anbefalet, og peget på, da vi kørte fordi. Her kom vi forbi et massagested, som ikke var så dyrt, som inde i centeret. Vi fik lov at komme ind og se stedet, og det så rigtigt pænt ud. Hende der ejede det, sagde at vi kunne blive hente og bragt tilbage til vores hotel gratis.

Vi sagde at vi ville gå hen og spise først og så komme tilbage. Susan spurgte om hun kunne anbefale et sted, hvor vi kunne spise. Hun pegede den vej vi kom fra, og sagde at der lå flere restauranter. Vi spurgte så efter nogle lokale spisesteder, og der skulle så ligge et lige lidt henne ad den vej vi var på. Så vi gik lidt videre, og fandt den hun talte om, som også var den hoteldamen havde anbefalet. Så der gik vi ind. Der var ikke noget menukort. Alle fik det samme. En stor tallerken med noget forskelligt på. Det smagte dejligt. Det eneste minus var, at kyllingestykkerne deri, var med ben og skind på, men ellers var det godt og billigt.

Efter maden gik vi hen og fik en rigtig god massage, og blev bagefter kørt tilbage til vores hotel.

Massagedamen gav os et kort, så vi kunne ringe efter hende, hvis vi ville have massage igen. Så ville hun hente os, og senere køre os tilbage igen.

En hyggelig dag, selv om der var kommet meget regn.

Fredag den 10. Og lørdag den 11. Marts

Fredag den 10.
I går blev vores toilet forstoppet, så vi måtte ned i receptionen og sige det. Så kom der en mand op med en svupper og ordnede det.
Her til morgen stoppede det til igen, så vi igen måtte have en til a komme og ordne det, meden vi gik ned og spiste morgenmad. Da vi kom op, var han stadig igang, og hældte også noget væske i toilettet, og sagde det var OK.
Så skulle Mogens lige på toilettet, inden vi gik ud i byen, og så stoppede det igen. Så da vi gik, var vi igen forbi receptionen, og fortælle det. Så sagde jeg til dem, at de ble nødt til at give os et andet værelse, for vi kunne ikke leve med et toilet der ikke virkede. Og vi havde ikke kommet papir i toilettet.
Vi blev så spurgt om, vi ville flytte værelse med det samme eller vente, til vi kom tilbage. Vi kunne så lige så godt flytte med det samme, så det var overstået. Først boede vi på 5. Etage, men nu er vi så flyttet ned på 2. Og her virker toilettet, Så så vidt så godt.
Da vi så havde fået flyttet alle ting og var kommet på plads igen, gik vi ud i byen. Vi ville gå til China Town, hvis vi kunne finde det.
Så vi gik hen og over broen, og på den anden side af broen, gik vi ned ad nogle små gade, i stedet og at gå på en af de store veje. På et tidspunkt kom vi ind i et kvarter, hvor der var en moske, og hvor der var masser af fattige mennesker, mange kvinder med små børn, der bare sad på gaden og tiggede. Der var nogen der kom og gav dem pakker med mad. Vi kunne ikke rigtigt finde ud derfra igen, så det endte med, at vi måtte gå samme vej tilbage.
Efter sådan at have gået rundt, trængte vi til en kop kaffe. Så vi gik ind på en lille lokal cafe, hvor Mogens fik en latte, og jeg en lemon/kiwi smoothies.
Bagefter gik vi videre mod China Town, som lå lige i nærheden. Her så der ud, som sidste gang vi var der. Med masser af snavsede steder, hvor de skilte biler ad.Der var selvfølgelig også nogle steder med de sædvanlige boder med mad, tøj og alt muligt andet. Efter at have gået rundt og kigget gik vi hjemad. På et tidspunkt var vi dit i tvivl om, hvilken vej vi skulle, men vi fandt da tilbage til hotellet. På vejen var vi inde i et supermarked hvor vi købte lidt, som vi spiste til en sen frokost, da vi var kommet hjem.
Så drak vi kaffe og slappede af, og fik en lur indtil vi gik i bad og fik gjort os i stand til at gå ud igen.
Vi synes, at der sker mere ovre på den anden side af floden, og at der er mange flere steder at spise, hvis man ikke lige vil spise på et gadekøkken.
Så vi gik derover igen og fandt et sted, hvor vi fik, først noget katffelmos med ost, og derefter rød karry med kylling og stegte grøntsager med kylling, og delte en stor Leo. Derefter gik vi rundt og kiggede på alle de boder der bliver sat op om aftenen. Vi var også inde i et center, hvor der bl.a. Lå en Robinson, og der var et stor supermarked.
Vi var tilbragte på hotellet ved halv titiden. Så der slappede vi igen bare af, indtil vi gik i seng.

