Kategoriarkiv: Susan og Brian´s videre tur efter afskeden.

 Gensyn med Karon Beach, Phuket. Lørdag d. 4 april.

Idag havde Susan det heldigvis godt igen. Så efter morgenmaden gik vi en tur ud mod Karon Beach. Vi gik ad Kata strand det første stykke, og det var trist at se at det ikke var lykkedes at få det store sejlskib på vandet om aftenen 🙁 Der var da en del vi kunne kende på vejen, især Susan kunne huske hvad vi så sidst, men der var også blevet bygget meget nyt. Sjovt nok virker det denne gang som om det er på Kata det sker, og Karon der er det lidt mere stille Phuket nu. På vejen kom vi forbi vores stam cafe, Andaman cafe, og måtte lige have et par is-kaffer. Favoriten Anda-cafe og en Tiramisu, begge gode og dessert agtige og dertil delte vi et stykke gulerodskage. Bagefter forsatte vi helt ud til enden af stranden for at se hvad der var blevet af Kai´s snask. Det lå der stadigt men dødt, det viste vi også egentlig godt fra Minna og Mogens. Det hotel de var ved at bygge på stranden dengang var nu kæmpe stort og blevet et Centara hotel, som også ligger oppe på klippen. Vi gik tilbage igen, og tjekkede om det var rigtig hvad vi så på vejen ud, at Møvenpick ikke var et flydersted mere 🙁 Så det blev ikke til frokost Pizza der, som vi ellers havde regnet med. Istedet fandt vi længere ude af byen et andet sted med pizza ovn. Vi spurgte efter hvidløgsbrød, men det lavede de ikke, istedet bestilte vi en pizza til deling og 2 colaer. Lidt efter fik vi så noget brød og dyppelse, hmm hvidløgsbrød, som de jo ellers ikke lavede? Det smagte godt, og det gjorde pizzaen også. Vi kom dog af med 560 bath, så det var vist også betalt.

Tilbage på Kata stranden var det sørgelige syn af sejlbåde blevet en attraktion som folk skulle fotograferes stående op ad. Folk syntes åbenbart det var sjovt, og havde ingen skam og medfølelse for de stakkels ejere. På vejen gik vi forbi frugtdamen og købte lidt frugt. Godt stegte tilbage på hotellet trængte vi til et bad, slappede lidt,  inden vi gik ned og købte lidt proviant og myggespray, til de næste dage i junglen og bådturen i Khao Lak. Vi spiste på en Clubsandwich på hotellet og bestilte en Sticky rice to go, og gik derefter op og så en film, mens vi spiste vores frugt og sticky rice.

Imorgen bliver vi hentet kl. 11.30, af en bil vi har bestilt hos Poseidon Bungalows, da det viste sig at være lettest og  billigst. Næste stop Khao Lak, godnat og sov godt.

Kata Phuket, en stille dag. Fredag d. 3. April

Da vi vågnede efter en god nats søvn, tog Susan det maritime lidt for bogstaveligt, hun var svimmel og søsygagtigt utilpas. Vi gik ned for at spise morgenmad, og det blev det ikke bedre af, så hun var desværre nødt til at lægge sig. Da det ikke rigtig blev bedre, gik jeg om eftermiddagen ned for at finde noget brød hos en af de bagere vi havde set igår. Men fandt ikke rigtig noget. Istedet fandt jeg nede af en sidegade tæt på hotellet en lille frugtbod, hvor jeg købte en hel ananas og en kvart vandmelon for kun 90 bath. Alle andre steder i byen er der ellers indført turist priser som er 2-3 gange dyrere. Jeg snuppede også en kokos og en mango shake med, de kostede også kun 50 bath stykket mod byens 100-120 bath. Sidegaden førte ned til stranden, så der er faktisk kun ca. 250 meter til stranden fra hotellet. Der ligger også en restaurant med en flot udsigt over hele Kata strand. Jeg gik tilbage til Susan med forsygningerne, hun havde desværre ikke fået det bedre, og drak kun lidt af mango shaken, som tilgengæld var super god.

