Kategoriarkiv: Lidt nyt fra hverdagen

Juletur 2017

Efter vores dejlige Bali tur havde vi ingen rejseplaner. Men pga. ændringerne på Bali turen havde vi ikke fået brugt vores bonus overnatning hos hotels, som vi havde optjent sidste år. Da vi så opdagede at den snart ville udløbe var vi nødt til at blive lidt impulsive🤪
Det blev så en tur til Helsinki, Finland her i December🤩. Vi fandt nogle fornuftige flybilletter, og skal bo på Radisson seaside hotel. Da julemanden jo ifølge finnerne bor i Finland skal det nok blive festlig, vi glæder os ihvertfald til at komme derop🙂😍

Vi ville besejre vukanen Batur. Istedet blev det vukanen Agung der besejrede vores tur!

Ja nu er rejsen til Bali meget tæt på. Desvære har der været lidt tvivl om vi kom afsted på det sidste. Mægtige Agung rumler, og har gjort det siden August. Ca. 14 dage før afgang blev beredskabet hævet til 4, hvilket betyder at man begyndte at evakuere omkring vulkanen.
Vi har snakket om hvilke muligheder vi havde for evt. at ændre rejseplaner, måske til Thailand. Det skulle dog ikke være livsfarligt at opholde sig uden for evakuerings zonen, men ved udbrud er der risiko for aske skyer som kan lamme fly trafikken, og heller ikke er helt sunde og indånde. Vi blev til sidst enige om at tage afsted til Bali, men ændre dog lidt på planen.
Vi bliver kun 3 dage i Nusa Dua, og tager derefter til Gili Øerne. Det var dog lidt svært at få hoteller til at passer ind i det vi allerede havde booket. Så nu bliver det til 8 dage på Gili Meno på Seri Resort. Derefter 12 dage på Gili Air og Kaluku Resort, og ikke noget Zipp Bar denne gang. I tiden på Gili vil vi så holde øje med situationen på Bali, og håber så at slutte af som planlagt i Ubud. Vi har 5 dage booket på Swasti som vi meget håber på at bruge.

Så nu skal Agung bare lige holde sig i ro så vi kan komme afsted på en tiltrængt ferie.

En tur tilbage til Bali i 2017

Efterhånden meget længe siden der er kommet noget nyt herinde, så det er vist på tide. Og heldigvis er det lidt nyt om rejseplanerne for i år, der alt for længe har manglet indhold😜

Men til Oktober går turen igen i år til Bali. Og få dage efter Susan og jeg havde fundet fly billeter spurgte Minna og Mogens pludselig om de ikke måtte komme med. Der var heldigvis stadig billige fly, så vi fik hurtigt booket 2 ekstra. I år bliver det med Singapore Airlines og vi fik dem for ca. 4300 kr. pr.pers. Vi fik også rimelig hurtigt booket det sidste hotel på turen, som bliver et gensyn med Swasti som vi var rigtig glade for sidst. De næste måneder gik med at finde forskellige hoteller og finde ud af hvor meget af turen og hvor Minna og Mogens ville med. Nu har vi efterhånden fået styr på hele turen bortset fra den periode hvor Susan og jeg rejser lidt rundt alene. Vi starter i Nusa Dua hvor vi er sammen nogle dage, og de ældre bliver😝, mens vi rejser videre lidt rundt i 10 dage nordpå. Og når vi kommer tilbage tager vi alle til Gili Air hvor vi skal bo 9 dage på Unzipp bungalow. Til sidst slutter vi så af med 5 dage på Swasti Eco Cottages i Ubud, inden turen går hjem igen. De 10 dage nordpå er som skrevet det eneste der mangler at få styr på. Men vi vil gerne op i nærheden af National parken, og måske er smut forbi området nær Lovina og Amed. Planen er også at komme på tur op på Vulkanen og se solopgang. Nu må vi se hvor meget gi når denne gang, men vi glæder os ihvertfald alle 4 til at komme afsted😎😊