Lørdag den 11. Marts.
Efter morgenmaden i dag, gik vi hen broen og tog en båd over til den anden side (5bath pr. Person). Derfra tog vi et Sky Train ud til MBK. Her gik vi rundt et par timer, jeg fik købt et par shorts og Mogens et par thai bukser, og vi var også inde og drikke cafe latte på Starbuck. Så skulle vi lige ind på toilettet inden vi gik hjemad. Vi gik hele vejen hjem, og var også lige inde i centeret, der lå i nærheden af floden, ved broen som vi skulle over. Der lå ingen båd, så vi gik op ad de 84 trin og over broen, og ned igen. da vi var hjemme, spiste vi lidt frokost, drak en kop kaffe og slappede af. Mogens tog også en morfar, medens jeg læste på min boglæser.
Senere gik vi i bad, og var klar til at gå ud, da Brian ringede. Men forbindelsen var meget dårlig, så vi talte ikke så læge sammen.
Så gik vi hen for at få massage. Vi gik ind et sted og bad om 2 x oliemassage. Damen sagde OK, og ringede åbenbart efter nogle massagepiger, som kom og gav os et fodbad. Så sagde Damen, at vi skulle et andet sted hen, så sammen med pigerne blev vi ført tilbage ad hovedgaden, hen forbi den sidegade, hvor IBIS ligger, og så ind et massagested, der godt nok hedder det samme den anden, hvor vi havde fået vasket tæerne. Vi synes det var lidt mærkeligt. Detr var en mand, som sad ved kassen.
Her fik vi så den dårligste massage vi endnu har fået. Det føltes som om de bare smurte os ind i olie, og så ellers bare nussede lidt. Og det var os begge, der synes at man næsten ikke kunne mærke noget.
Da vi skulle betale, tog jeg 800 bath frem, men så sagde ham manden, at der var kommet nye takster, og viste på listen udenfor, at olie terapi massage kostede 500 bath. Så blev jeg rigtig vred, og fortalte ham, at vi henne det andet sted, havde bedt om olie massage, som kostede 400 bath. Så godtog han det, men så gav vi heller ikke noget ekstra til pigerne, når han nu prøvede at snyde os. Det var måske synd for dem, men jeg var godt sur. Både over at massagen ikke var særlig god, og at vi ikke allerede henne det første sted, havde fået at vide, at vi skulle et andet sted hen, men at vi føst fik det at vide, efter vi havde fået fodbadet. Det var noget underligt noget det hele.
Da vi kom ud fra massagen, gik vi lige hjem forbi, og op og på toilettet, inden vi igen gik ud, denne gang for at spise. Vi gik bare hen for enden af vejen vi bor på, og fik nogle forårsruller, og en kylling i grøn karry og en i rød karry. Bagefter gik vi over til 7-eleven og købte en is, som vi sad og spiste, inden vi gik tilbage til hotellet. Her satte vi os nede ved floden, købte en kande med Chang øl og fik to glas, så vi kunne dele den. Så sad vi der og kiggede på alle bådene der sejlede forbi. De sidste to glas tog vi med op på værelset, så dem drikker vi her, medens jeg skriver og Mogens ser på sin telefon. Det er efterhånden blevet sengetid, så nu vil jeg slutte, og se om jeg kan få overført det jeg har skrevet til dagbogen på hjemmesiden

Rest onsdag og torsdag den 9.

Rest Onsdag den 8.

Vi fik en dejlig massage, og gik så hen og spiste vores sidste aftensmåltid på vores gode restaurant. Vi fik kylllingespid og chicken cheese tapas til forret, og til hovedret fik jeg Pad Thai Gai og Mogens fik vist nok kylling i grøn karry, og dertil delte vi en stor Leo.
På vejen hjem gik vi ind i 7 eleven og købte nogle vand til i morgen og lidt chokolade til at slutte aftenen af med.
Hjemme igen satte vi os indenfor og hyggede ind til det var sovetid.