Mens jeg var nede af sidegaden, så jeg at der længere inde af stranden lå en stor sejlbåd skyllet op på stranden. Foran den var der en gravemaskine der gravede i sandet, så vi tjekkede nettet for at se om der stod noget om det. Det var 2 australier der havde købt skibet i Rayong, og var ved at sejle det hjem. Men motoren var blevet overophedet og de havde så sejlet for sejl til Kata, hvor de havde kastet anker for natten. Pludselig var der kommet et stormvejr på 15-20 minutter, hvor skibet havde revet sig løs, de havde prøvet at starte motoren, men kunne ikke. Nu prøvede man så at grave en kanal, og så trække det ud med slæbebåd ved højvande.

Sidst på eftermiddagen fik Susan det lidt bedre, og vi bestilte en Club Sandwich hos roomservice, 170 bath hvilket faktisk er billigere end i byen, for at se om hun kunne få lidt ned i maven. Imens vi ventede på den, og spiste den, så vi “Grusomme mig 2” som de viste på en af tv-kanalerne. Det gik meget godt så et senere gik vi en tur ned i byen for at kigge, og så ville vi spise på det gadekøkken vi så igår. Jeg viste Susan sidegaden med frugtboden, og vi kiggede ind ad stranden. Pludselig kom der et smæld oppe fra en af elmasterne og strømmen gik. De prøvede at koble den til 2 gange, men der kom bare et smæld og mørke igen. Det så ud som om det mest var herude i den stille ende af byen, så vi gik ind med byen. Gadekøkkenet havde heller ingen lys, så de havde svært ved at se hvad de lavede, så vi gik lidt videre derinde af. Vi syns der er for meget larm inde på hovedgaden, så vi gik efter et stykke tid tilbage for at spise, og se om der var kommet lys. Det var der ikke, men vi havde set at restauranten nede af sidegaden havde nødlys, så vi gik derhen for at spise. Det var nu en fejl, for personalet syns vist mest gæsterne var til besvær, og da vi endelig fik vores mad efter lidt over en time, fordi de vist havde glemt os eller bare syntes alle dem efter os sku have deres mad først, var det bestemt ikke ventetiden værd. Jeg fik nogle kedelige nudler, og Susan´s Panang smagte, hvis vi skal være en smule positive, af en rulle boller i karry nede fra netto. Vi fik forresten også nogle kedelige forårs ruller, som kom da vi ville til at gå. Det eneste positive var at de vist også glemte at tage penge for noget af det vi fik.

Vi kunne se de forsøgte at få sejlbåde på vand med slæbebåd, så vi gik en tur ind af stranden for at kigge lidt på. På tilbage vejen gik vi op gennem byen. Næsten nede ved stranden ligger der en Surf bar, hvor de har en sliske med vandstrøm, hvor man kan prøve at surfe, det ser nu meget skægt ud. Sammen med alle de andre steder med underholdning, souvenier boderne og højt spillende tuk tuk´er minder det her mere om et festligt kræmmermaked, end eksotisk paradis. Men det er der jo også mange der godt kan li. På vej tilbage fik vi også en gang fodmassage, Susan fik en god massør som tog ordentlig fat, mens jeg havde lidt svært ved at nyde det da der var alt for meget uro og snakken. Bagefter handlede vi lige lidt drikkevarer med op til køleskabet, der er ellers gratis minibar her på hotellet, men vi ville gerne have et par zero. Der er nu heller ikke så meget i den, 1 juice, 1 cola, snickers, 1 singha og 2 vand, men en fin service alligevel.

Det var vist alt for idag, Nat nat.

Farvel til Mor, Far, Heidi og Bo. Torsdag d. 2. April.