Fredag d. 28. Oktober – shopping

Hold op en dejlig søvn vi fik. Sov også længe og vågnede først kl 9.15. Total panik, morgenmad var inden kl 10! Og den havde vi set frem til. Afsted med os og vi sad klar 15 minutter senere. Stolen blev holdt for os og vi følte os meget fine. Vi kunne bestille hvad vi ville, så Brian bestilte pocheret æg og to kaffe latter. Selve buffeten er nok omkring 20 meter lang med alt muligt forskelligt. Hold op et slaraffenland :-). Og selvfølgelig fik vi spist lidt for meget. 

Vi pakkede vasketøjet igen og gik ud i byen for at finde et sted at få det ordnet. Vi kom forbi et lille homestay ikke langt herfra. De ville gerne vaske det og det kostede 15.000 rupiah pr kg, men vi havde kun 1,8 kg. Vi kan hente det imogen tidlig. Så var vi klar til shopping og vi gik ned i de hyggelige gader vi kom igennem dagen før. Vi fik købt nogle sjove rygsække, en taske og mobilpung. Og en sharon som Susan havde set nogle turister havde på Gili. Vi er stadig ikke gode til at prutte om priserne, men hun ville have 120.000 og vi fik den for 50.000 rupiah. Det er sikkert stadig for dyrt, men en ok pris for os. Da vi næsten var nede ved abeskoven, kunne vi ligeså godt gå over og købe de hørbukser som den lille butik havde lovet at få hjem til Brian. De kunne straks genkende os og beklagede meget, at de ikke havde fået dem endnu. De kom nok i morge. Brian prøvede en anden skjorte og den skulle han også have. Vi aftalte med dem, at de ville komme med begge dele på vores hotel, når de fik bukserne. De fik mail og ville skrive til os. Dejlig med så søde mennesker. Tilbage gik vi ind på den økologiske vegetariske cafe vi havde været på dagen før. Vi bestilte kaffe og bær milkshake. Og avokado feta lime buchetta og kartoffel majs kokos kugler. Det hele smagte fantastisk – er vi mod ved at blive sådanne vegetar freaks? Tror det nu ikke, men godt er det og vi elsker det. Desværre var vi alt for mætte til at spise deres rødbede chokolade brownie, så det bliver vi nød til at prøve en af dagene!  

Efter et velfortjent hvil var vi tilbage på vejene og kiggede efter ting vi gerne ville købe. Susan fandt noget bambus tøj, bukser og t-shirts, men alle de bluser Brian gerne ville have, var der ikke i den rigtige størrelse. Øv, vi må lede videre. Men efterhåndende var luften gået lidt af ballonen, Brian var træt og klokken var 18. Vi gik på hotellet, slappede af og tog et langt bad. Nogle timer senere gik vi ned for at få massage, men alle steder vi havde set tidligere var lukket. De fleste butikker lukker også kl. 20, det er vi jo ikke vant til. Vi fandt endelig et sted, men så skulle vi vente i 30 min., det ville vi ikke for så kunne vi ikke spise bagefter, da mange køkkener lukker kl 21-21.30. Så ingen massage til os. Vi mødte det søde par som har butikken hvor vi var tidligere på dagen for at købe bukser til Brian. De sad os spiste og vinkede og vinkede til os. Sjovt, at se dem. Der var nyt om tøjet, de kommer og afleverer det til os på mandag, det er jo fint. Han bliver bare så lækker :-). Nå, men så blev det spisetid. Vi spiste på en lille restaurant på en lill vej. Dejlig mad, men Brian var virkelig træt både i hovedet og kroppen, så vi skulle bare have det overstået og så hjem i seng. Vi slukkede lyset kl. 23. 