Torsdag den 9.
Ingen morgentur idag, for jeg gider ikke pakke vådt tøj ned i kufferten. Det bliver nok heller ikke til morgen gå ture i Bangkok, så det er nok slut med dem, indtil vi er hjemme i Brønshøj igen.
Efter morgenmaden afregnede vi lige med hotellet, og gik så hjem og pakkede de sidste ting sammen. Så sad vi bare og ventede på at taxaen skulle komme og hente os kl. 11:00.
Da den endnu ikke var kommet 11:15 ringede jeg til Tuk Service, hvor vi havde bestilt den. Jeg havde lige opdaget, at på bestillingsside var hores hotels navn ikke helt rigtigt, så jeg var lidt nervøs for, om taxaen måske ikke kunne finde det.
Det er en dansker med en thai kone der har Tuk service, og begge taler sålydende dansk. Det var manden jeg fik fat i. Så jeg forklarede ham problemet, og han lovede at ringe til taxaen og så få ham til at komme hurtigst muligt. Den kom så også et kvarters tid senere, så alt var OK.
Det var en dejlig behagelig bil, og chaufføren kørte også godt, selv om han kom til at køre forbi den gade IBIS lå på, så han måtte vende om, og køre lidt tilbage, for igen at kunne komme hen til sidevejen. Men det var også meget svært at se.
Turen tog ca. 3 timer, og det var dejligt, for vi havde troet at det ville tage ca. 4 timer.
Så fik vi pakket lidt ud, og gik bagefter en lille tur, for at få lidt at spise. Vi synes ikke, der var så mange steder lige her omkring, hvor vi hade lyst til at spise, så det endte med, at vi gik næsten helt tilbage til IBIS, og var så inde et sted på hjørnet af vejen ned til IBIS, hvor vi bare bestilte nogle små forårsruller med rejer og noget laks af en art. Begge dele små forretter. Det var OK.
Så gik vi tilbage og drak en kop kaffe på værelset. Bagefter slappede vi af, tog en lille morfar og gik så senere i bad og klædte om og gik så lidt mere rundt i kvarteret.
Vi var henne og fandt ud af, hvor vi kan komme over på den anden side af floden, og hvor SKY banen er. Vi kom også forbi en park, hvor der var masser af træningsmaskiner, og rigtig mange mennesker der trænede. Der var også en boksering, hvor der blev bokset.
Efter at have gået rundt en times tid, gik vi tilbage til hotellet og satte os udenfor, nede ved floden og spiste. Vi fik faktisk igen Pad Thai Gay og Kylling i grøn karry. Men i dag fik vi hvor et glas rødvin til. Det var hyggeligt at sidde der, og se ud på floden, hvor der hele tiden kom både forbi, og de var allesammen med en masse lys på. Det så flot ud.
Senere gik vi så op, hvor vi som sædvanlig lige sad og slappede af (Mogens smed telefonen, og jeg med mit hækletøj) indtil det var sengetid.

Mandag,Tirsdag og Onsdag 6.-8.marts

Efter massagen gik vi hen og spiste på vores ynglings restaurant. Først fik vi en gang forårsruller og bagefter fik Mogens en Calzone pizza og jeg fik noget kylling i sur sød sauce. Bagefter gik vi bare hjem og slappede af, til vi skulle i seng.

Tirsdag den 7. Marts.
I dag gik vi ud til det nye BluPort center, og gik rundt derude et par timer. På vejen hjem gik vi ind i Market Village og fik en kop kaffe og en Breschel kringle til. Så var vi henne i supermarkedet og købe noget yoghurt, nogle bananer og lidt mælk, inden vi gik hjem og spiste lidt frokost. Så lagde vi os henne ved poolen et par timer, indtil vi gik hjem og drak vi en kop kaffe.
Så sad vi bare ude på terrassen og kiggede lidt på telefonerne, g jeg fik hæklet lidt, og så var det efterhånden blevet tid til at gå i bad, og blive gjort i stand.
Vi var lige inde og få en gang fodmassage her ved siden af hotellet, inden vi hentede det vasketøj, som vi havde afleveret dagen før.
Bagefter gik vi hen til vores sædvanlige restaurant og spiste chicken,cheese tapas, Panangkylling og stegte grøntsager med kylling.
Så gik vi hjem og slappede mere af, og fik tømt vores Whisky, som vi drak med cola, og så var den dag omme.