Idag sagde Susan og jeg farvel til resten af familien, som skulle afslutte Fars fødselsdags rejse de sidste dage i Bangkok. 

1000 mange Tak til for en dejlig og hyggelig Ferie!!

Susan og jeg har forlænget turen lidt, og vil udnytte at vi har mulighed for at komme ud til Similian øerne, som ellers er lukket når vi normalt rejser uden for sæsonen.

Så efter at vi havde taget afsked, gik vi hen for at finde en Tuk Tuk knallert, som kørte os til Saladan Pier. Vi fik tanket lidt frugt, og købt en frugtshake og sticky rice mango. De havde dog kun mango, men den søde pige i boden tilbød Susan at få nogle af hendes egne søde ris. Sikken en service og vi skulle ikke engang betale for dem.

Kl.13.30 sejlede vi fra Saladan. Vi troede vi skulle over Phi Phi og videre il Phuket, men det viste sig vi sejlede op til Railey Beach, Krabi. Derfra blev nogen sejlet i longtail Boat til stranden, og vi skulle over på en anden færge/båd til Phuket. Kl. var blevet 16, så vi kunne tåle solen, og lagde os op på dækket resten af turen til Phuket, og det var hyggeligt og rart med noget luft og sol. På Lanta havde vi fået et klistermærke med at vi skulle til Kata, og da vi ankom til Phuket blev vi sendt hen til en minivan der kørte til Kata, og vi blev spurgt om hvilket hotel vi skulle bo på. Vi havde ellers regnet med at vi selv skulle finde en taxa, så det var da en glædelig overaskelse. Vi blev sat af sammen med et andet par, lige ved elefanterne i Kata, og hotellet lå lidt oppe af en gade. Det viste sig dog at være forkert hotel, der er nemlig 4 Sugar Marine Resort på Kata. Vi var kommet til Sugar Marina Fashion, og skulle til Nautical, og det andet par skulle til Surf. Hotellet skaffede hurtigt en minivan der fik os kørt hen til de rigtige hoteller. Fremme på Nautical blev vi modtaget af en Matros-pige der bød velkommen og fulgte os op til receptionen. Hotellet er maritimt indrettet med redningskranse, knob, træskibe, åre og så videre. Hyggeligt og fint.

Vi pakkede lidt ud, tog bad og ringede til Marcell og Arne. Jeg undrede mig over at det var mange timer siden Heidi og Mor havde været online på FB, da vi mente de burde være fremme. Jeg tjekkede deres fly og de var landet før tid, så jeg skrev en websms til dem. Lidt senere svarrede de at de stadig var på vej i taxa, men næsten var fremme. Vi gik en tur ned gennem byen for at finde noget mad, fandt tæt på et hyggeligt gadekøkken, men ingen ledige borde. Vi endte med at gå et godt stykke, forbi alle de for turistet og larmene restauranter, ned af en lidt mere stille sidegade, og fandt en lokal, lidt trist og tom restaurant, som reklamerede med fried rice. Ingen steak, burger eller pizza!! Vi gik derind selvom den var tom, hvilket vi normalt ikke ville men her var fred, og vi var meget velkomne. Vi bestilte bare 2 pad thai, og de ville os det virkelig godt, vi fik to kæmpe portioner, og blev spurgt om vi ville have peanuts og sukker på. Susan sagde nej til sukker, sagde lime, og damen undskyldte og løb ud i køkkenet efter den lime de havde glemt. Det smagte godt, og spiste alt for meget fordi vi ikke nænede at lade    for meget gå ud igen. På vej tilbage var butikkerne ved at lukke og man kunne efterhånden gå i fred forbi restauranterne, så vi gik ned for at finde Opera, og fandt den men ingen Elephant massage.

Hjemme igen prøvede jeg lige at ringe til Mor og Far i Bangkok, men de var vist ikke kommet tilbage efter deres aftensmad endnu, så vi gik trætte i seng.