9. – 13. September

Fredag den 9. September

Jeg kan ikke rigtig huske hvad vi lavede, ud over at vi var ude og gå om formiddagen og om eftermiddagen slappede af i haven.
Om aftenen tog vi bussen, sammen med Gitte og Leo, til Amadores, hvor vi var henne og spise god mad, på en restaurant som vi også har været på de to forgangne år. Vi fik nogle gode bøffer at oksefilet, og canariske kartofler med mojo og lidt grøntsager.
Da busserne kun kører til omkring seks – syvtiden om aftenen, tog vi en taxa tilbage til Tropical Centeret, og var så lige inde og få en Cocktail, som godnat drink, inden vi gik hjem.
Det var en rigtig hyggelig aften.

Lørdag den 10. September
Jeg ved ikke om det var maden eller hvad, men vores maver rumlede om morgenen, og da vi senere talt med Gitte, havde hun dårlig mave, og mente, at der måske havde været noget med kødet.
Jeg sagde, at for vores vedkommende, kan det også være, fordi vi normalt aldrig spiser sovs, og sat vi derudover havde spist godt med mojo til kartoflerne. Nå men under alle omstændigheder gik det over i løbet af dagen.
Vi gik ud til det lokale supermarked i Fernando om formiddagen, for vi havde ikke mere “skyr”. Vi spiser noget der minder meget om skyr. Sidste år havde Lidl kvark, men det har de ikke i år. Til gengæld har de noget der hedder Queso, som jeg troede var ost, men det har konsistens som skyr, og 0 i fedtprocent, samt ikke indeholder sukker. Så det spiser vi som skyr. Vi fik også købt Ingefær og citroner, så jeg kunne få lavet mere ingefærshots.
Om eftermiddagen slappede vi som sædvanlig bare af i haven og til aften spiste vi let. En salt med lidt tun og Surimi til.
Så gik vi en aftentur og sad bagefter og nød det varme vejr på terrassen, med et lille glas Casal Mendes, inden vi gik i seng.

Søndag den 11. September.
En dårlig dato. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad der skete for 15 år siden, og det er nu også svært at tro, at der nu er gået 15 år.

Vi gik en tur ud til det gamle center i Fernando og det lidt nyere runde center ved siden af. Men alle butikkerne var lukkede, og det plejer de jo ikke allesammen at være, selv om det var søndag. På vej tilbage, kom vi forbi et loppemarked, og det var virkeligt et loppemarked, med brugte ting. Her gik vi så lidt rundt og kiggede, inden vi gik hjem og fik en kop kaffe.
Så slappede vi igen af i varmen hele eftermiddagen.
Om aftenen spiste vi laksesteaks med lidt kartofler og salat til, hvorefter vi gik en aftentur.
Aftenen sluttede vi af på terrassen med en rom og Cola.

Mandag den 12. September
I dag har vi sørme fået gråvejr. Temperaturen siger 24 grader, så det er ikke koldt, men der er ingen sol.
Efter morgenmaden fik jeg lavet ingefærshots, og bagefter gik vi en tur ud til Centeret i San Augustin og tilbage igen. Vi var lige nået tilbage, inden det begyndte at regne, og så regnede det, det meste af eftermiddagen, og om aftenen fik vi også torden. Det så flot ud.
Så da vi skulle spise aftensmad, måtte vi åbne begge terrassedøren og sætte bordet lige indenfor dørerne. Og der sad vi så hele aftenen, for det blev ved med at regne, så vi måtte opgive at gå vores aftentur.

Tirsdag, den 13. September
I dag startede som det ellers plejer, med blå himmel og sol. Da vi ikke havde fået rørt os så meget i går, gik vi en lang tur efter morgenmaden. Igen ud til San Augustin, men denne gang helt ud til trapperne, 151 trin op, og videre ud af. Så nedad igen og over en strand og op, men denne gang ikke lig så mange trin, og så så langt vi kunne komme langs vandet. Derefter op gennem byen og parken og hjem. Ca. 2 timers gåtur, hvor Mogens tog lidt armbøjninger i parken.
Hjemme igen drak vi kaffe, og slappede af i haven. Det blæser meget hernede, så vi har endnu ikke været nede og ligge ved stranden.
Nu er klokken efterhånden blevet 18:34 så nu ikke mere denne gang.