Onsdag den 8. Marts.
I dag gad vi ikke gå hen og spise den samme slags morgenmad, som vi nu efterhånden her spist i 3 uger. Så Mogens sørgede for morgenmad, da jeg kom hjem fra min morgentur. Vi havde youghurt, lidt ost og marmelade, samt noget lidt mørkere brød, og selvfølgelig kaffe. Så det var helt OK.
Bagefter gik vi igen ind til byen og gik lidt rundt, fik en kop kaffe og en snak med et andet dansk ægtepar, der sad på den cafe, vi gik ind på.
Damen fortalte, at der lå en garnbutik lige henne i sidegaden, ved siden af cafeen. Så der måtte jeg jo hen og se på garn. (Jeg købte også noget). Så gik vi hjem og da klokken efterhånden var blevet omkring 13:00 Spiste vi lidt frokost, og gik så hen til poolen og lå et par timer.
Så drak vi en kop eftermiddagskaffe, og begyndte så, så småt at pakke, da vi jo skal videre til Bangkok i morgen. Vi har bestilt en taxa til at køre os til Hotellet i Bangkok. Den skulle gerne hente os kl. 11:00. Det koster 2000 Bath, men det er ikke meget mere, end hvad vi ellers skule give, hvis vi ville med bussen. Bussen kører ikke herinde fra buen mere, så man bliver nødt til at tage en taxa ud til busstationen, og når man så kommer til Bangkok, skal man jo også have en taxa fra lufthavnen til hotellet, så da vi fik at vide, at vi kunne køre direkte fra vores nuværende hotel til det andet hotel for 2000 bath, besluttede vi at gøre det. Sidste år betalte vi 3500 Bath, for at køre fra Lufthavnen til Hua Hin.
Nu vil vi til at gå i bad, og bagefter gå over til Family Massage og få den sidste oliemassage her i Hua Hin.

Lørdag, søndag og mandag 4.-6. Marts

Vi gik hen og lagde os ved poolen et par timer, og derefter hjem og drak kaffe. Derefter gik vi i bad og gjorde os i stand og gik hen of fik massage her lige ved siden af hotellet. Det var OK, men ikke helt lige så godt, som forleden dag.
Det var igen meningen, at vi ville have gået ind til byen og spise, men da vi var færdige med masssagen, var klokken blevet over otte, så vi syntes det var lidt for sent, til at gå ind til byen. I stedet gik vi over til vores ynglings restaurant, og fik chicken cheese tapas, Massaman karry og pad tai gay. Som sædvanligt lækkert.
Bagefter gik vi på McDonnald, hvor jeg fik en is, og Mogens en Latte, inden vi gik hjem, og sad og slappede lidt af, inden vi gik til ro.

Søndag, den 5. Marts
I dag har vi haft en helt igennem afslapningsdag.
Efter morgenmaden gik vi over i centeret og daskede rundt et par timer. Fik en kop kaffe og gik bagefter hjem og slappede videre af. Spiste lidt frokost, Mogens sov lidt til middag (jeg prøvede også, men måtte opgive) og jeg fik hæklet lidt.
Vi gik i bad og gjorde os i stand lidt tidligere end normalt, og gik så ind til byen, hvor vi gik lidt rundt, inden vi fandt et sted at spise.
På restauranten, som ligger i nærheden af City Beach Hotel, hvor vi før har boet, var der en lidt ældre dame, som kunne tale lidt dansk. Da hun hørte vi var danskere, sagde hun, at hun elskede Tivoli og Hot Dogs. Hun har en søster, som har boet i DK i 40 år, og som bor i Brøndby.
Da vi fik nogle forårsruller til forret, sagde hun: smager rigtig godt. Hvilket de også gjorde.
Bagefter fik Mogens Panangkylling Kylling, og jeg fik Massaman. Det var dejlig mad. Dog var der nogle bønner af en art i Mogens’ mad, som var lidthårde. Men ellers rigtig godt.
Da vi havde spist gik vi hjemad, og på vejen sagde Mogens, at i dag ville han gerne have en is. Klokken var ikke så mange, så i gik over i Center Village og gik denne gang på BurgerKing og købte is. De var billigere end hos MCDonnald, og så havde de også både Caramel, Jordbær og Chokolade sovs. Hos MCDonnald har de kun haft chokoladesovs, de gange vi har købs is der.
Da vi kom hjem satte vi os på terrassen med en whisky og cola, og slappede af til det blev sengetid.

Mandag den 6. Marts.
Da jeg skaller meget på mine underben, og derfor ikke skal have mere sol på dem lige nu, blev vi enige om, at gå en tur her i formiddag. (Jeg tog et par lange thaibukser på, netop for ikke at få mere sol på benene.
Jeg skulle også have noget mere solcreme, så for at have noget at gå efter, gik vi igen ind til byen og gik lidt rundt derinde. Efter at have gået lidt rundt, var vi inde og drikke cafe latte hos Burgerking derinde.
Så gik vi igen lidt rundt, fik købt noget mere solcreme, og på vejen tilbage, gik vi ind for at få noget at drikke, på et nyt bakery der lige va åbnet for et par dage siden, ikke så langt fra vores hotel.
Jeg så, at de havde mange sticky rice, så det blev jeg jo næsten nødt til at have. Mogens bestilte så en omelet med skinke, og han fik så en jordbær Shake, og jeg en kokus Shake.
Da Omeletten kom, var den så fedtet, at Mogens ikke ville spise den, og da jeg fik min mango sticky Rice, var de heller ikke, som de plejer at være. De smagte godt nok, men var slet ikke søde, som de plejer. Halvdelen af risene var farvet lilla, og det så jo meget sjovt ud, men det man hælder hen over risene var anderledes end normalt. Så det var lidt skuffende, og vi vil slet ikke gå derind igen.
Da vi kom hjem, lagde vi os hen ved poolen, Mogens i solen, og jeg i skyggen. Jeg fik læst lidt, og hæklet lidt.
Da klokken var lidt over fire, gik vi hjem og drak kaffe, og spiste noget der lignede romkugler, som vi havde købt hos et svensk bageri inde i byen. De smagte godt.
Så sad vi ude på terrassen, hvor Mogens fik kigget lidt på telefonen, og vist nok lagt lidt billeder på Facebook, og jeg fik hæklet lidt mere.
Nu har Mogens lige været i bad, medens jeg sidder her og skriver, så nu vil jeg slutte, og så også gå i bad, inden vi skal hen og have massage hos Family Massage.