6.,7.og 8. September

Tirsdag den 6. September
Gymnastik og gåtur. Ikke så langt, for venstre ben er ikke godt, men vi klarer det.

Ellers slappede vi bare af hele dagen, kun afbrudt af div. spise og kaffepauser. Til aften spiste vi rester. Salat med kartofler, resten af vores humus og bøf med løg.

Bagefter gik vi en lille tur inden vi satte os ud p terrassen, indtil vi skulle i seng. Ingen rom og cola Idag.

Onsdag, den 7. September
Sikke hurtigt tiden går. Nu har vi allerede været her en hel uge.
I dag sprang jeg gymnastik og gåtur over, og sov i stedet for lidt længere. Vi havde aftalt at ville gå en lang tur efter morgenmaden, så derfor var jeg lidt doven her til morgen.

Efter morgenmaden gik vi så. Ud til markedet i San Fernando, men ikke ind på markedet, for det synes vi ikke vi havde lyst til. Det er det samme de har hvert gang, og der er altid så mange mennesker. Så vi gik bare videre ud til parken ude i nærheden af Pariserhjulet i Maspaloma, og bagefter hjem igen, afbrudt af en kaffepause, og et lille smut i Lidl for at købe brød. Da vi var hjemme igen, havde vi gået 11 – 12 kilometer, så det var da OK.

Så slappede vi af et par timer, inden vi skulle i bad og gøre os i stand til at gå hen og spise på en ny asiatisk restaurant henne i Tropical Centret. Gran Asia hedder den, og der serveres både sushi, kinesisk mad og lidt thai retter. Vi valgte selvfølgelig thai retter.
Til forret fik vi kylling ruller med asparges og mango, og bagefter to forskellige kyllingeretter. Den ene med grøn karry den anden ved jeg ikke hvad hed, men begge smagte godt, hvilket rullerne også gjorde. Vi ik hver en øl til maden. Da vi skulle betale fire vi begge en Bailey med is på restaurantens regning.
Hjemme på terrassen drak vi lidt rose og sad og hyggede os til vi gik i seng omkring kl. 22:30. Aftenerne hernede er så skønne, og vi nyder, at kunne sidde med bare arme og ben, uden skulle have trøjer, jakker og lange bukser på, Det kommer vi til at savne, når vi kommer hjem.

Torsdag den 8. September
Igen en dejlig morgen. Gymnastik og lille morgentur. 23 grader kl. 08:00 ikke dårligt, men sådan er det jo hver morgen.
Efter morgenmaden gik vi en tur i Lidl og handlede. Der var godt nok mange mennesker. Flere end der plejer at være, når vi er der. Men vi fik da, det vi skulle have, og da vi var hjemme igen, var klokken allerede blevet halv et – et. Tiden går hurtigt, men det er jo også klart, når man først spiser morgenmad ved ni-tiden, og sidder og hygger sig en times tid, inden man rydder bordet og får vasket op.
Hele eftermiddagen hyggede vi os i haven, solede os, og sad på terrassen, når det blev lidt for varmt. Nede på strandpromenaden viste temperaturen 34 grader, og vandet i poolen er 31 – 32 grader, så her er varmere end de sidste to år, hvor vi har været her i september.
Vi i
Fik første eftermiddagskaffe ved halv sekstiden, og spiste så også først middagsmad ved otte – halv ni tiden. Vi fik noget karry kylling med ris, men jeg kan ikke finde Karrypasta hernede, og havde heller ikke noget fiskesovs, en fandt dog noget kokosmælk i Spar, men det er ikke ligesom det vi køber derhjemme. Det er meget tyndere, og er helt gråt, så det er ikke helt så lækkert, som det vi er vandt til. Men OK, fik da lavet noget, der smagte godt nok.
Nu sidder vi så bare og slapper af (har strøget aftengåturen) og i aften får vi en rom og cola.

(Tirsdag den 6. September kl. 10:57)

Nå, nu må jeg hellere se at få skrevet i dagbogen, inden jeg helt har glemt hvad vi har lavet.

Jeg tror vi bare slappede af hele eftermiddagen.

Til aften spiste vi humus og forårsruller (vegetarruller), samt salat. Senere gik vi en tur ned til strandpromenaden. Roma, som jo lukkede, medens vi var hernede sidste år, var lavet helt om og hed nu ikke Roma mere, men det var de samme tjenere der var der. Der var lavet helt om, og nu var der meget lyst, men måske ikke så hyggeligt, som før.
Hjemme igen sad vi så lidt på terrassen og fik en rom og cola, inden vi gik i seng.

Lørdag den 3. September
Jeg sprang min morgengymnastik og gåtur over, men i stedet for, gik vi en lang tur efter morgenmaden. Vi gik ud til San Augustin, ad landevejen på vej derud og af strandpromenaden hjem igen.
Derefter slappede vi af nogle timer i haven. Vi har slet ikke været på stranden endnu, men det blæser også meget, så det må vente til en dag, når vejret er mere stille. Der er dog ikke noget i vejen med temperaturen. Den starter med 23 grader om morgenen, og når op på 28-30 grader i løbet af dagen, så det er kun rart med lidt luft.
Senere på dagen gik vi en tur ud til det lokale supermarked i nærheden af Belle Vista, og købte lidt forskelligt middagsmad og lidt andre ting. Vi havde også været oppe i tøjbutikken som ligger ovenover supermarkedet. Her købte Mogens et bælte, og jeg en todelt badedragt.
På vejen tilbage var jeg lige inde i Lidl og købte en potteplante og nogle kartofler, for det havde vi glemt i farten.
Om aftenen spiste vi tzatziki, humus og resten af de tynde kyllingeschnitzler med rynkede kartofler og mojo til.
Som sædvanligt gik vi derefter en lille tur, og sad så lidt på terrassen og fik en rom og cola. Inden vi gik i seng, var Mogens lige ovre og sætte to colaer og en dunk vand til Gitte og Leo, som skulle lande kl. 23:30 og så nok først var her ved et-tiden.

Søndag den 4. September
Fik lavet lidt gymnastik og gået en lille tur.
Ellers slappede vi bare af hele dagen i haven.
Om aftenen spiste vi laksesteak, salat og lidt kartofler, og da vi senere vi ude og gå vores aftentur, var vi inde og få is henne på hovedgade.
Senere sad vi ude på terrassen, men ingen rom og cola, for det skal jo helst ikke blive en vane.

Mandag den 5. September
Som sædvanlig gymnastik og lille gåtur.
Efter morgenmaden gik vi tur. Ud til det hvide Hotel og gennem byen hjem. Næsten hjemme var vi inde og få en kop kaffe med kage på Cafe de Paris.
Så stod den igen på afslapning resten af dagen.
Til aften spiste vi hakke bøffer med løg og rynkede kartofler (og lidt humus).
På Aftenturen var vi forbi Spar, hvor vi købte et par flaske vin, noget vand, kokosmælk og et par desserter (yoghurt med kokos).
Som sædvanlig sluttede vi dagen af på terrassen, hvor vi spiste vires yoghurt, og i dag fik vi så også en rom og cola, inden vi gik i seng.

Sous hvadfornoget.

Nu det jo ikke noget nyt efterhånden, men der er jo stadig flere der ikke helt et med på hvad det er. Kort fortalt er det mad i vakuum pose, tilberedt i vandbad ved en given præcis temperatur. Sous vide udstyr holder typisk en temperatur ind for 0,1 grad,  og derved kan man bla. tilberede kød perfekt som man ønsker det. Meget mere info og vejledning er der mange andre der bedre kan formidle, jeg vil derfor blot dele mit forsøg med en elg steg.