Torsdag, fredag og lidt lørdag

Rest torsdag den 2. Marts
Vi hen og fik massage her lige ved siden af hotellet. Både Mogens og jeg fik en rigtig god oliemassage, så der vil vi nok gå ind igen, næste gang vi skal have massage.
Efter massagen gik vi hen til det store gadekøkken der ligger ved siden af Family massage. Her fik Mogens Stegte grøntsager med Kyling og jeg fik rød karry med kylling. Det lignede godt nok grøn karry, men det smagte godt.
Derefter gik vi bare hjem og slappede af, Klokken var efterhånden blevet næsten 22, så det var snart sengetid.

Fredag den 3. Marts.
Morgengåtur, (ikke så langt for der var højvande, så kun ca. 4km) og morgenmad.
Derefter gåtur ind til byen, lidt rundt og inde og se på markederne. Det er godt nok en blandet landhandel, med fisk, grøntsager, frugt, tøj, og alt muligt andet, side om side. Ikke sådan at der er en afd. med fisk, en afd. med kød osv. Bare alt sammen blandet sammen. Men det er meget sjovt at gå og kigge på.
Så var vi henne og få en kop cafe latte, inden vi igen vendte snuden hjemad.

Vi havde talt om, at vi ville gå ind på natmarkedet inde i Hua Hin og spise til aften derinde, men nu gik vi i stedet over i supermarkedet i Market Village på vejen hjem og købte nogle boller og en carambert og en lille Danablue, og noget frugt. Og jeg fik også købt Mango Sticky Rice.

Da vi var kommet hjem spiste vi lidt frokost, og så gik Mogens hen ved poolen og fandt et par pladser til os. Jeg skulle i skyggen, for jeg er begyndt at skalle, både på arme og ben, og rundt om næsen (men det er pga alt det næsepusteri, som jeg blev helt hudløs af).

Ved halv femtiden gik vi hjem og drak kaffe. Og så sad vi bare og slappede af indtil det var tid til at gå i bad og gøre os lidt i stand. Så gik vi lige en tur over i supermarkedet igen, for vi var ved at udgå fro vand, og det kan vi jo ikke undvære. Vi købte også et par SPY, til aftensmaden.

Da vi kom tilbage, dækkede vi bord, skrællede appelsin og melon, og smurte vore boller med ostene, og så sad vi og hyggede os med det. Vi havde egentlig også købt Pomelo og havde også bananer, men det blev lidt for meget, så dem gemte vi til næste dag.

Vi gik lidt tidligt i seng. Klokken var kun lige ti, da vi lagde os. Så slut på fredagen.

Lørdag, den 4. Marts
Morgentur og morgenmad som sædvanlig.
Vores formiddagstur blev ad hovedvejen ud til, hvor vi boede sidste år, med et lille pitstop ved BluPort centeret. (Toiletbesøg).
Så over på den anden side af banen, og ned ad nogle små lokale veje. Utroligt at folk kan holde ud, at bo midt i alt det rod. Men de ser jo ud til at trives, og børnene ser ud til trives, og ser glade ud og kommer hen og Hej.
Vi endte henne ved den vej, hvor vi tit er henne og spise. Så her fandt vi et sted, hvor vi fik en kop kaffe. De havde ikke latte, så det blev sort kaffe, med mælk til. Bagefter gik vi hjem og slapper igen lidt af. Klokken er efterhånden blevet lidt over et, så det varer i hvertfald et par timer inden jeg skal hen i solen. Men jeg kan vi bare ligge i skyggen. Så det kan d godt være, at vi går hen til poolen eller til stranden, når vi har spist lidt frokost.