Vi har købt en elg steg i det lokale supermarked, men vi ved desværre ikke hvilken udskæring det er. Lidt søgen på nettet har givet os en ide om at vi ville prøve at give den 6.30 time ved 57 grader.
Et par timer før pakkede vi kødet i en pose med lidt olie og krydderier.

image

Badet blev klargjort, og mens vandet blev varmet op pakkede vi kødet ind i bacon, og fik lavet vakuum i posen.

image

Da vandet var klart blev posen dumpet i, og timeren sat til 6 1/2 time.

image

Da tiden var gået blev stegen brunet på alle sider ind udskæring. Egentlig skulle den brunes på grillen, men der var vist nok gas tilbage, varm var den ihvertfald ikke, så det blev på panden.

image

Slutresultatet var et smukt stykke let rødt kød.

image

Desværre var det ikke så mørt😈

Ny trappe belysning.

Så måtte Ikea’s snefnug lampe lade livet til fordel for vores nye Graypants Sun lampe. Egentlig har vi været glade for den gamle lampe, men det var som om de snefnug der vendte nedad ikke rigtig kunne klare tyngdekraften, så de var begyndt at lukke sig sammen😖. Så da en af vores naboer selv havde købt en Graypants gennem en bekendt som sælger dem, og gerne ville af med nogle lamper inden han skulle flytte til nye lokaler, kunne vi ikke sige nej til et godt tilbud. Og efter den er kommet op at hænge, må vi også indrømme at den hvide Ikea måske var for hvid. Ihvertfald er vi begejstret for kontrasten og det varmere lys vi nu har fået. Og størrelsen er stadig den samme, Ca. 80 cm. som vi syns ser flot ud over trappen.

Graypants Sun 32 Scraplight
Graypants Sun 32 Scraplight

Det de vist kalder den Gyldne Cirkel 23. Februar

Idag tog vi ud for at se de ting som indgår i de ture de kalder den Gyldne Cirkel. Vi kørte dog selv da vi jo har lejet en bil, og vi fandt hurtig ud af at det var meget rart man selv kunne bestemme hvor længe man ville være de forskellige steder. At sådan en tur for 2 personer med bus, nærmest koster det samme som vi har brugt på billede i 5 dage er jo så et andet plus ved at køre selv. Og så er der jo også transport til og fra lufthavnen, samt tranport til den Blå Lagoon, så alt ialt er det faktisk meget billigere at leje en bil, hvis man kan nøjes med en lille en som vore Citroen C3.

Første stop var ved Pingvellir, dvs. P’et er ikke et P men et Islansk bogstav. Det er Islansk største sø og en stor slette, hvor man oppefra har en smuk udsigt udover det hele, og man kan så gå ned gennem en slugt med nogle forskellige historiske islandske seværdigheder. Seværdighederne må I læse om et andet sted, men utroligt smukt er der her og en gåtur værd.

Næste stop var Geysir, hviket er en gammel gejser som dog ikke er særlig aktiv mere, men har givet navn til fænomenet gejsere. Heldigvis er der her også gejseren Strokkur som springer flot med vand og damp i ca. 30 meters højde. Vi havde læst den sprang ca. hver 8. minut, men en var rigtig i hopla da vi var der og der gik kun omkring 3-4 minutter imellem, og den ene gang kom der 3 flotte udbrud lige efter hinanden med få sekunders mellemrum. Et virkeligt imponerende syn!!

Sidste stop var Gullfoss, et stort flot vandfald, og årstiden med kulde og is gør det bestemt ikke mindre flot. Det er lidt svært rigtig at beskrive de forskellige oplevelser her, men de er alle imponerende flotte og skal vist bare opleves i virkeligheden, og ikke som en tekst her på siden. Men et par billeder kan vi da prøve at vise: