Kategoriarkiv: Rejsedagbøger af Minna & Mogens

Tirsdag den 12. marts

Tirsdag den 12. marts

I dag har vejret flot. Sol uden en sky på himlen. Først her til aften er der kommet skyer, og nu da klokker er ca. halv ni er der helt overskyet.

Da vi havde spist morgenmad, gik vi en lang tur. Ud til Sct. Augustin, så langt vi kunne komme, og tilbage igen. Det tog 2 timers gang uden pause. Da vi kom tilbage lagde vi os ud ved poolen, for vejret var jo helt fantastisk i dag. Masser af sol og ingen skyer. Først her ved halv syvtiden begyndte der at komme skyer, men det er jo lige meget, for her er der jo alligevel ikke mere sol, men det har været dejligt hele dagen.

Nu har vi lige spist. I dag sad vi udenfor, men nu er det ved at være køligt igen. Så nu vil vi gå en tur hen i Plaza Centret og kigge lidt der.

Da vi kom tilbage efter at have gået en tur gennem både Plaza og Kasbah Centeret, sad vi ude på terrassen en halv times tid og drak et glas saftevand, (og det var saftevand) inden vi gik i seng. Jeg lå og læste lidt inden jeg lagde mig til at sove.

 

Mandag den 11, marts

Mandag den 11.

Jeg stod op ved syvtiden. Da jeg havde gjort mig i stand, vaskede jeg lidt tøj og hængte det udenfor. Mogens stod op ved halv otte – ottetiden, og er nu ved at lave morgenmaden parat til os.

Efter morgenmaden lagde vi os ud i haven. Det var ellers meningen, at vi skulle have været ude og gå tur, men da solen skinnede, synes vi, at vi hellere måtte nyde den medens den var her. Så først ved femtiden gik vi over til Lidl og tilbage igen.

Nu er klokken 20:20 hernede. Vi har lige spist, først lidt brød og humus, og derefter noget kyllinge snitzel med pasta til. Det er lidt svært at lave mad her, for kogepladerne er meget langsomme. Da jeg satte vand over til pastaen, tog jeg varmt vand fra hanen, og det er meget varmt, men alligevel varede det næsten en halv time inden det kogte, så jeg kunne putte pastaen i, og den ene af kogepladerne kan man godt glemme at bruge, for der er næsten ingen varme på. Jg fortalte det eller til Gloria i morges, og også at der var noget galt med lofts lyset i soveværelset, og ham gartneren var her og så på det, og han fik da også lavet lyset i soveværelset, men kogepladerne virker i hvert fald ikke, så jeg må have fat i Gloria igen, for dem kan jeg ikke leve med i 4 uger.

Vejret har ellers været dejligt igen i dag, Masser og sol og dejligt varmt, men dog med lidt skyer ind imellem, men her til aften er det koldt. Så vi har måttet krybe indendørs, da vi skulle spise, for det var for koldt udenfor. Det har også blæst en hel del, og vinden er rimelig kold, når solen ikke er fremme mere.

 

Søndag den 10.

Søndag den 10. marts

Nej hvor har jeg sover dejligt i nat. Jeg har godt nok været oppe og tisse et par gange, men følte mig alligevel udhvilet, så jeg stod op (klokken er omkring 7) og har lige fået skrevet lidt dagbog og slået den op på Brians hjemmeside. Og tænk en gang, jeg tror at det lykkedes. Nu er klokken blevet lidt over halv ni, og Mogens er også kommet op, så nu skal vi til at lave noget kaffe og morgenmad parat, så vi kan komme udenfor og nyde det.

I dag har vi bare slappet af hele dagen. Ligget ved poolen og siddet på terrassen. Vejret har været godt, med en del sol, men også med skyer indimellem. I løbet af eftermiddagen gik jeg lige en tur over i Spar, og købte et par flasker vin, en ouzo og noget saftevand, og et par andre ting, som vi ikke havde fået købt dagen i forvejen.

Vi spiste hjemme. Vi fik forårsruller stegt på panden, og dertil en salat af tomater og agurk og løg, og pandebrød. Jeg havde taget opskrifter med hjemmefra på pandebrød, både en med gær og en med bagepulver, og så havde jeg også tager lidt tørgær og noget bagepulver med, så nu kan vi bage pandebrød, når vi synes vi skal have lidt frisk brød. Det smager faktisk meget godt.

Da vi havde spist og ryddet op efter maden, gik vi en tur. Hen til Tropical Centeret og op til hovedgaden og et stykke ned af den, inden vi drejede af og gik hen mod vores egen gade. Tilbage igen satte vi os lidt ud på terrassen med en rom og cola, inden vi gik i seng ved halv elleve – ellevetiden.

Lørdag den 9. marts 2013

Lørdag den 9. marts 2013

Vækkeuret ringede kl. 03:00, så vi lige kunne nå, at stå op og få gjort os lidt i stand, og få lidt ylette inden vi skulle af sted. Så vi gik hjemmefra kl. 04:15 og skulle så med bus 5 A , som skulle komme 05:22. Den kom dog først et par minutter efter. På Nørrevold skiftede vi til Metroen, og vi var meget spændte på om Metroen kørte, for Karin havde skrevet til os, at Metroen ikke havde kørt Onsdag morgen, da hende og Bente skulle af sted. Jeg havde lige været inde på Metroens hjemmeside, og der stod der, at den kørte normalt.

Vi nåede lige ned på perronen i elevatoren, da Metroen til lufthavnen kørte, så vi måtte lige vente 7 minutter på den næste. Det gjorde nu ikke så meget, for vi var alligevel i lufthavnen klokken kvarter over fem, så det var OK.

Da vi selv skulle tjekke ind, blev maskinen ved med at sige, at det i øjeblikket ikke var muligt at tjekke ind på Thomas Cook. Det var lidt irriterende, for alt indtjekning skal nu fortages på de maskiner, da der ikke var nogen skranker til betjent indtjekning. Nå, men efter at have prøvet en 10 – 15 gange, lykkedes det endeligt at komme ind på Thomas Cook, men så blev jeg smidt af midt i det hele. Efter endnu ca 10 gange lykkedes det endeligt, at få tjekket ind, og henne ved skranken, hvor vi skulle aflevere bagagen, var der slet ingen mennesker, så det gik hurtigt med at få afleveret kufferterne.

Oppe lige før sikkerhedstjekket, der hvor man plejer lige at skulle vise pas og boarding kort, skulle man nu selv scanne sit boarding kort, inden man kunne komme igennem hen til sikkerhedskontrollen. Ved sikkerhedskontrollen var der fyldt med mennesker, men der var mange indgange åbne, så det tog kun omkring et kvarters tid, at komme igennem.

Endeligt inde i afgangshallen gik vi hen for at købe at par blade og en avis. Her var der også mange mennesker, så Mogens ville opgive, men jeg sendte ham hen og købe rugbrød hos Lagkagehuset, medens jeg stod i kø. Jeg tror der var mindst 40 mennesker foran mig i køen, men der var tre til at ekspedere, så det gik alligevel rimeligt.  Jeg kom ud fra kiosken nogenlunde samtidig med, at Mogens kom tilbage fra Lagkagehuset.

Nu var klokken efterhånden blevet lidt i seks, og da der var boarding fra kl. 6:15, ville vi ikke gå tilbage til Lagkagehuset for at få kaffe, Så vi gik i stedet ud mod finger A, hvor vi skulle flyve fra gate A17. På vejen købte vi to små cafe latte, som vi satte os og drak lige ved udgangen til finger A. Da vi havde drukket vores kaffe, gik vi ud til gaten. Undervejs skulle vi dog begge lige ind på et toilet. Ude ved gaten var de fleste allerede gået ombord, så vi gik direkte ud til flyet, som efter 10-15 minutter fløj til tiden.

Flyveturen herned til gik stille og roligt. Vores bagage var lidt længe om at komme, men vi skulle jo alligevel vente et stykke tid ude ved bussen, inden vi blev kørt til hotellerne. I bussen var vi desværre nogle af de sidste, der blev sat af ved hotellet, så klokken var alligevel blevet lidt over to (lidt over tre DK tid) inden vi var fremme. Vejret var med både sol og en del skyer, men temperaturen var omkring 26 grader, så det var dejligt.

Vi fik lejlighed nr. 5, som ligger nede, helt henne på hjørnet ud mod havet. Det var dejligt, for vi vil jo altid helst bo nede. Karin og Bente bor lige inde ved siden af i nr. 4, så vi fik lige hilst på dem og på Ulla og Peter inden vi pakkede ud. Her er også et andet ældre ægtepar (Grethe og Robert), som er her hvert år samtidig med os. Karin og Bente fortalte os, at dem der havde boet i den lejlighed vi fik, havde sagt at vejret hernede havde været meget koldt og blæsende lige indtil i onsdags, så vi håber, at varmen som er her nu fortsætter, og at det ikke begynder at storme igen.

Efter vi havde fået pakket ud, lavede vi en kop kaffe og satte os udenfor med den og slappede lidt af, inden vi gik over og handlede. Vi gik over til Lidl, men var også lige henne i det store lokale supermarked, for der viste vi, at de havde en lille slaske med flydende sød. Vi fik købt næsten alt det, vi i forvejen havde skrevet ned på en indkøbsseddel. Vi kunne dog ikke finde svesker, så da vi altid plejer at spise to svesker hver om morgenen, må vi jo se, om vi kan finde den et andet sted.

Da vi var kommet tilbage og havde fået pakket vores indkøb ud, satte vi os udenfor med et glas rom og cola. Vi havde glemt at købe citron, men Karin synes ikke man kan drikke Rom og Cola uden citron, så hun kom og forærede os en citron. Det var sødt af hende, men hun er nu også altid så sød.

Lidt senere gik vi en tur ned til enden af butikkerne op strandpromenaden, og tilbage. På vejen tilbage gik vi ind på Roma og spiste. Vi delte først en Foccacia med rosmarin, og derefter fik Mogens noget kyllingebryst i hvidvinssovs, og jeg fik noget pasta med figner i noget gorgonzolasovs. Det smagte dejligt.

Efter vi havde spist, gik vi hjem. Det havde været en lang dag, så vi var meget trætte. Vi gik i seng allerede lidt over klokken ni.

Nu er det lige før

Så nu har vi fået pakket, og er ved at være klar til at tage afsted.

Vi skal flyve kl. 07:00, så vi skal hjemmefra lidt over fire, med linie 5A, ind til Nørrevold, og derfra med metroen til lufthavnen. Indtjekningen lukker kl. 06:00, så vi håber Metroen kører.

Vi har fået en sms fra Karin og Bente, som fortæller, at i dag har det været dejligt vejr, lige til at blive solskoldet af, men at det i går havde blæst meget. Så vi krydser fingre for, at vi ikke får alt for meget stormvejr. De skriver også, at der er 4 hold, der skal rejse i morgen. Så vi håber også, at vi får en lejlighed i stueetagen.

Nu vil vi lige tage et bas, og så skal vi ikke alt for sent i seng, da vi jo nok skal op ved tre halv fire tiden.

 

 

 

Nedtælling

Nu er der kun 5 dage til vi rejser til Gran Canaria, og Ih hvor vi glæder os til, at komme ned i varmen.

Vi er spændt på, at se hvor mange af dem vi kender fra tidligere besøg, der er dernede.

Vi ved, at Bente og Karin er der, for de tager afsted på onsdag, og vi ved at Ulla og Peter er der, for de tager derned på torsdag. Og så ved vi, at Ruth og Kai kommer derned den 16. og Gitte og Leo den 21.

Anni og Freddy har også planer om at tage en uge til Gran Canaria omkring den 13., men de skal dog ikke bo på Los Angeles.

Så det er spændende, at se, om der er flere gengangere dernede, medens vi er der.

Minna, Mogens og Heidi’s tur til Phuket i Thailand Januar 2013

Mandag, den 31. december 2012

Flyet vi skulle med hed TOM524 og skulle afgå kl. 12:20. Vi havde aftalt med Heidi, at mødes i lufthavnen ved Metroen lidt over kl. 10 og derefter tjekke ind. Det gik hurtigt med indtjekningen, da vi jo var Premium kunder, og derfor ikke skulle stå i en lang kø og vente. Det gik også dejligt hurtigt at komme igennem sikkerhedskontrollen. Da vi var kommet igennem, gik vi hen til Movia loungen, hvor vi der var både kaffe, morgenmad med diverse bitre og drinks. Her drak vi kaffe og spiste lidt morgenmad, og far og jeg tog en Jägermeister, og Heidi tog en Baileys, og så sad vi der indtil der var boarding. På vejen hen til gaten, var vi lige inde og købe en avis og nogle blade.

Flyet afgik nogenlunde til tiden, og flyvetures gik godt. Der var lidt turbulens undervejs, men det var ikke så slemt. Vi sad række 1 på de midterste tre sæder, og foran os på væggen havde vi hver vores lille skærm, hvor vi kunne se film, høre musik, få informationer mm. Der var en del fil og en masse musik at vælge imellem. Jeg så 2 film undervejs, og det gjorde Heidi også, medens far så en film og nogle rejsebeskrivelser fra forskellige destinationer. Der lå også et net på hver af vores sæder, med en tangdbørste, en lille tube tandpasta, en læbepomade, en sovemaske og et par sokker, og derudover lå der også et tæppe og en pude på sædet. Lige inden var nyt år, Thai tid, gik de rundt med drinksvogne igen, hvor man kunne få mouserende vin, eller andre drinks eller købe champagne. Vi fik en lille flaske mouserende vin hver, og den smagt udmærket. Fik fik også alle sammen en chokolade i anledningen af nytåret.

Undervejs fik vi serveret et måltid bestående af Starter: Skagen salad accompanied by cold cuts Main Course: Beef Tenderloin Tournedos, served with green pepper sauce, Potato gratin and mini plum tomato Hvilket far valgte Eller Honeyglazed grilled salmon, served with creamy lemon sauce, potato timbale and green asparagus. Hvilket Heidi og jeg valgte. Warm bread Cheese platter, a selection af cheese served with fig marmalade Dessert: Chokolate mousse trio Avec (som vi dog ikke drak) Caffee pr tea Og så fik vi vin til maden.

Et par timer inden landingen fik vi serveret et morgenmåltid.

Tirsdag den 1. januar 2013

Vi landede nogenlunde til tiden. Og efter vi havde fået vores bagage gik vi ud og fandt en guide, som fortalte os, hvor vi skulle finde busserne. Busturen til hotellet tog en times tid. Da vi ankom til hotellet, var klokken kun omkring halv otte ? otte, så vores værelse var ikke klar endnu. Det tog ca. 2½ time inden det var klart, så vi gik en tur ned i byen, men her var alt stille, og det var tydeligt, at nyt året var blevet fejret med maner. Alt var lukket og der var næsten ingen mennesker. Så gik vi tilbage til hotellet og gik hen i restauranten og tog en kop kaffe, og bagefter satte vi os ved poolen og ventede.

Vi fik et værelse på 1. sal, og der var to store senge (ca. 120 brede) og så en opredning på en gæsteseng. Far og jeg blev enige om, at vi sagtens kunne sove sammen i den ene seng og så kunne Heidi få den anden seng, så vi slog opredningen sammen igen og satte udenfor, så den ikke skulle fylde op inde på værelset. Det gav en del tumult, først fra rengøringsdamerne, som havde svært ved at forstå, hvad vi sagde, og derefter blev der ringet nede fra receptionen, og så prøvede jeg igen at forklare, at vi kunne klare os med de to store senge. Da vi havde pakket ud, lagde vi os og sov lidt på sengen, inden vi lagde os ned ved poolen et par timer.

Så gik vi op og drak en kop kaffe, og derefter gik vi i bad og gjorde os klar til at gå ud i byen. Inden vi gik fik vi os lige en lille rom og cola.

Vi gik først en lille tur ned gennem hovedgaden inden vi vendte om og gik tilbage til Elephant Massage og fik en omgang fodmassage. Bagefter gik vi ind på Cafe Opera og spiste. Vi delte først nogle hvidløgsbrød og nogle forårsruller med krabbekød, og derefter fik vi hver en thai ret. Far fik Massaman, jeg Pad Thai og Heidi Panang karry alle retter med kylling. Hertil drak vi hver en Cgang øl, og bagefter fik vi lige en Mojito, inden vi gik hjem og i seng. Så var klokken efterhånden også blevet 23:00 og vi var godt trætte.

Onsdag den 2. januar 2013

Jeg stod op lidt over otte, og satte mig ud på altanen og læste. Lidt senere kom far op og ved nitiden stod Heidi op. Så fik vi lige gjort os i stand og gik ned og spiste morgenmad. Buffeen her er meget lig den, der var på det hotel vi boede på i september, og det er OK. Bagefter gik vi op og pakkede til stranden, hvor vi så tilbragte de næste 3 – 4 timer. Lige da vi gik ud fra hotellet småregnede det, men da vi kom ned til stranden var det holdt op. Solen var ikke fremme hele tiden, men det meste af tiden, og da vi kom tilbage til hotellet, kunne vi også se, at vi havde fået rigeligt sol. Vi var også i vandet flere gange, Far målte vandet til 29 grader. Vores værelse var ikke færdigt endnu , så vi satte os ned ved poolen, Heidi og jeg satte os i skyggen, for vi havde fået nok sol. Far satte sig ned i boblebadet og bagefter lagde han sig og tørrede i solen. Lidt senere gik vi op og satte os på altanen og drak en kop kaffe. Og nu har vi lige delt en wine Cooler (275ml 1,08%), så det bliver vi i hvert fald ikke fulde af. Nu vil vi til at gøre os i stand, til at gå en tur, så jeg vil slutte for i dag og så prøve at lægge det ind i dagbogen lidt senere.

Vi gik en tur langs stranden, ud til den anden ende, og derefter tilbage af hovedgaden. Undervejs var vi lige inde og kigge i et par butikker. Da vi kom tilbage gik vi hen på den lille familierestaurant, hvor vi også havde spist et par gange, sidst vi var her. Far og jeg ville gerne have haft fisk, men det stod ikke på menukortet, så vi bestilte i stedet for en rød karry ret, og Heidi fik en ret med stirfried rejer. Først delte far og jeg en gang forårsruller og Heidi fik en skål kokossuppe. Det smagte alt sammen dejligt. Inden vi gik derfra, spurgte vi ham der har restauranten (tror vi), om de ikke havde fisk mere, men det har de, så næste gang vi spiser der, må vi prøve det. Da vi havde spist, gik vi hen på en anden restaurant, som ligger lige overfor vores hotel, og fik cocktails. Derefter var klokken efterhånden blevet omkring 24;00, og så gik vi op og i seng.

Torsdag den 3. januar 2013

I dag er det Eriks fødselsdag, så da vi var stået op, skrev jeg en hilsen til ham på Facebook, men det opdager han nok slet ikke, for jeg tror ikke han går derind og ser. Vi sov lidt længere i dag, så vi spiste først morgenmad da klokken var lidt i 10. Efter morgenmaden gik vi lige op på værelset, og pakkede lidt sammen og ryddede lidt op.

Så gik vi ned og tog en taxa til Jung Ceylon Centeret i Patong. Derinde gik vi rundt et par timer, og var også lige inde et sted og få en frugt shake. Far ville have haft en jordbær shake, men de havde kun Mango og Ananas, og så ville han slet ikke have nogen, men fik bare en flaske vand. Heidi valgte en ananas og jeg fik en Mango. De smagte godt. Så anbragte vi far et sted, hvor han kunne sidde, medens vi gik over i et andet center. Her gik vi lidt rundt og kiggede, men havde til sidst set rigeligt, og gik så tilbage til far. Så var det i mellemtiden begyndt at regne (mon det er os der tiltrækker regnen) så vi gik hen og ville spise lidt let frokost. Far ville gerne have forårsruller og Heidi og jeg bestilte en wrap, og vi bestilte alle tre Ice Coffe. Men så kom tjeneren lidt efter, og sagde, at de ikke havde flere forårsruller, og så ville far ikke have noget at spise, men nøjes med ice coffe. Han fik dog en enkelt lille mundfuld af min wrap.

Det er lidt uheldigt, at de aldrig har det, far gerne vil have. Vi havde talt om, at vi ville tage bussen til Phuket by, men efterhånden var klokken blevet så mange, at vi var i tvivl om vi så kunne komme med bussen tilbage til Kata, da den sidste bus kører fra Phuket klokken 16;00. Sådan var det i hvert fald i september måned. Så vi gik i stedet hen og tog en Tuk Tuk hjem. Så tager vi måske til Phuket by i morgen. Da vi var kommet hjem, lagde vi os lige og tog en lille lur. Og nu sidder vi på altanen og har drukket kaffe. Det regner stadig, og klokken er efterhånden blevet 18:30 og det er ved at være mørkt, så nu ikke mere denne gang.

Nu er vi kommet hjem igen efter vi har været nede og få massage, spist og fået en mojito. Vi spiste på en restaurant lige over for , der hvor vi får massage. Igen var far uheldig, han bestilte papaya salat, og vi bad om at få den thai stærk, men så fik han en salat, der slet ikke var stærk, og der var heller ikke hverken papaya eller rejer i, så vi synes ikke den svarede til hvad vi havde bestilt. Efter maden gik vi over på Opera og fik en mojito inden vi gik hjem. Så nu vil vi lige opdatere dagbogen inden vi går i seng.

Fredag den 4. januar 2013 

Dagen i dag har ikke været så god. Solen har godt nok skinnet hele dagen, men jeg havde kvalme, da jeg vågnede, så da v var nede og spise morgenmad, spiste jeg kun youghurt og lidt frugt og grønt.  Efter morgenmaden lagde vi os ned ved poolen, far i solen og Heidi og jeg i skyggen.

Efter nogle timer ville Heidi gå op på altanen, for hendes telefon manglede strøm, og der var jo kun strøm på værelset, når nøgleskiltet sad i holderen. Jeg gik med op for at prøve, om jeg kunne få sovet lidt på værelset, hvor der var mere køligt, for jeg havde det stadig ikke så godt. Far blev ved poolen, men lagde sig dog i skyggen, for at få en morfar. Det var ellers meningen, at vi sidst på eftermiddagen ville være gået op til hovedvejen og vise Heidi markedet, der ligger deroppe, og så spise ved et gadekøkken deroppe.

Så ved sekstiden gik Heidi ned og hentede far, men han var nu også blevet dårlig, så da han kom op, lagde han sig og sov i sengen. Heidi gik i bad og gjorde sig klar til at gå hen og spise, og jeg tog så også et bad, og gik så med hende, men jeg skulle ikke have noget at spise. Vi gik hen til en af de restauranter der ligge nede ved stranden, og så jeg drak en kop te, medens hun fik lidt mad.

På vej tilbage til hotellet var vi lige inde og købe en cola i et supermarked og nogle bananer ved en frugtbod. Da vi var kommet tilbage, synes jeg, at jeg havde fået det værre, så jeg gik i seng. Lidt efter gik Heidi også i seng, for nu synes hun også, at hun var begyndt at få lidt kvalme. Så vi var alle sammen tidligt i seng.

Lørdag den 5. januar 2013 

Jeg var vågen en del gange i løbet af natten, og det tror jeg også Heidi var, men jeg fik da sovet og stod først op ved otte tiden, og da havde jeg det meget bedre, dog lidt radbrækket af at have ligget så meget ned. Far havde det stadig dårligt, så han ville ikke med ned og spise morgenmad. Heidi var heller ikke helt frisk, men ville gerne med ned og have lidt ristet brød, så vi gik ned og fik hver et glas vand og to stykker ristet brød. Jeg ristede og to stykker brød til far, som jeg tog med op til ham. Da vi kom op igen, havde far været i bad, og han spiste da også det ristede brød, og havde vist også fået det lidt bedre. Heidi var meget træt, så hun lagde sig lidt og sover nu, meden jeg skriver her. Hvis hun har det nogenlunde OK når hun vågner, tager nok op og ser den store Budda.

Vi tog ikke op til den store budda, da far heller ikke var helt frisk. Ved totiden gik far og jeg ned til Andaman Coffee og købte 3 sandwich, som vi tog med hjem, og så lavede vi te og kaffe og spiste sandwich, og senere omkring ved femtiden gik vi en tur op til hovedvejen og hen til det lokale mad marked. På vejen tilbage var vi inde i et supermarked, hvor far købte en cola og Heidi et krus Ice Coffe og jeg et krus Ice Chokolade. Efter vi havde drukket det, var Heidi og jeg mætte, men far var lidt sulten, men han ville ikke hen og spise (selv om jeg sagde, at jeg ville gå med ham), når vi ikke ville have noget, så da vi kom hjem, fik han en kop te, og en bolle med ost (som vi havde haft med hjemmefra). Vi gik tidligt i seng alle sammen omkring kl. 21;00, for vi var alle trætte.

Søndag, den 6. januar 2013

Da vi vågnede i dag, havde vi alle sammen det meget bedre. Heidi slås dog stadig med hendes eksem, men det er blevet noget bedre.

Da vi havde spist morgenmad, gik vi en tur ned på Kata Noi stranden. På tilbagevejen var vi inde på en restaurant nede ved vores egen strand, og her fik Mogens en Banana splil og en vand, Heidi fik en Frosen Fruit Shake med Pina Colada smag og jeg fik Mango Sticky Rice og en vand. Heidi smagte lige min Sticky Rice, og syntes også, at de smager vildt godt. Tilbage på hotellet lagde vi os et par timer ved poolen, alle sammen i skyggen, inden vi gik op og drak kaffe og te. Bagefter gik vi i bad og gjorde os klar til at tage en tuk tuk ind til week-end markedet.

Vi gik rundt derinde et par timer, fik købt et par kjoler (bare nogle billige sommerkjoler), en taske til at have med når vi skal ud at snorkle, og Heidi fik også købe et par kjoler til Mie og en sharon til Mille og en til Mie. Vi fik også lidt at spise. Og da vi gik ud fra markedet fik vi hver en Mojito (60 bath pr. stk). Det var da billigt.

Derefter gik vi hen og tog en taxa tilbage til hotellet. Og nu kl. lidt over ni sidder vi på altanen og nyder en rom og cola.

Mandag den 7. januar 2013

I dag gik vi til stranden da vi havde spist morgenmad. Vi gik hen til mod klipperne og lejede to liggestole og en parasol. Vi havde taget snorkeludstyret med, så først var far og jeg nede og snorkle lidt og bagefter gik Heidi ud og far gik med i vandet, dog uden snorkel mm. Vi fik også taget lidt billeder, men vandet var ikke så klart, men det viste vi jo godt. Vi synes bare, at vi lige ville prøve, inden vi bestiller en snorkeltur. Heidi er meget begejstret for at snorkle, og glæder sig til at vi skal på tur.

Ved to tiden gik vi op på en restaurant og fik lidt frokost. Bagefter var Heidi og jeg lidt ude at snorkle igen, og så også en del fisk. Vi gik tilbage til hotellet ved halv firetiden, og fik lige skyllet snorkeludstyret og kameraet godt. Nu sidder vi lige ude på altanen, og har fået en kop kaffe. Far har drukket en kop te, og har nu lagt sig en times tid, inden vi skal videre. Vi har planer om at aflevere vasketøj, bestille Simons Caberet og snorkeltur, få massage og derefter spise.

Vi nåede det hele, til trods for at da vi stod og var ved at aflevere vores vasketøj, gik strømmen, så der var en der måtte lyse med en telefon for at se, hvor meget vasketøj vi havde, og mens der blev skrevet en leveringsseddel. Der var stadig ikke kommet lys endnu da vi kom hen til der, hvor vi ville bestille ture. Her tændte Heidi lygten i hendes telefon, medens vi bestilte. Lyset kom dog igen, men det varede kort, og nåede at gå en gang til, og komme tilbage, inden vi havde fået bestilt snorkeltur til på onsdag, og Simons Cabaret til på fredag. Da vi gik derfra og ned mod byen gik det lige en tredje gang, men denne gang kom det igen næsten med det samme.

Vi fik alle tre fodmassage, og derefter gik vi hen på den lille lokale restaurant, der ligger på vejen hvor vi bor, men nu var klokken også efterhånden blevet over ni. Far og jeg fik Fisk og Heidi valgte Pad Tai. Vi var tilbage på hotellet omkring klokken halv elleve, og satte os så ud på altanen og fik en rom og cola, og slappede af, inden vi gik i seng ved halv tolv tiden. Heidi og jeg læste lidt, inden vi lagde os til at sove.

Tirsdag den 8. januar 2013

Da vi havde spist morgenmad i dag, gik vi over og tog bussen ind til Phuket By. Derinde gik vi rundt et par timer, og var også inde og drikke Cafe Latte med Dognuts til. Vi var også inde i et par centre, d.v.s. far sad udenfor medens Heidi og jeg var i centrene. Jeg købte to bluser og et par hvide Fishermann trousers. Heidi købte en prinsessekjole til Mie.

Da vi var ved at være trætte af at gå rundt, gik vi tilbage til busstationen og satte os op i bussen til Karon og Kata. Inden den kørte var den godt fyldt op, men alligevel var der flere der kom på undervejs, så vi sad som sild i en tønde. Det var ikke så behageligt. Men efter Chalong begyndte folk efterhånden at stå af, så efter Karon Beach, var det OK.  Det var en oplevelse.

Vel tilbage drak vi te og kaffe, og derefter lagde Mogens sig lidt, medens Heidi og jeg gik ned og fik en svømmetur, og lå og læste lidt nede ved poolen. Ved seks tiden gik jeg op og tog tøj på, for vi havde sagt at vi ville hente vores vasketøj kl. 18:00. Heidi kom også op fra poolen inden jeg gik over og hentede vasketøjet. Nu har vi så været i bad og sidder lige på altanen og deler en wine cooler inden vi skal hen og spise.

Vi gik på vores lokale restaurant og spiste. Vi var ikke så sultne, så Heidi bestilte en tun sandwich, Jeg en kokossuppe og Mogens en Thai stærk karryret. Da vi havde spist, ville Mogens gerne have dessert, så vi gik han på en anden restaurant i nærheden, hvor han fik en isdessert, og Heidi og jeg blev fristet af en Mango Sticky Rice. Bagefter gik vi hjem og pakkede vores tasker til snorkleturen, og gik forholdsvis tidligt i seng, da vi jo skulle tidligt op.

Onsdag den 9. januar 2013
Vi vågnede lidt i seks, og var så lige i bad inden vi gik ned og spiste lidt morgenmad kl. 06:30. Vi skulle blive hentet mellem 7:30 og 7:45, så efter morgenmaden gik vi lige op og skulle hente vores tasker m.m., men så gik spændet på Heidis bikini i stykker. Jeg havde heldigvis en ekstra bikini, med samme slags spænde, så vi fik travlt med af få det ødelagte spænde og spændet på min bikini af, og derefter sy mit spænde på Heidis bikini. Vi nåede det lige og var ned i receptionen til tiden. Der gik nu ca. 10 minutter inden vi blev hentet, men det var da godt, at vi nåede det.
Vi var så henne og hente flere gæster på 3 – 4 andre hoteller og derefter blev vi kørt til Sea Star, hvorfra vi skulle sejle. Her var der Kaffe, The og vand, og kiks til fri afbenyttelse inden vi skulle af sted.Det var meningen af vi først skulle sejle til Phi Phi Ley Island, derefter til Phi Phi Don, så til Monkey Beach og til sidt til Khai Island, men ruten blev lagt lidt om. Så vi sejlede først til Khai Island, hvor vi havde ca. 1 ½ time til at snorkle, bade og slappe af, og her blev der serveret frisk frugt og småkager og cola medens vi var der. Under hele sejladsen kunne vi cola og vand, og vi fik også serveret bananer, og på tilbageturen små sandkager. Efter Khai sejlede vi forbi Monkey Beach på Phi Phi Don, men der var ingen aber, så vi sejlede videre hen til hvor vi skulle spise frokost. Her havde vi ca. en time inden vi sejlede videre, Vi sejlede igen til Monkey Beach, hvor der nu var aber, som vi lige fik et kvarters tid til, at komme ind og fodre og fotografere.
Derefter sejlede vi til Phi Phi Lay, men her var så lavvandet at Speedbåden ikke kunne komme ind i lagunerne, så i stedet stoppede de båden ude ved nogle klipper, hvor vi så snorklede fra båden. Her fik vi 45 minutter inden vi sejlede ind til en strand, hvorfra vi enten kunne slappe af, bade eller gå en tur i nationalparken. Vi valgte at gå en tur, men igen havde vi kun omkring 45 minutter, så det var begrænset, hvor langt man kunne gå, og hvor meget man kunne nå at se. Så var klokken efterhånden blevet så mange, at det var tid til at begynde på hjemturen, som varede ca. en times tid. Vi var tilbage ved Sea star omkring kl. 17:45, og helt tilbage på hotellet ca. 18:45. Det har været en dejlig dag, som bare er gået lidt hurtigt, så nu er vi trætte og ikke oplagt til det helt store, så det bliver den lokale restaurant igen i dag.
Efter vi alle havde været i bad og ordnet os lidt, gik vi hen til den lokale restaurant. Her fik vi to forrettet som vi delte. Indbagte rejer og forårsruller. Bagefter fik Heidi og jeg en fisk med ris, og Mogens fik en karryret. På vejen tilbage gik Mogens og jeg lige henne og købe lidt pomelo, og da vi var tilbage på hotellet, fik Mogens og jeg en lille rom og cola, medens Heidi drak et glas iste. Heidi fik lagt nogle billeder ind på facebook, og jeg fik lagt billederne fra undervandskameraet over på computeren.
 Det varede ikke længe inden vi gik i seng, for vi var meget trætte

Torsdag den 10. januar 2013

I dag gik vi til stranden efter vi havde spist morgenmad. Vi lå dernede et par timer, men så havde Heidi og jeg fået rigeligt sol, og ville gerne tilbage til hotellet. Far ville gerne være blevet ved stranden, men gik med os tilbage. På vejen købte Heidi en grillet majs og en ice Coffe. Far og jeg ville ikke have noget.

Vi lagde os så et par timer ved poolen, Heidi og jeg i skyggen og far i solen. Senere gik vi op og lavede en kop kaffe.

Ved halv syv tiden, efter vi havde været i bad og gjort os i stand, gik vi ud til shopping centeret på Karon beach. Her fandt vi en bod der havde bikinier i store størrelser, flere forskellige endda, og i en god kvalitet. Heidi fik så købt to bikinier, så nu har hun da nogle at skifte med.

Der var meget varmet inde i centeret, så da bikinierne var købt, gik vi hurtigt ud igen. På vejen ud til centeret, havde jeg købt endnu en af de luftige kjoler, denne gang en i mange stærke farver.

Da vi var kommet ud i luften igen, gik vi hen på Mövenpick og fik pizzaer. De var rigtig gode. Inden vi fik maden, var far lige på toilettet, og nu havde han fået tynd mave, så det var ikke så godt.

Her sad vi så til omkring ti tiden, inden vi gik tilbage til hotellet, og så var klokken efterhånden blevet lidt over elleve, og så var den dag gået. Endnu en dejlig dag med godt vejr.

Fredag den 11. januar 2013

Far har været oppe og på toilettet et par gange i løbet af natten, så det er ikke så godt, for vi skal jo til Simons Cabaret i dag. Han tog nogle Imodium+ i løbet af natten, så vi håber det hjælper. Men vi går så ikke på stranden, men bliver her på hotellet, så vi er i nærheden af toiletter. Han har heldigvis ikke ond i maven.

Nu er klokken omkring 3, og vi er ligt gået op fra poolen. Heidi og jeg sidder på altanen og drikker en kop kaffe, medens far tager en lille lur i køligheden på værelset. Om lidt vil vi nok tage tøj på, og gå hen og få en omgang massage, inden vi skal gøre os i stand til Cabaret turen.
Vi gik lige over på den anden side af gaden, or at få massage. Mogens ville have fodmassage og Heidi ville gerne prøve at få olie massage. Jeg tog så også en omgang oliemassage. Mogens syntes ikke, massagen der, var nær så god, som hos Elephant massage, hvor vi plejer at komme. Jeg synes heller ikke, at hende der masserede mig, gjorde så meget ud af det, men Heidi, der havde været lidt bange for, at der ville blive taget for hårdt fat, var godt tilfreds med sin massage. Men næste gang vi skal have massage, skal vi ned til Elephant massage.
Efter massagen gik vi i bad, og da vi var færdige med at gøre os i stand, gik vi ned i receptionen og ventede, selv om der næsten var en halv time til vi skulle hentes. Men Vi var kun lige kommet derned før der kom en chauffør hen til os, og spurgte om jeg hed Minna, for så var det ham vi skulle med. Undervejs skulle vi til tre andre hoteller, og selv om vi faktisk var tidligt på den, var alle parate da vi kom, så vi var de første der ankom til Simons Cabaret til den forestilling, vi skulle til.
Vi satte os udenfor og ventede, og da den første forestilling var færdig, så vi alle de medvirkende, da de kom ud, for at blive fotograferet.
Vi var alle tre enige om, at det var en flot og storslået cabaret, så vi var glade for, at vi havde oplevet den.
Da vi kom tilbage til vores hotel, gik vi over til den lille lokale restaurant, og fik lidt at spise. Klokken var efterhånden blevet omkring 21:30, så det var lidt sent. Mogens og jeg valgte hver en sandwich, og Heide bestilte en rød karryret og vi fik hver en sodavand. Bagefter gik vi tilbage på hotellet, og sad lidt på altanen. Det vil sige Mogens og jeg gik i seng efter en halv times tid, men Heidi blev siddende derude et stykke tid endnu.
Lørdag den 12. januar 2013
Nu er der kun 3 dage tilbage af vores ferie. Hvor er det gået hurtigt. Jeg ved endnu ikke hvad vi skal i dag, men vi mangler jo stadig, at tage op til Big Budda, så nu må vi se, hvad de andre to vil, når de engang er stået op. Så slut for nu.

Da far og Heidi stod op, spurgte jeg hvad vi skulle i dag. Heidi synes vi skulle sole os og slappe af, og så til op til Big Budda i morgen. Så efter morgenmaden gik vi ud og lagde os ved poolen. Ved elleve tiden kom der skyer.

I dag er det Happy Childrens Day her i Thailand, og hotellet havde sat et langt bord op, og en masse mindre borde var blevet stillet op og dækket pænt op med duge,  nede ved den ene pool. Ved halv et tiden dryppede det lidt. Da gik jeg hen til et supermarket og købte en cola og to små ice coffe.

På vejen tilbage stoppede jeg ved en frugtbod og købte et par bananer og en mango. Medens jeg stod her og ventede på, at mangoen blev skrællet og skåret ud, tog regnen til, så jeg måtte gå lidt i læ. Inden jeg gik fra hotellet, var hele det lange bord fyldt med spid, pølser og andre ting til at grille, men da jeg kom tilbage var alt ryddet væk, fordi det styrtede ned. Det var rigtigt ærgerligt, at det lige var i dag, at det skulle regne så meget, når de nu havde gjort så meget, for at fejre dagen.

Far og Heidi havde sat sig over under en parasol, medens jeg havde været væk. Så jeg gik også derover og satte mig. Efter et kvarters tid løb far over til vores værelse, og lidt over løb jeg også derover. Far stod og ledte efter nøglen, men den havde Heidi i sin taske, så vi måtte vente lidt, men så kom Heidi også løbende med nøglen, så vi kunne komme ind på værelset.

Vi satte os ud på altanen, men efter et stykke tid sagde far, at når det alligevel regnede, ville han gå ind og tage en morfar på sengen.

Efter en times tid skinnede solen igen, så Heidi og jeg lagde os ned ved poolen igen, og lå og læste. Jeg gik op så til far efter et stykke tid, men han sov stadig. Senere kom han også ned ved poolen. Ved halv femtiden gik far og jeg op og tog en kop te og kaffe. Efter en halv times tid kom Heidi også op og fik kaffe. Derefter gik vi i bad, og ordnede os, og gik hen til Cafe Opera og spiste. Far ville ikke have så meget, så han  bestilte en toast skagen, noget ristet brød med en slag rejesalat. Heidi og jeg delte en gang hvidløgsbrød og bagefter fik vi Massemann. Uha,  den var god. Bagefter gik vi hen til Elephant massage og fik en omgang fodmassage, men denne gang gik vi hen i den anden afdeling, hvor vi ikke før har været, men det var nogle af de samme massører.

Da vi kom tilbage til hotellet, satte vi os på altanen en halv times tid, inden vi gik i seng. Heidi og jeg læste lige lidt, inden vi lagde os til at sove.

Søndag den 13. januar 2013

I dag er det Max’ fødselsdag, Hurra – Hurra – Hurra. Tænk at der allerede er gået 12 år, fra han blev født. Tiden går altså hurtigt.

Da Heidi vågnede op i dag, var hun meget hævet i hovedet. Hun ligner næsten Big Budda i hovedet. Så efter vi har været nede og spise morgenmad, Har hun lagt sig på sengen med nogle kolde omslag, som vi så håber, får det til at falde. Vi ville ellers have været kørt op til Big Budda her i formiddags, men nu venter vi så til i eftermiddag i stedet for. Så nu vil far og jeg lægge os ned ved poolen lidt.

Heidi kom også ned til poolen og lagde sig i skyggen under en parasol. Far har stadig problemer med maven, så det er lidt ærgerligt, at det ikke hjælper, selv om han har taget nogle Imodium+, men dem vi har, er måske for gamle. Ved to-tiden bestilte Heidi og jeg en sandwich ved pool-baren. Far ville ikke have noget, men fik lidt af min bolle. Senere gik Heidi og jeg op og tog tøj på, for at tage en tur op til Big Budda. Far ville ikke med, men hellere blive hjemme, da han jo ikke var helt frisk.

Inden vi kørte op til Big Budda, gik vi over på apoteket, og fik noget creme og olie til Heidis udslæt og hævelser, og jeg fik også nogle piller il fars dårlige mave, og noget pulver, der skal røres op i vand. Han skal drikke to pulvere om dagen i to dage. Og Pillerne skal han have to af om dagen i forbindelse med morgen- og aftensmad, og dem skal han tage alle sammen (8 stk.), så det er i 4 dage. Så må vi håbe, at det hjælper.

Vi tog en taxa op til Big Budda. Der er en flot udsigt deroppefra, og en masse at se på. Der var også nogle buddist munke, som sad og messede. Ud over Big Budda, var der også et væld af andre buddaer, de fleste af dem var guldbelagte. Vi så også et par aber deroppe.

Nu er vi så kommet tilbage igen. Far har fået sovet lidt, men har stadig tynd mave. Heidi har lige lagt og hvile, medens far og jeg går i bad. Og så skal vi snart hen og spise et eller andet sted.

Vi gik lige hen på hjørnet og spiste. Far fik en lille pizza med tomat og ost og en cola light. Heidi og jeg delte nogle kyllingespid til forret og bagefter fik jeg en kokossuppe med kylling og Heidi Kokossuppe med rejer.

Efter maden gik vi en lille tur, og gik så ind på Andaman Coffe og her fik far en kop the og en stor småkage, og Heidi og jeg fik et stykke gulerodskage og et stykke chokoladekage, som vi delte, og så fik vi noget karamelkaffe noget med is i. Så på den måde fejrede vi Max’ fødselsdag.

Da vi var tilbage på hotellet igen, fik far igen ondt i maven, og da han havde været på toilettet igen, gik han i seng. Jeg gik også i seng og lå og læste, og snart kom Heidi også i seng og læste.

Mandag den 14. januar 2013

Sikke en møg nat. De første par timer løb det bare ud af far. Jeg håber snart de piller han har fået hjælper. Efter klokken 2-3 stykker gik der dog nogle timer, hvor hen fik sovet lidt, inden han skulle ud igen, og så igen nogle timer, så det er nok blevet lidt bedre, i hvert fald i forhold til først på natten. Heidi er stadig hævet i hovedet, og hendes udslet på halsen og brystet klør meget. Forhåbentlig hjælper det salve vi fik på apoteket snart på det.

Her til morgen sagde jeg til far, at han nok kun skulle drikke te og spise ristet brød. Og vi tog også nogle ristede brød med op, til i løbet af formiddagen. Så må vi se hvordan det går. Han skal selvfølgelig også drikke de to pulvere, vi fik ovre på apoteket.

Efter morgenmaden lagde vi os ned ved poolen. Far og Heidi lå i skyggen, kun med benene ude i solen. Jeg lå lidt i solen, men måtte også trække ind i skyggen, da der er alt for varmt i solen.

Heidi ville gerne have ordnet sine negle på fødderne, så ved et – tiden gik hun og jeg ned til Elephant Massage, hvor hun fik en omgang pedicure. Far blev liggende ved poolen, til vi kom tilbage. Så gik vi alle sammen op og fik kaffe og te, og spiste det ristede brød vi havde taget med op. Derefter begyndte Heidi og jeg at pakke lidt, medens far prøvede at sove lidt. Vi fik pakket det meste, og satte os så og læste. Far kunne ikke rigtig falde i søvn, men havde nok også sovet lidt, medens han lå nede ved poolen. Så gik han også i gang med at pakke, så det meste var pakket ned, inden vi gik i bad. Klokken var så efterhånden blevet omkring 6, og så gik vi alle tre ned til Elephant Massage, og fik en omgang fodmassage. Heidi fik også fjernet hård hud på fødderne, og fik manicure, så det tog ca. 2 timer inden hun var helt færdig.

Bagefter gik vi ind på Cafe Opera og spiste. Her fik Heidi og jeg hvidløgsbrød, en Masseman og en gul karryret, som vi delte. Jeg kan ikke huske, hvad det var far fik. Vi drak alle en cola til maden. Bagefter gik vi tilbage til hotellet og i seng, for vi skulle jo tidligt op næste dag.

Tirsdag, den 15. januar 2013

Vi blev vækket kl. 04:30. Vi havde sat både Heidis og min telefon, samt væk uret til at vække os. Så vi var sikre på, at komme op til tiden.  Så tog vi alle sammen lige et hurtigt bad, og fik det sidste pakket. Far havde det meget bedre, og Heidi så også meget bedre ud. Hun var stadig lidt hævet i hovedet, men ikke så meget og udslettet på halsen og brystet, så rigtigt fint ud, så det var godt. Kl. halv fem gik vi ned i lobbyen. Der stod også nogle andre gæster der skulle hjem.

Der kom en minibus, men chaufføren kom ikke hen og spurgte, om det var os der skulle med, med gik op til receptionen, og først efter et kvarter til tyve minutter kom han tilbage, og det var så ham, der skulle køre os alle sammen til lufthavnen. Vores kufferter blev kørt derud af en varevogn. Vi var tolv, så vi skulle ikke til andre hoteller og samle folk op, så det var meget godt.

I lufthavnen blev vi sat af, lige ved siden af varevognen med vore kufferter, og da vi kom ind i bygningen, skulle vore kufferter lige igennem et sikkerhedstjek, inden vi skulle over til indtjekningen. Det gik rimeligt hurtigt med indtjekningen (for vi var jo premiumkunder), og det gik også nogenlunde hurtigt igennem pas og sikkerhedtjekket.

Vi fandt så et par pladser, hvor vi kunne sidde, og Heidi og jeg gik så over og hentede 2 cafe latte og en kop te og nogle croissanter, for vi kunne jo ikke få noget morgenmad, inden vi kørte fra hotellet.

Bagefter læste vi lidt, far gik en lille tur, og så var vi lige en tur på toilettet, og så var det tid til boarding. Vi skulle denne gang sidde på række 5, på de tre midterste sæder. Det var faktisk meget bedre end på udturen, hvor vi sad på række et. Der var meget mere benplads på række frem, og det er også bedre, at have bordet foran sig på rækken foran, end at det sidder i armlænet.

Undervejs fik jeg set tre gode film, Far fik set en enkelt, men hørte en masse musik og Heidi fik set næsten tre film (den sidste nåede hun ikke at se færdigt). Vi fik serveret en masse undervejs. På vores stolesæde lå der igen, en lille toilettaske med tandbørste, tandpasta, læbepomade, sovemaske og sokker, og der var en flaske vand i lommen på sædet foran. Så kom de og serverede et glas mousserende vin, inden flyet var klar til afgang. Senere kom de med en bakke med slikposer, chokolade, nødder og chips. Det kom de med to gange i løbet af turen, og de kom mange gange med drikkevare, og så fik vi selvfølgelig også serveret to måltider mad undervejs. Flyet lettede nogenlunde til tiden, og vi landede også nogenlunde til tiden.

I Kastrup stod vi så og ventede på vores kufferter. Medens vi ventede prøvede jeg febrilsk at finde vores klippekort til Metroen, toget og bussen. Jeg havde også fået Heidis og lagt i mit lille etui, så det ikke blev krøllet, men jeg kunne ikke finde dem, og jeg kunne helle ikke huske, at jeg havde set dem, da jeg pakkede. Så de ligger nok endnu i boksen på hotellet. Lidt ærgerligt, da det har to tre zoners kort og et to zoners kort, som kun var brugt på vejen ud til lufthavnen. Men sådan var det bare, så jeg måtte hen og købe nogle nye, inden vi kom hen til Metroen.

Far og Jeg stod af ved Forum og tog linie 2A til Brønshøj torv. Heidi kørte med til Vanløse og tog toget derfra til Skovlunde.

Og så var den ferie slut. Det havde været en dejlig tur, til trods for fars maveonde og Heidis soleksem og allergi.

Minna og Mogens dagbog fra Phuket September 2012

Søndag den 9. september 2012

Vi skulle flyve med Thai Air med afgang fra Kastrup kl. 14:25. Så vi tog hjemmefra da klokken var lidt i elleve. Først tog vi linje fem ind til Nørrevold, og derfra kørte vi med Metroen ud til lufthavnen.
I lufthavnen var der kø ved indtjekningen, med det gik alligevel forholdsvis hurtigt med at få tjekket ind, og bagefter med at komme igennem sikkerhedskontrollen.
Inden vi gik hen til Lagkagehuset og fik en Cafe Latte, var vi lige inde og købe et BT og et par blade. Efter at have drukket vores kaffe, så vi ,at vi skulle flyve fra finger C gate 33, så vi gik derhen ad. Flyet afgik nogenlunde til tiden.

Mandag den 10.
Flyveturen gik fint, selvom den var lang. I Bangkok fulgte vi skiltene mod Phuket. Det var en meget lang gåtur, og da vi så skulle igennem integrationscenteret var der lang kø, så vi var ved at være nervøse for, at vi ikke ville kunne nå vores fly, da det gik meget langsomt med at få folk igennem. Men så begyndte det at gå lidt hurtigere, og vi kom igennem, og fandt hen til Gate B2B, hvorfra vi skulle flyve videre. Flyet herfra var en smule forsinket men ikke så meget.
Da vi ankom til Phuket, kom vores kufferter meget hurtigt, og da vi kom udenfor, stod der en masse taxa chauffører og andre chauffører med navne skilte, men vi kunne ikke finde nogen med vores navn. Men vi fik øje på nogle piger med et skilt fra Top Tours, så der henvendte vi os så. Der skulle vi vente på nogle flere gæster, og vi var så 3 par der skulle til Tropical Garden.
Efter ca. en times kørsel nåede vi til hotellet. Det er et udmærket hotel og et godt værelse vi har fået.
Vi fik pakket ud og gik derefter ned og lagde os ved swimmingpoolen og slappede af. Vi var godt trætte efter den lange rejse. Mogens faldt hurtigt i søvn og fik sig en god lang lur. Jeg lå og læste lidt, men fik også en lille lur. Klokken 15:00 blev vi vækket af en klokke og en tjener, der sagde at det var Happy Hour, så vi købte lidt at drikke. Senere gik vi op på værelset og lavede en kop kaffe, som vi sad og nød ude på vores altan. Nede ved swimmingpoolen fik Mogens pludselig øje på tjeneren (jeg tror han hedder Simon) nede fra First Bungalow på Koh Samui, og han kom hen og hilste på ham. Det synes vi var skægt, at han nu var her på dette hotel.
Vi blev enige om, at gå ud og spise tidligt, og så gå hjem og i seng nogenlunde tidligt, så vi kunne være friske til næste dag. Så vi gik i bad, og gjorde os i stand, og gik så ud og spiste ved sekstiden, og bagefter tilbage og sad lidt på altanen, inden vi gik i seng ved nitiden.

Tirsdag den 11.
Vi stod op ved ottetiden. Det var overskyet og blæste meget, vi kunne også se, at det havde regnet meget i løbet af natten.
Efter vi havde spist morgenmad gik vi en tur. På vej ned mødte vi blikkenslageren hjemme fra Tjørnevangen. Han og hans kone havde været her en uge, og skulle være her 2 uger endnu. Verden er åbenbart slet ikke så stor.
Vi gik ned til stranden og hele vejen ud af Kata Beach. Så måtte vi gå lidt tilbage for at komme op på landevejen, så vi kunne komme videre ud til Karon Beach. Her gik vi så ud til enden af stranden, for at finde Kais Restaurant, som Susan og Brian havde talt om. Vi fandt den også, men den var lukket. Vi kunne nu se, at der boede nogen der, for der var vasketøj, som hang til tørre oppe ovenover restauranten.
Vi gik hen til en restaurant lige ved siden af, og fik noget at drikke. Bagefter gik vi af en sti bag om Kais restaurant. Den gik stejlt op af, og sluttede ved Centara Villas hotel, som var der, hvor Susan og Brian boede for 2 år siden.
Vi gik hjemad ad landevejen noget af vejen, og så ned på strandpromenaden resten af vejen. Da vi var næsten hjemme (ved to – halv tretiden) gik vi ned på en lille restaurant på stranden og fik lidt frokost. Jeg fik Mango Sticky Rice. Derefter gik vi op på hotellet og lagde os ved poolen og hvilede os efter den lange gåtur. Ved sekstiden gik vi op og fik en kop kaffe på altanen.
Senere da vi havde været i bad og fået tøj på, gik vi ned i byen og fik en times massage, inden vi gik hen og spiste.
På vej tilbage til hotellet gik vi ned på stranden og fik en cocktail. Vi gik i seng ved elleve tiden.

Onsdag den 12.
Efter vi havde spist morgenmad, blev vi enige om, at jeg hellere måtte begynde at skrive i dagbogen, inden vi havde glemt, hvad vi havde lavet. Så jeg fik lige skrevet lidt om de første par dage i et word dokument, som jeg så ville kopiere over i dagbogen. Men da jeg skulle kopiere det over, kunne jeg ikke komme til at skrive i dagbogen, hvilket jeg så sendte en sms til Brian om. Det kunne han selvfølgelig ikke forstå, og det viste sig så også, at det var mig, der var gået ind der, hvor andre skulle kunne læse i dagbogen, og ikke der hvor jeg skulle skrive.
Så gik vi en tur på stranden. Vi lejede 2 liggestole med parasol. Det kostede 200 bath (ca. 40kr.), så fremover lægger vi os nok bare i sandet, når vi går til stranden. (hvis det ellers bliver vejr til det).
Efter et par timer begyndte det at regne, meget kraftigt. Så vi gik op på en af strand restauranterne og fik lidt frokost, og sad der til det værste regn var stilnet af. Så gik vi tilbage til hotellet og slappede af. Mogens sov til middag ,og jeg fik kopieret word dokumentet over i dagbogen. Men åbenbart i den forkerte dagbog. Bagefter læste jeg, medens Mogens sov.
Senere da vi havde været i bad, var det efterhånden blevet tørvejr. Så gik vi en tur ud af hovedvejen, indtil byen sluttede. Så vendte vi om og gik tilbage, og fandt en lille restaurant hvor vi spiste til aften. Vi delte nogle vegetarruller til forret, og bagefter fik vi hver en karry ret, og delte en stor Chang øl og en flaske vand. Pris i alt 404 Bath (ca.80 kr.). På vejen hjem gik vi ind på den restaurant vi spiste på i tirsdag og fik hver en Mojito til 99 bath stykket. De var rigtig gode. Da vi kom tilbage til hotellet sad vi lige og slappede af en times tid, inden vi gik i seng ved 11-tiden.

Torsdag den 13.
Det har regnet meget i løbet af natten, så der er sjaskvådt ude på vores altan.
Efter vi havde spist morgenmad, så det ud som om, det lysnede lidt, så vi gik en tur. Vi gik ud af en vej, hvor vi havde gået den første aften, vi var her, men denne gang gik vi bare længere ud. Vi gik så også ned af en sidevej og kom så op på en stor hovedvej, hvor der lå der et marked lige ovre på den anden side af vejen. Det måtte vi jo så over og se på. Der var masser af forskellige madvarer, Grøntsager, Krydderier, Fisk og Kød mm. Der var også æg, både hvide, brune og lyserøde. Vi har godt nok aldrig set lyserøde æg før, men det lignede ellers almindelige hønseæg, bortset fra farven.
På vej hjemad begyndte det igen at regne, så vi måtte stå lidt i læ. Så fandt vi også vores engangsregnslag frem og tog på, så vi kunne komme lidt videre. Da vi var næsten hjemme igen, gik vi ind på en Andaman Cafe og fik en Ice Cappucino og en Expresso Frappe, samt en blåbær muffins og en Brownie. Derefter gik vi hjem, og Mogens har lige fået en lur, medens jeg læste lidt, og nu skriver lidt. Så nu vil jeg se, om jeg kan få filen lagt ind det rigtige sted. Og måske også få genskabt den dagbog, jeg overskrev i går.
Brian sendte en sms om at jeg bare kunne sende filen med dagboden fra januar måned til ham, så ville han lægge den ind. Så det gjorde jeg. Samtidig har han ordnet det sådan, at jeg nu kun kan skrive i den rigtige dagbog, så nu skulle det være i orden, så jeg ikke kan lave flere ulykker.
Her til aften gik vi hen og fik en omgang fodmassage, rigtigt godt, inden vi gik hen og spiste. Medens vi bestemte os for, hvad vi skulle have at spise, fik vi lige en mojito. Vi bestilte så først hvidløgsbrød, og derefter en salat til Mogens og en grøn Karryret til mig, alt sammen smagte rigtigt godt. Bagefter gik vi hjem og sad lidt og nød aftenen på altanen inden vi gik i seng ved halv tolv tiden.

Fredag den 14.
I nat har det igen regnet meget. Vi vågnede ved halv tretiden ved at strømmen gik og vores air condition stoppede. Det varede mindst 4 timer, inden strømmen kom tilbage (vi var oppe og tisse et par gange).
Det var helt overskyet, da vi stod op og gik ned for at spise morgenmad. Så vi blev enige om at gå en tur. På vejen så det ud til at det lysnede lidt, men pludselig begyndte det igen at regne temmelig voldsomt. Det varede dog kun en tyve minutters tid, inden vi kunne gå videre. Medens vi gik, kom solen frem ind i mellem, så da vi var kommet tilbage til hotellet, gik vi ned og lagde os ved poolen, og havde så dejligt vejr hele eftermiddagen. Ved femtiden gik vi op og lavede en kop kaffe, som vi sad og drak ude på altanen. Fra altanen kan vi se ned til stranden. Der er rigtig mange surfere ude (dem uden sejl). Så det er meget sjovt at se dem fange bølgerne og ride indad på dem. I dag var der også et brudepar nede på stranden, som blev fotograferet. Så der er noget at kigge på, når man sidder derude, men man kan jo kun sidde der, når det ikke regner.
Nu har vi været i bad og vil til at gå ned til byen og få noget at spise. Vejret er stadigvæk tørt, så i dag har vi været meget godt tilfreds med det.
Vi gik ned i den samme gade, hvor vi nu har spist nogle gange, men valgte en anden restaurant. Vi fik først en bruchetta, og derefter en thai ret hver, en gang ris og en stor chang, som vi delte. Det smagte som sædvanlig dejligt. Bagefter gik vi en tur og ville egentligt have været inde og fået en mojito, men da det begyndte at dryppe igen, gik vi hjemad. Vi standsede dog ved en kaffebar, og her fik Mogens en american is kaffe af en art, som var temmelig kedelig, og jeg fik en is chokolade, som smagte godt. Derefter gik vi tilbage til hotellet og sad en times tid på altanen, inden vi gik i seng ved ellevetiden.
Lørdag den 15.
Det styrtede igen ned her til morgen. Men da vi gik tilbage til vores værelse efter morgenmaden, var det lysnet lidt, så vi lagde os ned til poolen et par timer, inden det igen begyndte at regne. Så gik vi op og tog os en kop kaffe. Lidt senere skinnede solen igen, og vi gik så tilbage til poolen. Ved totiden var vi lidt sultne, så vi bestilte lidt mad i pool baren. Mogens fik en kyllinge ret (uden ris), og jeg fik ris bagt i en ananas, hvori der også var kyllingekød, store rejer og noget andet fisk i. Det smagt godt. Ved fire – femtiden kom der igen en byge, så der gik vi så igen op, og da det blev tørvejr igen, satte vi os på altanen og nød solen, som var kommet frem igen. Vejret er meget blandet, men det blæser hele tiden meget. Det gør ikke så meget, da det alligevel er dejligt varmt, men vi er lidt bekymrede for, at vi nok ikke kommer ud på en snorkle tur, for ingen af os har lyst til at skulle sejle ud på havet, når blæsten er så stærk, og der er så høje bølger. De røde flag er også hele tiden oppe nede på stranden, men der er alligevel mange, der går ud og bader. Der er dog allerflest surfere ude.
Nu har vi igen lige haft en lille kraftig byge, så jeg ville lige benytte lejligheden til at skrive lidt, og til at opdatere dagbogen, inden vil skal i bad. Så må vi se, hvor vi finder på, at gå hen i aften.
Det blev til massage hos Elephant massage og mad på restaurant Opera, hvor vi har været en gang før, men der er bestemt ikke sidste gang, for vi synes, det er der, vi har fået det allerbedste thai mad. Efter maden satte vi os ud i lænestolene foran restauranten og fik en Mojito. De reklamerer med, at det er efter original opskrift, og de smager også helt fantastisk godt. Og så sidder der en og spiller og synger hver aften, og han både spiller og synger rigtigt godt. Senere gik vi hjem til hotellet og sad lidt på altanen, inden vi gik i seng ved elleve – halv tolv tiden.

Søndag den 16.
I dag var det tørvejr, da vi vågnede, og medens vi spiste morgenmad kom solen også frem. Så vi lagde os ned til poolen, og var der det meste af dagen. Ved 2 tiden bestilte vi en tallerken frisk frugt. Der var to små bananer, noget ananas, noget vandmelon, 2 stk. af en Dragoon fruit og noget ,der var en mellemting mellem æble og pære. Der var ikke meget smag i den Dragoon Fruit, men resten smagte godt. Ved tretiden så det ud som om, det trak op til regn, så vi gik op på altanen og satte os. Der kom nu ikke noget regn. Så vi blev enige om at gå en tur, inden vi skulle i bad. Vi gik ud mod Kata Noi Beach. Det var op og ned hele vejen. På tilbagevejen standsede vi lige ved en pandekage cykel, og fik en pandekage hver. Mogens fik en med banan og vanilla og jeg en med banan og chokolade.
Da vi var kommet tilbage, sad vi lige og fik en rom og cola på altanen, inden vi gik i bad og gjorde os i stand til at gå ud og spise.
Denne gang gik vi ud til hovedvejen, og fandt et lille familie sted, der mindede om et gadekøkken. Der fik vi en omgang små forårsruller, og Mogens fik så en grøn karryret og jeg fik Pad Thai, og vi fik hver en øl. Alt i alt 280 Bath.
Da vi gik hjem, var vi lige forbi restaurant Opera og få en Mojito, inden vi gik hjem. Som sædvanligt satte vi os lige ud på altanen, inden vi gik i seng ved elleve tiden.

Mandag den 17.
I dag vågnede vi også til tørvejr, men medens vi sad og spiste morgenmad, begyndte det at styrte ned og det tordnede også. Så nu benytter jeg lige tiden, medens det regner til at få skrevet lidt, så jeg kan få opdateret dagbogen. Vi har sat os over i lobbyen, for rengøringsdamen kom, og ville gerne ind og ordne vores værelse.
Nu ser det ud til at lysne lidt, så nu vil jeg stoppe og så lige overføre det, jeg har skrevet til dagbogen.
Da jeg ikke ville skrive mere i dagbogen overtog Mogens Computeren. Og var lige inde og se lidt på nyheder mm. Ca. en halv times tid senere pakkede vi vores vasketøj sammen, og gik ned i byen, for at finde et sted, hvor vi kunne få vaske det. Her på hotellet er det alt for dyrt. Her skal man betale for hvert enkelt stykke tøj og det koster f.eks. 40 Bath for en t-shirt og 45 Bath for et par shorts. Vi havde set, at der stod Laundry et sted på vej ned til stranden, men da vi gik derned var der lukket. Så gik vi ned til byen og fandt et sted i nærheden af, hvor vi plejer at få massage. Der koster det 65 Bath pr. kilo incl. strygning. Vi havde 3,2 kg. Og det skal vi så betale 208 bath for, når vi henter det i dag.
Efter at have afleveret vasketøjet gik vi en lang tur. Da vi var på vej tilbage, begyndte det igen at regne, så vi stod først lidt i læ. Men valgte så, at tage vores 50 Bath regnslag på og gå videre. Da vi pakkede regnslagene ud, var der huller i dem, men de gjorde da lidt gavn, så vi ikke blev pjaskvåde. Inden vi var helt tilbage på hotellet, var vi lige inde på Andaman Coffe her på Kata Beach og få en latte og en croissent.
Selv om det har regnet meget her i den første uge, har vi alligevel hygget os, Fået gået nogle lange ture og jeg har fået læst 3 bøger. Det regner jo ikke hele tiden, og for det meste er det tørvejr om aftenen, når vi går ned og spiser.
Tilbage på hotellet gik vi i bad og gjorde os i stand, inden vi gik ned og fik en gang fodmassage og spiste. Igen var vi hos Elephant massage og spiste på Cafe Opera, og efter maden fik vi en af de gode mojitoer og sad og lyttede til musikken, inden vi ved halv ellevetiden vendte snuden hjemad. Mogens har sin skridttælle med, og har din på det meste af tiden, undtagen når vi er ved stranden eller ved poolen. Så i dag har vi gået 16.948 skridt. I går var det 16.002 skridt, lørdag 3.981, fredag 16.010, torsdag 15.428 onsdag 5.957 og sidste tirsdag hele 30.320 skridt. Så vi får da gået lidt. Da vi gik i seng, var klokken lidt over elleve.

Tirsdag den 18.
I dag skinnede solen, da vi vågnede, så vi blev enige om, at gå til stranden, når vi havde spist morgenmad. Morgenmaden her på hotellet er helt OK. Der er kaffe, the og fløde. Yoghurt, frugtsalat og 3 slags corn flakes. Så kan man få en slags omelet med lidt forskelligt fyld, eller spejlæg og bacon, Derudover er der noget suppe, en risret, en nudelret, noget kartoffel noget, pølser, skinke, små pandekager og et lille salat bord. Af brød er der lyst toastbrød, lidt grovere toastbrød, noget andet lidt groft brød, og nogle boller, gode croissanter, små snegle og nogle andre små wienerbrødsagtige brød. Så er der selvfølgelig smør og to slags marmelade, koldt vand, koldt mælk og to slags juice (appelsin og ananas) som smager rigtigt godt. Der står også en toaster så man kan riste brødet. Så der er masser at vælge imellem. Det eneste vi mangler er rugbrød og ost, men det klare vi jo nok i de tre uger.
Klokken er nu omkring halv syv, og det har været dejligt vejr hele dagen. Vi lå på stranden indtil ved halv tretiden, og gik så hjem og lagde os ved poolen til ved femtiden. Vi var ude og bade nogle gange, men der er hele tiden meget store bølger, og det røde flag er hele tiden oppe. I dag var der rigtig mange på stranden, og som sædvanligt var der masse af surfere ude.
Da vi kom op fra poolen, satte vi os ud på altanen og drak lidt kaffe og nød det sidste af solen, og nu der det ved at blive mørkt. Himlen er flot, men desværre har vi endnu ikke set en rigtig solnedgang, men det kommer måske.
Nu sidder vi lige og får en rom og cola, inden vi skal i bad. Så skal vi ned og hente vores vasketøj og bagefter har vi talt om, at gå ned på stranden og få noget at spise, Så nu ikke mere i denne omgang.
Vi fik hentet vores vasketøj og gik så tilbage til hotellet med det. Bagefter gik vi ned til stranden for at spise på en restaurant, hvor vi en gang før har spist frokost. Men der var lukket, og restauranten ved siden af var også lukket. Det var ligesom om, at det hele var blevet lavet om til en slags gadekøkken, hvor alle der sad og spiste var indfødte arbejdere. Der var rigt mange, men slet ingen der lignede turister. Så vi gik igen og gik så op på landevejen og fandt et lille sted, der mindede om et gadekøkken, hvor vi fik en forret, som vi delte og derefter en hovedret og en stor chang hver. Pris ca. 330 bath. På vej tilbage gik vi ind og fik en Mojito, som smagte udmærket, men dog ikke så godt, som dem vi får på Cafe Opera. Mogens fik også en Latte og jeg fik en lille is, inden vi gik hjem og i seng ved elleve – halv tolv tiden. Skridttælleren sagde 6.607 skridt.

Onsdag den 19.
Da vi vågnede havde det lige regnet, men allerede medens vi spiste morgenmad lysnede det. Jeg glemte helt at skrive, at der selvfølgelig også er frisk frugt, hver dag til morgenmaden. Der er vandmelon, ananas og papaya og nogle gange også nogle af de små bananer.
Efter morgenmaden gik vi ned til stranden og ud i den modsatte ende af Kata Beach. Her sad vi lidt og slappede af. Mogens var lidt ude i vandet, dog ikke helt under. Senere gik vi tilbage og lagde os ved poolen et par timer, inden vi gik op og spiste lidt frugt til frokost. Så sov Mogens lidt, medens jeg læste, og nu har vi lige været i bad, og skal snart køre. For i dag skal vi til Phuket Fanta Sea, så vi bliver hentet kl. 17:00.
Vi blev hentet lidt i 5, og kørte så videre hen til at andet hotel, hvor vi skulle have hentet nogen, men det ægtepar, som vi åbenbart skulle have haft med, sad og spiste, sammen med deres lille søn, så der var åbenbart sket en eller anden misforståelse. Chaufføren ringede et eller andet sted hen, og fik så nok ordnet det sådan, at de ville blive hentet senere, for vi kørte videre uden dem. Så stoppede vi ved Hilton, hvor et amerikansk ægtepar med to børn blev samlet op. Derfra gik det videre direkte til Phuket Fanta Sea, hvor vi ankom omkring kl. 18:00. Ved ankomsten stod der en (vistnok en ladyboy) og tog imod os, og fortalte, at når vi skulle hjem igen efter showet kl. ca. 10:30, skulle vi gå over til busstop 2.
Da vi kom indenfor, kom det noget bag på os, at det var så stort. Der var masser af boder med souvenirs, og en scene, hvor der var nogle dansere, der optrådte. Og en masse strålende bygninger. Vi vidste egentligt ikke, hvor vi skulle gå hen, eller hvor det var, vi skulle spise den buffet, som vi havde købt med i billetten. Så vi gik lidt rundt og så på de forskellige ting, og fandt så også buffetrestauranten. Det var en kæmpestor sal, med plads til 2000 – 3000 mennesker, og buffet stillet op 5 – 6 steder. Vi blev dog noget skuffede over maden, for det mindede noget om en kinesisk buffet, hvor det meste lå og svømmede i sovs (dog var der ikke lige så meget at vælge imellem, som på en kineserrestaurant derhjemme). Et sted stod der, at det var indisk vegetar, et andet sted stod der halal, men alt kød og fisk lå enten i noget sovs eller var friturestegt og så meget fedtet ud. Der var dog noget salat og noget skinke, og så var der kaffe og en masse forskellige kager. Vi havde forventet, at det var thai mad, som vi skulle have.
Da vi havde spist, gik vi udenfor igen, og gik lidt rundt, for showet skulle først starte kl. 21:00. Det var efterhånden blevet mørkt, og nu var der en masse lys tændt, og det så flot ud. Vi var også lige henne ved en lille scene, hvor der var en der sang, en af de mest populære sange i Thailand p. t., og nogle de dansede. Det var meget sjovt at se på.
Vi fandt så hen til elefantpaladset, hvor vi skulle ind og se showet. Der skulle man igennem et sikkerhedstjek, for man måtte ikke have kameraer eller mobiler med kameraer med ind til showet. Jeg sagde nej til, at jeg havde en telefon med kamera, selv om den lå i min taske, men jeg havde sat den på lydløs, og havde heller ikke tænkt mig at fotografere, når man nu ikke måtte. Lige indenfor kunne man blive fotograferet med 2 elefanter eller en tigerunge, men det gjorde vi ikke.
Endelig kom ind i salen og fandt vores pladser. Det var en kæmpe sal med plads til omkring 4000 personer. Vi havde fået nogle pladser på 2. etage, og det var rimelig gode pladser, med et godt udsyn. Det var et flot show, med rigtig mange optrædende, og en masse dyr. Elefanterne var flotte, og vi var imponerede over, at de kunne få høns og geder m.m. til at løbe hen over scenen, og direkte ud i den anden side, uden nogen svinkeærinder. Der kom også en hel flok fugle flyvende igennem salen og ind bag scenen. Et imponerende show. Mogens synes dog, at farverne var lidt dystre, han kunne godt have tænkt sig, nogle friskere farver.
Efter showet gik vi over til busstop nr. 2, som vi havde fået besked på, og herfra gik der også alle minibusserne til Karon Beach og til Kata Beach. Vi var de sidste der blev sat af, for vi var dem, der boede længste væk, selv om der var flere der boede ved Kata Beach. Da vi kom op på værelset, satte vi os lige lidt ude på altanen og sundede os ovenpå alle de indtryk, vi havde fået i løbet af aftenen, og vi gik i seng lidt over klokken 24:00. Skridttælleren sagde 14893 skridt.

Torsdag den 20.
Da vi stod op var det gråvejr, men dog tørvejr. Så efter morgenmaden ca. kl. 10:00 gik vi hen til landevejen, som går langs stranden. Vi gik næsten helt ud til enden af Karon Beach, men Kais restaurant så stadig ud til at være lukket. Så gik vi gennem byen op til hovedgaden, og der så vi en restaurant, som også hedder Kais Restaurant, og den var åben. Mon det kan være den samme Kai, der har denne restaurant? Vi gik et godt stykke hen af hovedgaden, og var så inde på en lille cafe og få en kop kaffe. Lidt længere henne gik vi af en sidegade tilbage til landevejen ved stranden og fulgte så den resten af vejen tilbage. Vi var dog også lige inde og få en milkshake undervejs. Vi var tilbage på hotellet ved halv tre – tretiden, godt trætte i benene. Så lagde vi os lidt ned ved poolen og slappede af, inden vi gik op og drak en kop kaffe. Da vi var ude og gå, var vi inde og købe lidt flutes i et bageri, og lidt ost og to krus nudler, af dem man bare skal blande op med kogende vand, For vi har besluttet os til at spise hjemme i dag, og drikke den flaske vin, som stod til os på værelset, da vi ankom. Når vi har spist, vil vi gå ned og få noget fodmassage, for det har vores fødder og ben vist fortjent. Indtil nu har vi gået 21074 skridt.
Da vi have blødt vores nudler op med kogende vand og ladet dem trække i 3 minutter, smagte vi på dem, og vi blev enige om, at de vist var det stærkeste, vi endnu havde fået at spise. Vi har ellers spist krydrede og stærke retter, men de her, var for stærke, så vi måtte fiske nudlerne op af væsken, og så spise dem af en tallerken.
Da vi havde spist gik vi ned til Elephant massage og fik en dejlig fodmassage og jeg fik også manicure, så lige nu har jeg nogle flotte negle. Bagefter var vi henne og få en mojito på cafe Opera, inden vi gik hjem og sad lidt på altanen. Skridttælleren stod på 24.344 skridt, da vi gik i seng.

Fredag den 21.
I dag regnede det da vi stod op, men solen kom hurtigt frem, så efter morgenmaden lagde vi os nede ved poolen. Det var godt nok hot, så jeg måtte kravle ind under parasollen ret hurtigt. Ved et tiden begyndte det igen og regne, så vi gik op og fik en kop kaffe. Nu er klokken halv fire og det ser ud til at lysne nu, så vi håber, det bliver tørvejr snart. Mogens har lige lagt sig, for at få en lille lur, medens jeg skriver i dagbogen. Når jeg har lagt dette ind på serveren, vil jeg lige gå ind og spille på indersiden.
Vi har godt nok været sløve i dag. Da vi havde været i bad, gik vi hen og spiste på den lille familierestaurant, hvor vi også spiste for leden dag. Vi fik først noget krydret pomelo salat med store stegte rejer, og derefter en ret med kylling hver, samt 2 store chang. Derefter gik vi en lille tur, og fik en sjus ved en af folkevogns barerne (Mogens en Mai Thai og jeg en mojito) og på vejen tilbage fik vi en isdessert på en anden restaurant. Da vi kom tilbage, fik vi hver et glas af noget rødvinsagtigt, som vi havde købt i et supermarked forleden dag. Skridttælleren viste kun 6751 skridt, da vi gik i seng.

Lørdag den 22.
Det var gråvejr, da vi gik over og spiste morgenmad, så ved ti – tiden gik vi over til busstationen og tog en bus ind til Phuket By. Solen kom frem ind i mellem, så vejret var ok. Lige da vi stod af bussen blev vi overfaldet af forskellige buschauffører, som ville køre os alle mulige steder hen, til næsten ingen penge, og selv om vi prøvede at forklare dem, at vi hellere ville gå lidt rundt, blev de ved, så vi var lige ved at tage bussen tilbage igen med det samme. Det hjalp dog lidt, da vi var kommet et stykke væk fra bus holdepladsen.
Vi gik rundt i byen et par timer, og var også inde i et shoppingcenter, hvor de solgte alle mulige mærkevarer. Vi købte dog ikke noget, udover en kop kaffe og en donuts lignende kage. Senere begyndte det at dryppe, og så gik vi ind på en Italiensk restaurant og fik en pizza, og vi var lige kommet indenfor, da det så styrtede ned. Så medens vi spiste pizza, kom der godt nok meget regn.
Efter at vi havde spist, var det stilnet lidt af, så vi gik hen til busholdepladsen. Det regnede stadig lidt, men ikke så meget, og vi var heldige, for bussen skulle køre 5 minutter efter at vi kom. Vi var tilbage på hotellet ved fire tiden, og fik så købt noget mere internet tid, så da vi var kommet op på værelset, skrev jeg en sms til Brian og spurgte om, de var hjemme, for så ville vi gå på Facebook, så vi kunne chatte sammen. Det var de, så vi sad og skrev lidt sammen.
Bagefter drak vi en kop kaffe og spiste lidt frisk pomelo og ananas ude på altanen. Vi ville være gået ned til poolen og have lagt os, men solen var ikke helt stabil, så vi blev bare siddende på altanen og slappede af, og nu er klokken efterhånden blevet lidt over seks, så nu varer det ikke så længe, inden vi skal i bad og gøre os i stand til aftenen.
Vi gik ned til vores sædvanlige massagedamer og fik en gang fodmassage inden vi spiste op Cafe Opera, hvor vi også fik en Mojito inden vi gik hjem og gik tidligt i seng. Kl. var kun lidt over 22, men jeg havde sovet dårligt den foregående nat, så jeg var ret træt. Skridttælleren viste 14898 skridt.

Søndag den 23.
I dag har det været godt vejr hele dagen. Godt nok ikke sol konstant, men næsten hele tiden. Så vi har ikke foretaget os ret meget andet, end at ligge ved poolen og slappe af. Nu er klokken 17:00 og vi gik op fra poolen for en halv times tid siden, og har lige drukket en kop kaffe ude på altanen. Så nu vil jeg lige gå på Facebook og skrive tillykke til Kristina. Det er ellers meget sjovt, at vi har mødt ham der er blikkenslager ude i vores bebyggelse. Han hedder Karsten, og han og hans kone skal hjem i dag. Så har de været hernede i 3 uger, og det er deres første tur her til Thailand. Da vi sad og talte med ham her i eftermiddags, fortalte han noget om hans ven, som hedder Flemming Palmvig, og det er Ruth og Johns søn, og ham Karsten kender også Kasper og Claus (vores naboer da vi boede i Bueparken). Verden er altså ikke så stor.
Inden vi gik hen og spiste var vi lige nede og aflevere noget vasketøj i et supermarked, der ligger næsten lige overfor hotellet. Vi kan hente det igen i morgen efter kl. 20:00. Så gik vi op på hotellets Lobby bar og fik en frugtdrink. Da vi ankom til hotellet, havde vi fået et kort til sådan en drink, som kun kunne bruges mellem 6 pm. og 9 pm., men det var først nu, at vi synes, at det passede ind i vores program. Bagefter gik vi ned og spiste på den lille familie (gadekøkkenagtige) restaurant, der ligger et lille stykke henne af vejen. Senere gik vi en lille tur, og på vej tilbage til hotellet, var vi lige inde på en anden restaurant, hvor jeg fik Mango Sticky Rice og Mogens fik en Bananasplit. Så var vi også lige inde og handle lidt i et supermarked, inden vi satte os op på vores altan og fik en rom og cola. Da vi gik i seng viste skridttælleren kun 5.172 skridt, så det var ikke meget vi havde bevæget os denne dag.

Mandag den 24.
I dag skinnede solen lidt, da vi gik ned til morgenmaden. Men der var også en del skyer, så vi fandt ud af, at vi ville tage en tur ind til Patong. Nede i receptionen er der sådan en tourinformation, så vi spurgte damen der sidder der, om der gik en bus herfra Kata Beach til Patong, men det gør der ikke direkte. Så man skal først tage bussen til Phuket Town, og derfra en bus til Patong. Så vi gik i stedet for ud og tog en taxa ind til det store indkøbs center Jung Ceylon i Patong. Vi var derinde kl. 10:30, og der var der ikke lukket op endnu i butikkerne, så vi gik en tur udenfor centeret indtil de åbnede. Der var godt nok mange butikker, og mange af dem solgte Sanukker. Vi fandt også en butik, som solgte sko ligesom dem Susan har, men de største var i str. 41, og da jeg prøvede dem, synes jeg, de var lige små nok, så jeg købte ikke nogen sko. I det hele taget købte vi ikke nogent. Vi var kun lige inde i et kæmpestort supermarked BigC, og købe noget kanel (som vi var løbet tør for), noget pomelo, og så fandt vi noget juice (Roselle Juice), som vi altid får nede hos vores massage damer, når vi har fået massage. Dernede får vi det serveret varmt i en lille kop, og det smager bare så godt.
Da vi var trætte af at gå rundt, gik vi udenfor og prøvede at finde ned til stranden. Det lykkedes også, og så satte vi os der og spiste vores pomelo. Vi kiggede på vores kort over Patong, og så, at vi var ikke så langt fra busstationen, så vi gik hen til bussen og kørte med den til Phuket by. Da vi ankom der, var det begyndt at regne, så da vi stod ud af bussen, stod det ned i tove, så vi måtte gå i læ. Straks var der 4 – 5 taxa chauffører, der ville køre os alle mulige steder hen, men det ville vi ikke. Vi ville bare ind og have en kop kaffe og lidt frokost. Da det var stilnet lidt af, gik vi så hen og fandt et lille sted, hvor vi hver fik en Latte og en Thai ret. I alt 140 Bath. Derefter gik vi hen mod bussen til Kata Beach og undervejs købte vi nogle blomster af dem til 10bath pr. lille buket. Pris på busturene: Patong til Phuket Town 25 bath p. p. Phuket Town til Kata Beach 30 bath p. p. I alt for 2 personer 110 bath.
Da vi havde sat os ind i bussen til Kata Beach begyndte det i gen at regne, og så kom der igen en ordentlig sjasker, men det var heldigvis tørvejr igen, da vi stod af bussen og gik tilbage til hotellet.
Vi gik så op og tog en kop kaffe, og kunne se, at det igen trak op til regn, og ganske rigtigt gik der ikke længe inden himmel og hav igen stod i et. Så det er nogle ordentlige byger, der er kommet her sidt på eftermiddagen, og det ser stadig meget mørkt ud, så der kommer nok mere regn. Men pyt med det, bare det er holdt op, inden vi skal ned og have massage og spise, og det er det jo nok, for det plejer at klare op hen mod aften.
Nu ikke mere lige nu. Klokken er omkring 17:30 og Mogens sover, medens jeg skriver, men nu tror jeg lige, jeg vil læse lidt.
Det var klaret op, da vi gik over og hentede vores vasketøj. Da Mogens havde været oppe på vores værelse med vasketøjet, gik vi ned og fik en omgang oliemassage. Mogens synes, at det var den allerbedste han nogen sinde har fået. Så det var jo godt.
Bagefter, da klokken efterhånden var blevet næsten 22, gik vi over og spiste på en restaurant, vi ikke har været på før. Først delte vi en forret, som var nogle kyllingefrikadeller. Og bagefter fik jeg en nudelret med kylling, og Mogens fik en spicy rød karry ret med kylling. Tjeneren spurgte om den skulle være medium spicy, hot spicy eller thai spicy. Mogens valgte thai spicy, og da han fik den, stod tjeneren og ventede lidt, og så på at han tog den første mundfuld. Den var stærk, men ikke mere end at han kunne spise den.
Da vi havde spist gik vi hjemad, men så begyndte det at regne, så vi måtte gå i læ. Jeg havde godt nok taget en paraply med, men det regnede meget. Efter at vi havde stået i læ et stykke tid, sagde jeg til Mogens, at jeg altså blev nødt til at gå hjem, for jeg skulle sådan tisse. Så jeg skyndte mig hjem til hotellet, og Mogens blev stående i læ og ventede på, at regnen stilnede af. Det tog et kvarters tid inden han kom hjem. Så fik vi lige en lille rom og cola inden vi gik i seng. Skridttælleren stod på 15.600 skridt.
Tirsdag den 25.
I dag har min lillebror fødselsdag. Så da vi havde spist morgenmad, skrev jeg lige en besked til ham på Facebook. Vejret i dag er gråt. Solen har lige været lidt fremme, men ikke længe. Så vi har været ude og gå en lang tur.
Vi gik ned til byen og ud af vejen langs stranden, og videre til Karon Beach og ud til den store rundkørsel. Så gik i op ad hovedgade og ned af en sidevej og tilbage til hovedgaden af en anden sidevej. Vi troede at der var mange flere sideveje med butikker, men det var der ikke, så vi gik bare af hovedgaden indtil butikkerne sluttede, og så gik vi tilbage igen. Det var meningen, at vi ville gå ind og spise frokost på Kais restaurant, men vi syntes at det var for tidligt til frokost. Og derudover var der heller ingen andre gæster på restauranten, så vi gik bare videre.
Da vi var kommet ned til stranden igen, og var kommet forbi Karon Beach, var klokken efterhånden blevet halv to, og så gik vi ind og fik en skål suppe hver, og delte en stor Chang. Derefter gik vi hjem, og nu ligger Mogens og får sig en morfar, medens jeg skriver. Så nu lægger jeg lige det jeg har skrevet ind i dagbogen og når Mogens så engang vågner, skal vi have en kop kaffe.
Efter kaffen slappede vi bare af, indtil vi skulle i bad.
Så gik vi ud af landevejen og op til den store hovedvej, hvor vi gik ind og spiste på sådan et gadekøkken lignende familiested. Vi havde bestilt forårsruller som starters, og Mogens havde bestilt en risret, som sædvanligt med kylling og jeg havde bestilt noget ris med omelet med kylling. Først fik Mogens sin ret, derefter kom forårsrullerne og til sidst min ret. Desuden var Mogens’ mad en meget lille portion kød (højst fem små stykker kylling) men selvfølgelig en stor portion ris. Der var heller ikke meget kylling i min ret.
Da vi gik fra restauranten, gik vi forbi et sted, hvor der lå en masse affald, og rundt i det, myldrede det med rotter. Det er godt nok ulækkert. Vi er nu stødt på rotter et par gange før, men det har kun været en enkelt en af gangen, og har var der bare så mange.
Da vi var næsten tilbage ved hotellet, gik vi lige ind i supermarkedet og købte en cola til vores rom, så da vi kom op på værelset, drak vi lige en rom og cola, inden vi gik i seng. Vi havde haft en hel dag uden regn. Skridttælleren stod på 26220, så lidt havde vi da fået gået.
Onsdag den 26.
Det har regnet meget i nat, og det styrter stadigvæk ned. Så vi måtte tage paraplyer med, da vi skulle over og spise morgenmad. Efter morgenmaden, så det ud, som om det lysnede lidt, men det holdt ikke længe, for det regner stadig. Og det ser ud, som om det har tænkt sig at blive ved med at regne. Så nu har jeg lige læst dagbogen igennem og rettet stavefejlene, eller i hvert fald nogle af dem, så nu vil jeg prøve at overskrive hele dagbogen. Senere når klokken er blevet omkring 1 herovre vil jeg skrive til min kusine og til Arne og ønske dem tillykke med fødselsdagen.
Det blev ved med at regne. Så da vi bare havde siddet og set ud på regnen, blev vi ved et tiden enige om, at nu måtte der ske noget. Så vi tog hverv vores paraply og gik en lille tur, medens regnen ikke var så kraftig. På vej tilbage gik vi ind på Andaman Coffe, og fik en kop kaffe og en kage. Medens vi sad der, tog regnen til, og det styrtede bare ned, så vi blev siddende. Efter halv anden times tid købte vi så en øl til Mogens og Kiwijuice til mig. Der gik endnu en times tid, inden det stilnede så meget af, at vi kunne gå tilbage til hotellet.
Mogens fik sig så en lur, og jeg læste lidt, og gættede nogle krydsord.
Senere da vi havde været i bad og gjort os i stand, gik vi ved halv otte tiden ned og fik en omgang fodmassage. Og bagefter gik vi ind på Cafe Opera og spiste, og fik så også lige en Mojito inden vi gik hjem. Det havde godt nok været et kedeligt vejr hele dagen. Skridttælleren stod på 8.072 skridt
Torsdag den 27.
Regnevejr igen i dag, og det ser ud til heldagsregn igen. Må ærligt indrømme, at nu er det ved at være for meget. Da vi havde spist morgenmad, tog vi vores paraplyer, og gik hen og tog bussen ind til Phuket Town, og håbede at vejret derinde, var lidt bedre. Men vi blev selvfølgelig klogere. Da vi skulle af bussen, stod det ned i tove, så vi måtte stå i læ en ti minutters tid, inden det stilnede af. Vi gik så rundt derinde i et par timer, hvor det godt nok regnede, men det var så heldigvis en stille regn. Vi var lige inde på en cafe og få en cafe latte (men ingen kager, udover den småkage,, der sammen med et glas vand, hørte med til kaffen).
Da vi var kommet tilbage til busstationen ved Kata Beach, holdt det op med at regne i ca. 5 minutter, inden det startede igen, men dog stadig en mild let regn. På vejen tilbage til hotellet købte vi en mango, en pomelo og en mandarin, som vi spiste oppe på værelset, inden vi ville tage os en lille lur. Jeg kunne nu ikke falde i søvn, selv om jeg synes at jeg var blevet sløv af busturen, så jeg fandt computeren frem, så jeg nu lige kan få skrevet dagbog, og lagt det ind på serveren, inden Mogens vågner igen.
Jeg var lige inde og kigge på Facebook, da Brian loggede på, så jeg fik lige skrevet lidt sammen med ham, indtil Mogens vågnede og vi skulle have en kop kaffe. Efter kaffen slappede vi bare af indtil vi skulle i bad og gøre os i stand. Vi gik ned på hjørnet af hovedgaden og spiste. Der havde vi ikke spist før, vi har kun været derinde og få en mojito en dag, og en is en anden dag. Da vi havde spist gik vi en tur langt ud af hovedgaden og tilbage igen. Og da vi kom til den sidevej, hvor vores massagedamer og Cafe Opera ligger, måtte vi lige hen og have en mojito. (Også fordi jeg skulle sådan på toilettet). Da vi gik hjem og i seng, var klokken efterhånden blevet over elleve. Skridttælleren stod på 18.051.
Fredag den 28.
I dag er det vores sidste hele dag, og det er tørvejr. Da vi kom ned til morgenmaden kom Oscar ( ham fra Koh Samui, som vi troede hed Simon) hen til os, og sagen en hel masse. Vi forstod ikke det hele, men det var noget om, at han ville invitere os til et eller andet. Så vi skal mødes med ham nede i receptionen kl. 11:30, sammen med to andre par, og så vil vi blive kørt i bil over til et andet hotel, som ligger ca. 5 minutter herfra, og så ville vi også få en gratis frokost. Hvad det ellers var vi skulle, kunne jeg ikke helt forstå, men nu prøver vi det. Da vi gik op fra morgenmaden begyndte solen ellers at skinne svagt, så det er måske lidt ærgerligt, at vi ikke kan være ved poolen og nyde solen medens den er der, men nu har vi sagt ja til det andet.
Vi gik ned i lobbyen ca. 20 minutter over 11, og satte os. Lidt efter kom Oscar og sagde, at vi bare skulle venter på at de andre også kom, og at der kom en familie mere. Lidt senere kom de andre danskere som skulle med. De var lige ankommet hertil i går, og skal være her en uge og derefter en uge til Krabi. Jeg spurgte dem, om de havde forstået hvor vi skulle hen og hvad vi skulle, men det havde de heller ikke. Kun at det var gratis. Da det sidste par var kommet, skulle vi med en af hotellets vogne. Sådan en noget lignende TukTuk’erne på Koh Samui. Vi kørte i 5 – 10 minutter og kom så til et hotel der hed Tropical Resort. Her blev vi sat i baren, med besked fra Oscar om, at han lige skulle hente nogle flere. Det viste sig at være endnu et par, med en voksen datter fra vores hotel. Vi fik udleveret et spisekort og et drinkskort, og spurgt om, hvad vi ville have. Først sagde vi, at vi bare ville have noget at drikke, for vi havde jo næsten lige spist morgenmad. Mogens og jeg bestilte hver en frugt shake. Lidt efter kom tjenerne så også med en velkomst drink. Det smagte som ananasjuice. Bagefter fik vi vores frugt shakes.
To af de andre ægtepar bestilte både noget at drikke og noget af spise, og da klokken så efterhånden var blevet omkring halv et, bestilte det sidste ægtepar og os så også en ret hver. Mogens fik noget kylling med frisk chili, men det smagte ikke af særligt meget. Jeg fik Kylling med cashue nødder, og det smagte dejligt. Da vi havde spist skulle vi åbenbart ikke andet, for så spurgte Oscar om vi ville gå hjem. Vi spurgte om vi ikke måtte se at af værelserne på hotellet. Det fik vi lov til. Det ville de to andre danske par også gerne, så vi gik alle sammen op og så er værelse oppe på 3. sal. Det var et rigtigt dejligt værelse, med både badekar og en selvstændig brusekabine, og et selvstændigt toilet. Rigtigt flot, og meget pænere end det hotel vi bor på, men til gengæld ligger det ikke helt ligge så flot, som vores hotel. Vi har jo en helt fantastisk udsigt, og det var der bestemt ikke der.
Da vi gik fra hotellet, var det overskyet, så gik vi op til den store hovedvej, og lidt henne af den, gik vi op af en sidevej, hvor vi ikke havde været før. Det var ikke et sted med butikker, men med masser af planter. Det mindede lidt om en regnskov. Da vi havde gået et lille stykke begyndte det at gå stejlt opad, så vi var lidt i tvivl om, vi nu skulle gå derop. Men det gjorde vi, og vi kom ganske højt op, hvor der var en fantastik udsigt over byen. Lidt længere fremme gik det opad igen, så vi har været på en lille bjergvandring. Vi synes det er utroligt, så mange forskellige planter, der vokser lige ved siden af hinanden. Efter et stykke vej gik det så nedad igen mod hovedvejen. Det var lige så stejlt, som da vi gik opad, så det kan godt være, at vi kan mærke det i benene i morgen. Det var ikke fordi vi gik så langt, men mere det her med op og ned. Da vi kom tilbage til hotellet havde vi gået ca. 12.00 skridt.
Nu var solen begyndt at skinne lidt igen, så vi satte os ud på altanen en halv anden times tid, og nu har vi lige været i bad, og vil så gå ned og få vores sidste omgang massage for denne gang.
Nu er vi tilbage på hotellet. Vi har været nede hos Elephant massage og få den sidste omgang fodmassage mm., og det var meget rørende. Vi fik gaver af dem. Vi fik en hue hver, som en af massagedamerne havde strikket. Og Mogens fik en lille vedhæng med big budha. Jeg havde også bestilt en gang manicure, og damen der ordnede mine negle malede også en lille blomst på hver af mine ringfingre. Rigtigt flotte små håndmalede kunstværker. D var meget kede af, at vi skulle rejsehjem (sagde de).

Bagefter gik vi ind og spiste på Cafe Opera, og fik selvfølgelig også lien en enkelt mojito inden vi gik hjem. Nu er vi så tilbage på hotellet og nu vil vi gå i seng. Skridttælleren står på 15606 skridt, og det har været tørvejr hele dagen. Alt i alt en dejlig dag.
Lørdag den 29.
Det har regnet voldsomt igen i nat, men da vi stod op skinnede solen. Så da vi havde spist morgenmad, gik vi ned og lagde os ved poolen indtil kl. 12.00. Så gik vi op og begyndte at pakke. Nu er klokke lidt i et, og vi er næsten færdige med at pakke, så nu vil vi lige drikke en kop kaffe, og derefter gå i bad. Vi havde spurgt, om vi mod betaling, kunne beholde værelset til kl. 17 (vi bliver hentet kl. 17:45), og i torsdags blev der sagt, at vi bare skulle komme ned fredag eftermiddag og betale 500 bath, og så kunne vi godt beholde det. Men da vi så kom og ville betale i går eftermiddags, kunne det lige pludseligt ikke lade sig gøre, men vi måtte beholde til 1 . 2 uden at skulle betale ekstra. Det er lidt irriterende, men sådan er det bare. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, så nu er det selvfølgeligt lidt ærgerligt, at vi skal rejse hjem, men på den anden side, bliver det nu også dejligt at komme hjem igen. Nu skriver jeg nok ikke mere i dagbogen, medens vi er hernede, men vil nok prøve at skrive en afslutning, når vi er kommet hjem.
Nu skriver jer alligevel lidt, medens vi sidder og venter. Vi nåede ikke at drikke kaffe, for lige som vi skulle til det, ringede de nede fra receptionen og spurgte om, hvornår vi tjekkede ud. Jeg sag, at det ville vi gøre om en halv times tid, men så sagde damen, at så længe kunne vi ikke vente, og at vi skulle tjekke ud nu. Jeg sagde til hende, at vi havde fået at vide, at vi kunne blive på værelset til ved et – to tiden, og at vi ikke var færdige med at pakke, så der ville gå mindst et kvarter. Det var så OK, så vi skyndte os lige i bad og fik tøj på, og lige inden vi skulle gå ud af døren, ringede hun igen, og så fortalte jeg, at vi var på vej ned.
Vi satte vores kufferter nede i receptionen, og gik så over på en restaurant og fik lidt frokost. Da vi kom tilbage til hotellet, lagde Mogens sig på en af sofaerne, og prøvede at sove lidt, men jeg tror nu ikke han fik sovet noget. Jeg tog computeren frem, og kiggede lidt på vores mailkonti, og på Facebook, hvor jeg så Susans nedtælling. Solen har skinnet hele dagen ind til nu, så jeg kan godt forstå at de glæder sig.
Nu sidder vi så ved receptionen og venter. Klokken er nu ca. 16:55, så nu varer det ikke så længe, inden vi bliver hentet.
Vi blev hentet ca. 16:35. Der var meget trafik på vejen, og chaufføren spurgte os om, hvad tid vi skulle flyve, for han mente, at det ville tage en hel til halvanden time, at nå frem til lufthavnen., Det tog også lidt over halvanden time inden vi var i lufthavnen, men der var stadig halvanden time til vi skulle flyve, så der var tid nok. Det gik rimeligt hurtigt med at tjekke ind og komme igennem sikkerhedskontrollen. Vi gik en tur rundt i lufthavnen, inden vi gik hen til Gate nr. 9, hvor vi skulle flyve fra. Her sad vi og ventede en halv times tid, inden de begyndte at boarde. Undervejs fik vi udleveret en lille kasse, med en crossent m/skinke og ost og en juice og vi fik også en kop kaffe. Da vi ankom til Bangkok lufthavnhavde vi ca. 3 timer inden vi skulle flyve derfra. Vi gik lidt rundt i lufthavnen og kiggede på butikkerne, og var inde og fik en kop kaffe og et stykke kage. Senere fandt vi frem til gates B5, hvor vi skylle flyve videre fra, men der var stadig ca. 1 ½ time til vi skulle flyve, så vi sad bare og slappede af. Mogens prøvede at lægge sig lidt og sove, men han kunne ikke falde i søvn.
Undervejs på flyet hjem fik vi sovet en del, så vi ikke var død trætte, da vi landede. Da vi kom hen til bagagebåndet, kom vores kufferter med det samme, så vi kom hurtigt ud i ankomsthallen, hvor Susan og Brian ventede på os.
Vi kørte med Brian og Susan hjem og fik morgenmad, inden Brian kørte os hjem, og så var den ferie slut.

Minna og Mogens dagbog fra Koh Lanta & Koh Lipe Januar 2012

Fredag den 6. januar 2012
Vi skulle flyve kl. 20:45, og Susan og Brian kom og kørte os i lufthavnen. De kom ind til os ved halvfemtiden, og så gik vi hen og spiste lidt på Cafe Phenix. Derefter gik hjem igen og hentede kufferterne og så kørte vi i lufthavnen, så vi var der kl. 18:45.
Der var lang kø ved indtjekningen, så efter 10 minutters tid, sagde vi farvel til Susan og Brian, så de kunne køre, inden de skulle betale for parkeringen.
Da vi endelig havde fået tjekket ind, gik det heldigvis hurtigt med at komme igennem sikkerhedskontrollen, og allerede da stod der boarding på tavlen for vores fly, men vi gik nu alligevel ind i Taxfree og købte noget sololie og på vejen ud til gaten, var vi også lige inde og købe et par blade.
Vi fløj til tiden, så det var jo dejligt. Vi fik drink. Mogens fik Gin og Tonis og jeg fik Campari med juice. Senere fik vi serveret aftensmad og her valgte vi Beef in Massaman Curry. Det smagte godt. Vi sov lidt undervejs, men det blev ikke til så meget, men turen gik fint.

Lørdag den 7. januar
Vi landede på Phuket kl. 13:15 Thai tid. Inden vi landede havde vi fået morgenmad med spinat omelet.
Efter at have fået vores kufferter, hvilket gik meget hurtigt, gik vi ud af lufthavnen, og her stod der en chauffør med et skilt med vores navne, så det var jo dejligt nemt. Vi blev så kørt fra Phuket over til fastlandet og ned til Krabi og et stykke videre til en bilfærge der sejlede til Koh Lanta Noi. Derfra videre til enden færge, som sejlede over til Koh Lanta Yai, og så kørte vi en kort tur til hotellet. Hele turen havde taget ca. 5 timer incl. en kort tissepause, så klokken var efterhånden blevet 19:00 og vi var ved at være godt trætte.
På hotellet afleverede vi vore hotelvoucher, og skrev under på nogle papirer. Så kom der en dame og fortalte os, at de ikke kunne finde nogen booking til os, og spurgte hvilket bureau det var bestilt igennem, og så sagde vi selvfølgelig Top Tours. Men det kendte de slet ikke. Hun sagde dog, at vi kunne få et værelse til i morgen, og så ville hun kontakte Top Tours. Vi blev lidt forskrækkede over dette, så vi skrev en sms til Susan og Brian, og Brian kontaktede så Top Tours i Danmark, og det var vist meget godt, for der var nemlig lukket om søndagen. Top Tors i DK kontaktede Ulrik på deres kontor i Bangkok, som så kontaktede hotellet, efter at han havde skrevet en sms til os og spurgt om vi havde fået et værelse og hvor vi var.
Efter vi havde fået et værelse, men ikke pakket ud, da vi jo ikke viste om vi kunne bliver der, gik vi en tur ned i byen og fik lidt at spise. Vi fandt en restaurant der hedder Kung Restaurant og fik efter 3 kvarters venten en omeletagtig ret med kylling, (det vil sige, vi havde faktisk bestilt to en med kylling og en uden), men de kom kun med en, som vi så delte, og en suppe hver med grøntsager, citrongræs og rejer serveret i den hel kokosnød. Det smagte godt, men der var nogle af tingene i suppen, som man ikke kunne tygge, men det var godt alligevel.
Derefter gik vi tilbage til hoteller og i seng.

Søndag den 8. januar
Efter at have spist morgenmad, gik vi en tur til stranden i et par timer. Så blev vi enige om, at gå en tur. Vi gik langs stranden så langt vi kunne. Vi havde ikke gået ret langt, for stranden var fuld af sten, så vi synes, det er dejligt, at vi har en pæn sandstrand, der hvor vi bor. På vejen tilbage var vi nede i byen og inde i et supermarked, hvor vi købte noget Pomelo og nogle kiks, som vi gik hjem og spiste, som frokost.
Da vi ikke havde hørt noget om vores værelse, ringede jeg til Ulrik, som så fortalte, at alt var i orden, og at det var fordi bookingen var sket gennem en agent, at hotellet ikke kunne finde den, men at alt nu var som det skulle være. Så var vi mere rolige, og kunne nu pakke ud.
Efter et bad, gik vi ned i byen og fik en omgang massage med kokosolie. Det var lækkert. Pris 2 x 450 Bath. Derefter var vi henne og spise på en restaurant der hedder Old Haus Restaurant, hvor vi først fik nogle vegetar forårsruller , og derefter fik jeg en nudelret med og Mogens fik en ret med ris til.
Efter maden gik vi i supermarkedet og købte en lille flaske whisky (20cl.), 2 colaer, 2 øl og 2 breeser agtige ting.
Så gik vi hjemad, og undervejs købte vi en ananas i bod. Den vil vi have til frokost i morgen. Vi fik en sjus på altanen inden vi gik i seng ved halv tolvtiden,

Mandag den 9. januar
Efter morgenmaden gik vi igen til stranden, hvor vi lå et par timer indtil det begyndte at regne. Så gik vi ned i receptionen med computeren, for at sende en mail til Heidi. Det drillede lidt, men lykkedes til sidst. Mens vi sad der, ringede Brian til os på Skype.
Senere gik vi en tur ned til byen, og var inde og købte en vand og nogle små yoghurt, som vi spiste til frokost, sammen med ananassen, som vi havde købt om aftenen.
Om eftermiddagen var vi igen et par timer på stranden, inden vi gik op og fik en lille sjus, før vi gik i bad.
Om aftenen var inde og spise på Leaf House Thai Restaurant og her fik vi først en Mojito, og så bestilte vi to risretter. En med grøn Curry og en med rød Curry. De smagte begge to godt, og den røde var dejlig stærk.(den fik Mogens).
Medens vi ventede på maden, kom der to af dem vi går til Bikefit med. De var kommet kørende på en scooter, og havde fået øje på os, og kom så og hilste på os. Det var ret pudsigt, at man tager til Koh Lanta, og så møder nogle fra Husum der.
Efter vi havde spist, gik vi hen og fik en gang fodmassage. Pris 2 x 300 Bath. Det var også lækkert. Man bliver hurtigt forfalden til at få massage.
Tilbage på hotellet fik vi en godnat sjus inden vi gik i seng, og så var den dag gået.

Tirsdag den 10. januar
Som de øvrige dage startede vi med at gå på stranden efter morgenmaden. Vi var der til ved et tiden, men da det så var næsten overskyet, blev vi enige om, at gå en lang tur. Vi gik en times tid og var så lige inde et sted og få en vand, inden vi gik hjemad igen. Jeg spurgte efter Stickey rice med mango, men det havde de ikke der.
På vejen tilbage var vi inde på et tysk bageri og få en kop kaffe og et stykke kage. Her købte vi også en lille pakke rugbrød (for det synes vi, vi mangler om morgenen). Da vi var næsten hjemme, ville vi lige købe noget frugt i en bod, og her havde de Stickey Rice with mango, så det købte vi, sammen med en ananas. Vi fik risene med i en lille bakke, og også noget dressing i en plasticpose og en pose med nogle nødder.
Mogens ville ikke smage risene, men jeg synes de smagte dejligt.
Efter vi havde været i bad, og klædt os på, gik vi ned i byen og spiste på Ko – Cha restaurant. Her fik jeg en kokossuppe med kylling og Mogens fik Massaman med kylling.
Bagefter gik vi hen og ville have haft oliemassage, der hvor vi havde fået fodmassage i går, men der var fuldt optaget. Så vi gik hen på en anden klinik, som ligger lige i nærheden af vores hotel. Det meste af massagen foregik med tryk (pres) på både krop, arme, ben og hoved. Det var lidt hårdt, men føltes alligevel dejligt. Pris 2 x 300 Bath.
Nu var klokken efterhånden blevet halv elleve, og der var helt dødt og mørkt alle steder, så vi gik hjem og fik en lille godnat sjus.
Vi fik lige set vores mail igennem, og ringede til Brian på Skype, da vi så han var on-line.
Og nu har jeg lige prøvet at opdatere dagbogen, men det er lidt svært, når man ikke har skrevet hver dag, men skal huske, hvad man har lavet. Jeg tror først jeg lægger den på Brians hjemmeside i morgen. God nat og sov godt.

Onsdag den 11. januar
Ligesom de øvrige dage stod vi op ved halv ni tiden, og gik over og spiste morgenmad. Så gik vi til stranden ved ti – tiden, og som de øvrige dage blev det overskyet ved tolvtiden. Der kom også en lille byge, så vi gik over til massagepigerne (damerne) og fik en omgang massage, Mogens fik Oliemassage og jeg fik Thai – Oliemassage. Det var som sædvanligt dejligt. Pris 2 x 400 bath.
Bagefter gik vi til stranden igen, men det var og er stadig overskyet. Klokken er nu ca. 17:30. Mogens er lidt bekymret for i morgen, hvor vi skal videre til Koh Lipe. Han kan ikke forstå, at vi ikke har fået noget besked om, hvornår vi skal af sted, men ham inde ved Top Tours i Kbh. sagde udtrykkeligt, at vi ville først få et brev eller fax om det i løbet af aftenen, så jeg regner ikke med, at der bliver nogle problemer med det. Nu vil jeg gå ned i receptionen, og se om jeg kan få lagt det jeg har skrevet ind på Brians hjemmeside.
Nu har jeg været nede og lægge det jeg havde skrevet indtil i eftermiddag ind på hjemmesiden, og da jeg var færdig med det, kom Mogens ind fra stranden. Så gik vi op og satte os på altanen og delte en øl. Og bagefter pakkede vi det meste, så det var klart til i morgen.
Senere gik vi i bad og gjorde os i stand, og så gik vi over i receptionen og der lå besked til os fra Krabi Specialisten om afhentning i morgen og også til den22. når vi skal tilbage hertil. Det var godt, for så er Mogens mere rolig.
Derefter gik vi en tur ned af hovedgaden, hvor vi så var inde et sted og få en Thai Rom. Vi troede at det var noget specielt, men det var bare et glas med lidt rom i, så vi måtte også bestille en cola til at spæde den op med. Senere var vi inde på en restaurant der hedder The Town og spise. Her var rigtigt hyggeligt, men der var ikke så mange mennesker, og det var nok fordi den lå nede af en sidegade. Her fik vi først små forårsruller til forret, og derefter noget kylling i rød curry og kokosmælk. Det smagte rigtigt godt, lidt stærkt, men ikke for meget.
På vejen hjem til hotellet var vi lige henne og købe en lille portion Stickey Rice og en pandekage med banan og Nutella. Hjemme på hotellet igen spiste vi vores dessert, og nu har jeg lige lagt billeder ind på computeren, så nu vil vi gå ned i receptionen og opdatere dagbogen og lægge lidt billeder på Facebook.
Øv, det drillede. Da jeg havde opdateret dagbogen og ville gemme det, kunne jeg ikke få lov til det. Og da jeg havde overført en masse billeder til et album på Facebook og var ved at skrive undertekster på billederne, blev jeg smidt af nettet, og så forsvandt det hele. Surt show. Så overførte jeg billederne en gang til, og lagde dem ud uden undertekster. Og så gik vi op og i seng.

Torsdag, den 12. januar
Vi stod op ved 8 – tiden og gik over og spiste morgenmad, da vi havde gjort os i stand. Da vi var færdige med morgenmaden, gik vi tilbage til værelset og pakkede det sidste. Vi var færdige klokken lidt over ti, og så gik vi over ved receptionen, hvor vi skulle blive hentet kl. 11:00. Klokken blev ca. 10 minutter over 11 inden vi blev hentet, og så var det ikke ved receptionen, men over ved den bygning, hvor vores værelse var. Så det var godt, at der ikke var så langt til havnen, hvor vi skulle sejle fra kl. 11:30.
Klokken blev dog næsten halv et før vi kom af sted fra Koh Lanta. Det var åbenbart et eller andet galt med en af motorerne, som de rodede med. Da vi endelig kom af sted, sejlede båden meget uroligt det første stykke. Senere gik det lidt mere roligt til, men motorerne larmede så meget, at det var svært at tale med hinanden. Undervejs fik vi udleveret redningsveste, så vi blev lige pludselig lidt nervøse over, at der havde været noget i vejen med en motor. Nå, men vi kom da frem, og på vejen var vi inde ved 4 andre øer, hvor der var nogen der skulle af, og endnu flere der skulle på. Så efterhånden var der godt fyldt op, både på sæderne, men også på dørken, hvor alt bagagen for dem, der var stået på undervejs, blev lagt.
Da vi var fremme ved Lipe, blev vi og al bagagen læsset af på en stor ponton som lå 2-300 meter fra stranden. Så blev vi hentet i en longboat og sejlet ind til stranden, og bagefter blev vores bagage også hentet af en af disse både.
Vi havde regnet med at blive hentet af hotellet, men der var ingen, så jeg måtte spørge en mand om, hvor Bundhaya Resort var. Han pegene ned ad stranden, og viste mig hvor det lå. Da vi ikke havde lyst til at køre vores kufferter i sandet, gik jeg hen til hotellet, som ligger ca. 400 fra hvor vi stod, og snakkede med dem i receptionen, og så var der to små, men stærke drenge, som gik med tilbage, og bar kufferterne hen til hotellets reception.
Så fik vi vores bungalow og fik pakket ud. Bagefter gik vi en tur. Hele vejen ned af Walking Street. I starten af ”gaden” var der god gang i den, med højt musik og dans. Nede af gaden var der masser af små supermarkeder og masser af massagesteder. Langs stranden er der for øvrigt også masser af massagesteder, og de fleste steder, koster en oliemassage 300 bath. Vi gik ind på en lille restaurant og fik hver en papyasalat. Mogens fik en med saltede æg og jeg fik en med peanuts. De var rigtig gode, med masser af smag i. Bagefter gik vi en tur langs med stranden, men det var meget mørkt, så vi kunne ikke finde Cafe Lipe. Vi så et flot fyrværkeri på stranden. Vi var temmelig trætte efter sejlturen, som havde taget næsten 5 timer, så vi gik hjem og gik tidligt i seng, selv om klokken kun var omkring 21:30.

Fredag den 13. januar
I dag gik vi til stranden efter vi havde spist morgenmad. Vi var lidt skuffede over morgenmaden, for der var ingen former for yoghurt, og heller ingen ost. At brødet bare var toastbrød, var vi næsten godt klar over, men der var også kun det helt lyse brød, og det synes vi er lidt kedeligt. Nå, men pyt med det, vi klarer os nok.
Ved halv et-tiden skrev vi en sms til Max, og ønskede ham tillykke. Vi regnede med, at når klokken var omkring halv syv, og at han så var stået op. Forhåbentlig til et godt og hyggeligt morgenbord.
Lidt senere gik vi hen på Cafe Lipe og jeg fik en frugtsalat og et glas Vandmelonjuice, og Mogens fik et stykke Kage og en cafe latte. Vi viste dem et billede af Susan og Brian, fra oktober måned. De kiggede på det, men vi er ikke helt sikre på, om de kunne huske dem, men da jeg betalte, sagde damen, at jeg skulle hilse min søn.
Nu begyndte det at regne, endda temmelig meget, så vi skyndte os tilbage og pakkede vores strandting sammen, og gik op til vores bungalow. Så blev vi enige om, at gå ned til receptionen og gå på nettet, og lægge lidt billeder på Facebook og opdatere dagbogen, så det er det vi er ved nu. Det ser ud til at blive ved med at regne resten af dagen.
Efter at have lagt billeder på Facebook og opdateret dagbogen gik vi tilbage til bungalowen og gik i bad og tog noget andet tøj på, og så gik vi en tur hele vejen ned af Walking Street og tilbage, og da vi var næsten helt tilbage, gik vi ind og fik en gang oliemassage. Jeg tror at standardprisen på oliemassage, thaimassage og fodmassage er 300 bath for en time.
Da massagen var overstået gik vi hen og spiste på en af restauranterne nede ved stranden. Her fik vi først hvidløgsbrød (lyst toastbrød stegt på en pande med noget hvidløgsolie og lidt grønt), og Mogens fik så stir fries chillie med kylling og en gang ris, og jeg fik stegte nudler med kylling. Medens vi sad og spiste var der nogle der optrådte med stænger med ild i begge ender. Det så flot ud i mørket. Bagefter gik vi hjem og sad en halv times tid ude på liggestolene på vores lille terrasse, og nu er vi så gået ind og vil snart gå i seng, selv om klokken kun er omkring 23:00. God nat og sov godt.

Lørdag den 14. januar
Da vi gik ned for at spise morgenmad, gik vi ind i den lille butik der ligger ved receptionen, og købte to små yoghurter. Det var godt nok ikke naturel, men med vaniljesmag, men det var rart at få det til morgenmad, i stedet for kun det lyse brød. Vi fik så også æg, Mogens fik spejlæg stegt på begge sider, og jeg fik ”omelet” stegt som en meget tynd pandekage og også rullet sammen, som en pandekage, men det smage nu godt.
Efter morgenmaden gik vi til stranden, og det var meget varmt og solrigt i dag. Vi tog vores snorkel sæt med, og prøvede så at snorkle nede ved stranden. Det er der mange andre der også gør. Vi så da også lidt fisk, men det var lige så meget for at øve os lidt. Vi er lidt bekymrede for, hvordan vi skal få svømmefødderne på ude i vandet, når vi ikke kan bunde, men nu må vi jo se.
Ved tretiden gik vi op på Walking Street, og købte nogle bananer, en cola og noget vand, og så var vi henne ved et bageri og købte et lille fluteagtigt brød og en kokosroul. Det var vores lidt sene frokost i dag. Senere da vi havde badet, gik vi en tur hele stranden igennem, og så også Sita Resort hvor Susan og Brian boede i oktober måned. Vi synes det ser ud som det flotteste hotel her på denne strand. Vi kunne godt se, at der ikke er så mange mennesker i den ende af stranden, som der er, der hvor vi bor. Heller ikke så mange massagesteder, men dem er der masser af på Walking Street.
På vejen tilbage var vi lige inde på Cafe Lipe og her fik Mogens en Latte og jeg fik en Mango shake. Jeg kan godt forstå Susan og Brian blev forfaldne til dem.
Ved femtiden gik vi tilbage til vores bungalow efter en lang og solrig dag på stranden. Her slapper vi lige lidt mere af, lægger billederne ind på computeren og skriver lidt i dagbogen, så den er parat til at blive opdateret, måske med billeder, næste gang vi kommer på nettet.
Senere gik vi bad og gjorde os i stand til at gå ned og spise. Vi ville bare have noget let, da vi ikke var så sultne. Vi gik som sædvanligt igennem Walking Street, og på tilbagevejen, var vi først inde og få en cocktail, et sted hvor alle cocktails kostede 100 bath. Mogens fik en Singapore et eller andet, og jeg fik en Mai Tai. Derefter gik vi ind og spiste et sted der hedder Banana Tree. Her fik vi hver en salat, Mogens en med kylling og jeg en med tun. Da vi gik videre hjemad, fik vi dog lyst til en thai pandekage med is, så det var vi lige inde og få inden vi gik helt hjem.
Nu er vi så kommet hjem, og var lige inde i receptionen og få en ny kode til nettet, så nu vil jeg opdatere dagbogen.

Søndag den 15. januar
I dag gik vi en tur over til den anden side af øen. Vi gin hen og fandt Idyllic Resort, som Susan og Brian har boet på. Det så rigtigt flot ud. Vi satte os ned i strand baren og bestilte 2 Cafe Latte. De var rigtig gode, men de var godt nok også dyre. 100 bath pr. stk. + 10 % service og 7% tax i alt 235,40 bath. På Cafe Lipe ville 2 cafe latte have kostet 140 bath, og der laver de også gode cafe latte. Nå, men hvad søren, det er jo alligevel billigere end i Danmark.
Bagefter lagde vi os ved stranden lige ved siden af, det vil sige vi lagde os i skyggen af et træ, for jeg kunne mærke, at jeg ikke skulle have mere sol lige nu. Vi badede også et par gange. Der er betydeligt mere stille og roligt på denne side af øen, end der er, hvor vi bor. Vi blev enige om, her vil vi nok gå over og snorkle nogle gange. Senere gik vi hen til View Point Resort og fik lidt frokost. Mogens fik noget kartoffelsalat og jeg fik nogle indbagte grøntsager. Da vi havde spist, gik vi tilbage til vores hotel, og vi fandt en vej, der var meget hurtigere, end den vi var gået på vejen derover. Faktisk var der ikke ret langt derover.
På vores hotel havde vi set, at de havde nogle snorkle ture, Så vi gik hen for at bestille en tur til i morgen. De var godt nok billige. 550 bath pr person eller en båd til to til tre personer til 1300 bath. Men så var det altså med en Long Tail Boat, og det tør vi ikke, for vi er ikke sikre på, at vi kan komme op på båden, når vi er midt ude på vandet.
Vi gik ned og lagde os på stranden og badede et par gange inden vi gik tilbage til vores bungalow, og gjorde os i stand til at gå ud og spise. Vi spiste små forårsruller til forret og til hovedret fik Mogens en mixed salat og jeg fik en new mango salat. Der stod ikke noget på spisekortet om, at den var med rejer. Men det var den, og det var tørrede rejer, så dem sad jeg og sorterede fra, sammen med noget andet tørret noget, som jeg ikke kunne finde ud af hvad var. Der var også nogle små stykker rød chili i, som var meget stærke, så dem måtte jeg også tage fra. Til gengæld synes jeg ikke, jeg kunne finde noget mango, men måske var det kun i dressingen der var mango. Det der var tilbage efter sorteringen smagte OK, selv om det var lidt stærkt.
I morgen vil vi igen gå over til stranden på den anden side af øen, og prøve at snorkle der.
Mandag den 16. januar
Det har regnet meget i nat, Der er temmelig vådt udenfor. Men det ser ud som om det lysner. Efter morgenmaden, gik vi ind i receptionen og hentede håndklæder og lejede 2 svømmeveste, og så gik vi over på den anden side af øen. Første gang vi var ude og snorkle, var det lavvandet, Selv om man svømmede ud af, var der ikke lange ned til bunden. Jeg så en hel del fisk. Mogens er ikke så glad for at snorkle. Han er lidt bange for det, så han svømmede langs stranden. Og nu havde vi endda lejet veste, netop for ikke at risikere noget.
Til frokost gik vi igen over til View Point og fik en sandwich og en stor flaske vand.
Om eftermiddagen var det blevet højvande, så der var det lidt bedre at snorkle. Der var rigtig mange fisk af forskellige arter. Desværre gik vore kamera ud, og da vi kom tilbage til hotellet og satte det til opladning, ville det ikke lade op. Det så ud som om, der var kommet lidt fugt ind i det. Så det er ikke sikkert at vi kan tage flere billeder. Det er lidt ærgerligt.
Til aften gik vi hen med lidt vasketøj, og bagefter hen og fik en omgang massage. Efter massagen gik vi ind og spiste først lidt bruchetta og derefter en gang massaman med kylling.
På vejen tilbage til hotellet gik vi hen til bageriet og købte to brownies, som vi spiste hjemme på terrassen.

Tirsdag den 17. januar
I dag gik vi en lang tur efter morgenmaden. Vi gik ud af hotellets bagindgang. Og hen til sidegade til Walking Street. Den gik vi så videre ud af og længere ud af en grussti til vi kom ud til stranden ved Lipe Beach Resort. Så gik vi langs stranden helt op nord på, så vi kom forbi Andaman Resort og Mountain Resort. Begge to så meget flotte ud udefra. Vi gik videre af stranden til vi kom til noget der hedder Bila Beach. Så fulgte vi en sti der gik ind på øen, for bi noget der hedder Jack’s Jungle. Vi besluttede af følge en sti til Sita Resort, men vi må have gået forkert, for lige pludselig var vi tilbage på den sidevej til Walking Street, som vi var gået ud af. Vi gik så lidt tilbage igen, men drejede åbenbart forkert af igen, for nu endte vi på Walking Street. Turen lyder egentlig meget længere end den var.
Så gik vi hen på Cafe Lipe og fik en orange shake og en is latte, og en flaske vand. Vi fik også lidt frokost. Da vi kom tilbage på hotellet prøvede vi lige igen, om vi kunne få gang i vores fotografiapparat, men det lykkedes ikke. Så lagde vi os lige på sengen og hvilte os i kulden. Det har været meget varmt i dag. Bagefter gik vi en tur til stranden et par timer, og nu har vi lige været hende og hente vores vasketøj. Så skal vi lige i bad og have noget tøj på, inden vi går hen og finder et sted at spise.
Da vi havde gjort os i stand, gik vi hen til Walking Street, og en tur igennem denne. På vejen tilbage, gik vi ind og købte et kamera, Panasonic DMC-S3, da vi ikke synes, at vi kan undvære et kamera resten af ferien. Derefter gik vi ind og spiste, og så hjem.
Onsdag den 18. januar
Nu er over halvdelen af vores ferie gået. Det er gået hurtigt For hurtigt. Igen i dag gik vi over på den anden side af øen og lagde os på stranden. Vi badede, og jeg snorklede lidt, og vi spiste igen en sandwich til frokost på View Point Resort. Og så vi tilbage ved femtiden. Vi fik taget lidt billeder med det nye kamera.Om aftenen gik vi igen en tur ned gennem Walking Street (hvad kan man ellers lave hernede). Vi gik hen til et bageri, der ligger på en af sidevejene, og her købte vi to boller, som vi vil tage med til stranden i morgen. På vejen tilbage var vi inde og spise på Banana Tree, for vi syntes at det vi havde fået der sidst var godt. Mogens fik noget kylling i grøn curry og jeg fik nogle stegte ris med kylling, og det smagte godt. Bagefter gik vi hen til Thai Lady Pancake. Her bestilte jeg Stickey rice og Mogens skulle bare have tre kugler is. Lidt efter at vi havde bestilt, kom de og sagde, at Stickey rice var udsolgt. Så bad jeg om en pandekage med banan og is. Da de kom med det, kom de med 1 tallerken med pandekagen med banan og 3 kugler is, så de havde åbenbart troet, at vi så ikke skulle have isen til Mogens. Men så delte vi bare, Mogens spiste isen og jeg spiste pandekagen med bananen. Derefter fik vi hjem. Det er ren afslapning hver dag, og det er vi efterhånden blevet verdensmestre i (at slappe af).

Torsdag den 19. januar
På vej over til sunrice Stranden var vi inde i et supermarked og købte en lille pakke ost. Sådan en lille pakke med 12 toast skiver. Den var godt nok dyr. 22o bath. Det er nok derfor, der ikke er ost til morgenmaden på hotellet. Vi havde taget de boller med, som vi havde købt i går aftes, og en kniv til at skære bollerne over med.
Det er meget varmt igen i dag, så vi fandt en plads i skyggen af et træ, og skyndte os at komme i vandet, for man bliver meget varm af sådan en gåtur på hele ca. 10 minutter. Jeg opholder mig det meste af tiden ved stranden enten i vandet eller i skyggen. Mogens lægger sig ud i solen ind imellem.
Til frokost spiste vi vores boller med ost, og nogle kiks. Vi har halvdelen af osten tilbage, så nu håber vi ikke den bliver dårlig til i morgen, for vi har jo ikke noget køleskab. Men vi da vi kom tilbage til hotellet lagde vi resten af osten oven på fjernsynet, som står lige under aircondition. Så kommer der da lidt kold luft på den.
Om aftenen gik vi over og ville have massage inden vi skulle hen og spise. Vi gik over til massagen her på hotellet, hvor priserne er de samme som alle andre steder, men de har så også flere dyre massager. Vi valgte kokosolie massage, og det var rigtigt godt. Efter massagen gik vi lige tilbage til vores bungalow, for at få redt håret, og jeg skulle også lige tisse, inden vi gik hen og spiste. Men så blev vi enige om, at nu var vi så afslappede og ikke særligt sultne, så vi blev hjemme. Og så spiste vi bare lidt chips, nogle kiks og delte en banan. Så det var den aftensmad.
Derefter zappede Mogens lidt på fjernsynet og jeg gættede lidt kryds og tværs. Jeg har for øvrigt læst 3 bøger på min ebogs-læser, og har hentet to nye. Så nu har jeg, den jeg er ved at læse plus to, så det rækker nok.
Fredag den 20. januar
Klokken syv tændte jeg for computeren. Jeg kunne se, at Brian efterlyste opdatering af dagbogen, så det gik jeg i gang med. Jeg har lige fået skrevet resten for den 18. og så også for i går, så nu lægger jeg opdateringen ind. Vi regner med at gå en tur rundt på øen i dag, men nu må vi jo se, hvad energien rækker til.
Efter morgenmaden gik vi op nord på øen, efter vi havde været hos bageren og købt to boller til frokost. Vi satte os på restauranten der hører til Andaman Resort, og her fik jeg en kokos shake og Mogens fik en lemon shake. Bagefter i lagde os på stranden lige ved Andaman Resort. Det meste af det ser rigtigt flot ud, men der er også nogle små hytter, der ligner, jeg ved ikke hvad. Mogens var henne og kigge på dem, og han sagde, at der ikke var nogen senge, men bare madrasser der lå direkte på gulvet.
Til frokost spiste vi de to boller vi havde købt på vejen, sammen med resten af den dyre ost, vi havde købt i går og to bananer. Omkring kl. halv fem gik vi hjemad. Det vil sige, vi gik først lige hen til Cafe Lipe og fik to ice latte og to stykker kage. Vi havde glemt at stykkerne var så store, at det svarer til 4-5 stykker sandkage derhjemme. Så vi pakkede det ene stykke ned, og delte så det andet.
Da jeg tændte computeren efter vi var kommet hjem, så jeg, at Brian var online, så jeg prøvede at ringe til ham, med jeg kom ikke igennem. Så skrev jeg til ham, men medens jeg skrev ringede han til os. Nu vil jeg slutte for denne gang. Mogens er lige gået i bad, og så skal jeg også i bad, men jeg vil også lige skrive til Heidi først.
Nu er vi kommet tilbage efter vi har været nede og spise. Vi var inde på en lille Thai – Indisk restaurant, hvor vi fik rejekager og en ret med stegte nudler, grøntsager og kylling. Vi synes ikke så godt om rejekagerne, men dyppelsen vi fik til rejekagerne var god og stærk. Bagefter gik vi ned til enden af Walking Street og et lille stykke længere, og var inde et sted og få en pandekage med banan og ananas, og Mogens fik en ice latte og jeg en mango shake. Derefter gik vi hjem. Og så er den dag gået.
Lørdag den 21. januar
I dag var vores sidste rigtige dag på Koh Lipe, da vi skal af sted herfra i morgen tidlig. Vi har været ved stranden oppe ved Andaman Resort det meste af dagen. Vi så en fisk, som vi tror var en lille rokke. Vi gik hjemad ved halv femtiden. Så spiste vi lige det stykke kage, vi tog med hjem fra cafe Lipe i går, og delte en cola zero. Så begyndte vi at pakke lidt, så nu skal vi snart i bad, og derefter ned og spise. Vi skal nok ikke så sent i seng i dag, for vi skal tidligt op i morgen. Vi skal være henne ved båden klokken otte, så jeg regner med, at vi skal op ved sekstiden. Vi skulle jo gerne nå, at få lidt morgenmad inden vi skal af sted. Jeg tror ikke vi når at skrive mere her fra Lipe.
Vi gik en tur gennem Walking Street, og var inde og spise på tilbagevejen. Da vi kom tilbage til hotellet gik ind i receptionen, og spurgte om vi kan få nogen til at hjælpe os med bagagen, når vi skal af sted i morgen. Det kan det godt, så vi skal bare komme hen i receptionen, lidt før vi skal være henne, hvor speedbåden sejler fra. Jeg havde jo skrevet til Ulrik fra Top Tours den 16. januar og spurgt om vi blev hentet på hotellet, eller om vi selv skulle gå hen til mødestedet. Han skrev tilbage til os, at han ville undersøge det, og vende tilbage med svar. Da vi så ikke hørte noget fra ham, skrev jeg igen den 20. januar og spurgte om han havde glemt os, men vi fik ingen svar, så vi giver ikke meget for den kontakt i Bangkok. Nå, men lige meget nu hjælper hotellet os, så med bagagen.

Søndag den 22. januar
Vi stod op kl. 6:00 og gjorde os i stand og fik pakket det sidste. Da klokken blev syv gik vi hen og spiste morgenmad, og ti minutter i otte, gik vi hen i receptionen og afleverede nøgler, og damen i receptionen kaldte så på en mand, som kørte os og vores bagage på sådan en knallert med et lad ved siden af, hen til Bung’ha, hvor vi skulle tjekke ind klokken otte. Vi skulle så sejle klokken ni, men vi blev et kvarter forsinkede. Den speedbåd vi skulle med, lå helt inde ved stranden, så vi skulle ikke med long tail båd ud til pontonen denne gang. Det var meget rart.
Da vi landede på Koh Lanta, stod der en mand med et skilt med vores navne på og Hotelnavnet, så det var dejligt. Vi var ellers blevet enige om, at hvis der ikke var nogen, ville vi bare selv gå hen til hotellet, for der var ikke ret langt derhen. Da vi havde pakke ud, gik vi ud og tog en svømmetur i poolen. Bagefter lå og lidt og slappede af.
Så gik vi over i poolbaren og bestilte 1 gang forårsruller og 1 hvidløgsbrød og 2 cola light. Da ham i baren ringede til restauranten og bestilte det, sagde de at restauranten var lukket. Vi var efterhånden lidt småsultne, for vi havde ikke fået noget siden morgenmaden, og klokken var efterhånden blevet fire. Så gik vi tilbage til vores værelse og tog et bad, og tog tøj på, og gik op i supermarkedet og købte et par bananer, nogle boller og en pakke ost. Her kostede osten kun 95 bath for 12 skiver, så det var noget billigere en på Lipe. Vi fik også købt noget solcreme, Aftersun, nogle colaer og lidt småkager. Derefter gik vi hjem og satte os på terrassen og spiste en bolle med banan, og en med ost. Så det var så vores lidt forsinkede frokost. Vi sad så ude på terrassen og slappede af og nød. Og ved halv syvtiden begyndte solen at gå ned, og himlen og havet fik et flot rødligt skær. Lang ude i horisonten kunne man også se at det tordnede, men her hos os, så det bare flot ud.
Nu er klokken lidt over syv, så jeg vil gå hen i lobbyen og se om jeg kan komme på nettet , for der er ingen forbindelse her på værelset.
Vi kom på nettet og fik opdateret dagbogen, men vi havde ikke så meget strøm på, så da Brian ringede på Skype blev vi smidt af nettet. Så jeg sendte ham en sms, og skrev, at nu gik vi ud og spiste, og så ville vi prøve igen når vi kom tilbage.
Vi gik ned til Old House, hvor vi har været før. Her bestilte vi først to smoothies, og en gang hvidløgsbrød, og sagde at vi så ville bestille hovedret senere. Jeg ved ikke om de ikke forstod, hvad vi mente, for han kom igen lidt senere og troede vi ville bestille, men det ville vi ikke. Efter en rum stykke tid, spurgte jeg , om de havde glemt vores hvidløgsbrød, og så så han helt forvirret ud. Så opgav vi og bestilte så hovedretterne. Den bestilling skrev han ned, og så stregede han hvidløgsbrødene. Så hvordan mon man får dem til at forstå, at man gerne vil have forretten først, og spise den inden man for hovedretten?
Da vi havde spist gik vi hjem. Jeg havde temmelig meget ondt i mit højre ben, så vi ville ikke gå så langt. Tilbage på hotellet hentede vi computeren, og gik hen i lobbyen. Vi kan åbenbart ikke komme på nettet på det værelse vi har nu, selv om vi kunne da vi var her sidst, men der boede vi også på 2. sal.
Brian var online, så vi fik snakket lidt med ham og Susan. Bagefter gik vi ind og i seng, for det havde været en lang dag.

Mandag den 23. januar
Efter morgenmaden gik vi hen med noget vasketøj her på hotellet, og bagefter gik vi til stranden efter. Her går vi ikke så langt, for det er lige ved hotellet, og der er liggestole lige ved stranden. Her lå vi så til ved fire tiden. Der er Happy Hour fra kl. 16.00 til 18:00 med cocktails til 120 bath, så jeg gik op og købte to ”sex in the jungle” og tog med ned til stranden. Det var med rom, Malibu, kokosmælk. ananas juice, grøn granadine og is. De smagte meget godt. Så gik vi hen på værelset og i bad. På værelset lå en seddel om, at der hvert år blev afholdt en festival, og at i år er festivallen mellem den 23. januar og 1. februar på Saladan School, og at det kunne betyde, at der var noget støj om natten, hvilket hotellet beklagede, så nu må vi se hvor slemt det bliver. Nu vil vi snart gå ned i byen og få en gang massage og bagefter spise.
Nu er vi så kommet tilbage igen Vi fik begge oliemassage. Min massage var god, hvorimod Mogens ikke syntes, at hende der masserede ham var særlig god. Hun tog ikke ordentlig fat, og han syntes det virkede som om hun var nybegynder. Bagefter spist vi på The Town, hvor vi også har spist før. Her forstod de, at man skal have en forret inden hovedretten. Vi fik en gang små forårsruller, og først da vi havde spist dem kom hovedretten. Mogens fik krydret kylling i rød karry, og jeg fik kylling i sur/sød sovs. Det smagte dejligt alt sammen.
Efter vi havde spist gik vi hen og købte noget Pomelo et sted, og mange og ananas et andet sted og bagefter i supermarkedet og købte nogle colaer, vand og chips, og så gik vi hjem, og sidder nu og hygger os lidt inden vi skal i seng.
Tirsdag, den 24. januar
Tænk engang, da vi var ovre for at spise morgenmad her til morgen, kom hende fra receptionen, der ikke kunne finde vores booking, da vi ankom her første gang , med en kopi af vores pas, og spurgte om det var os. Det bekræftede vi selvfølgelig, og så sagde hun, at de ikke kunne finde vores booking. Jeg troede, det var løgn. På vores voucher står er Hotelbeds som agent, men der var ingen bookingnummer, og hun sagde, at hun havde ringet til dem, men de ikke kendte noget til bookingen. Jeg fortalte hende så, at der havde været det samme problem, da vi ankom for 16 dage siden, og at vi havde været her fra den 7. til den 12. januar og så har været 10 dage på Koh Lipe. Hun så ikke ud, som om hun kunne huske det, og det var ellers hende, som vi talte med dengang. Jeg bad hende om at tjekke den periode vi var sidst, og ellers ville jeg komme over med et telefonnummer til Top Tours i Bangkok, når vi var færdige med morgnen maden. Da vi gik derover, havde jeg taget både det direkte nummer til Ulrik og nummeret til kontoret i Bangkok med, men nu havde hun åbenbart ringet til Hotelbeds igen, og fundet ud af det, og at det var fordi , der havde været en anden agent på. Jeg tror, at dette hotel har meget rod i deres papirer, for det kan da ellers ikke være så svært. Jeg må indrømme, at jeg blev temmelig irriteret.
Ellers har vi bare ligget ved stranden lige indtil nu, hvor klokken er kvarter over seks.
Nu har vi lige været henne og spise samme sted som i går, for vi synes, det er rigtig dejligt mad de laver, og inden vi gik derhen, var vi lige forbi, der hvor de holder Lanta Festivallen. Det var et værre gedemarked. Men jeg fik lige sådan en kartoffelspiral , som vi fik på Koh Samui.
Onsdag den 25. januar
Nu er det vores næstsidste dag. Tænk engang, at tiden allerede er ved at være gået. Hvordan mon det bliver, at komme hjem, og skulle i gang igen, efter al den tids rene afslapning. Det bliver nok svært at komme op i tempo igen. På mandag skal vi både til tandlægen og til bikefit max. Det bliver hårdt.
I dag har vi som sædvanligt været ved stranden, slappet af og badet. Jeg opholder mig mest i skyggen af en parasol, medens Mogens ligger og steger i solen. Jeg er ved at læse den sidste bog på e bogs læseren, men jeg mener der to bøger der udløber i morgen, så jeg kan hente to mere på e reolen.
Vi har lige siddet lidt ude på terrassen, og fået en sjus og lidt chips, og nu skal Mogens lige barberes og i bad, og derefter skal jeg så i bad. Så er vi parate til at gå ned i byen. Jeg regner med at vi igen spiser på The Town, for den er både hyggelig og har god Thai mad.
Inden vi gik hen på The Town, var vi inde og få massage for sidste gang på denne ferie. En dejlig kokos olie massage. Bagefter servede de te og frugt (ananas og vandmelon), og da vi havde betalt og skulle til at gå, fik vi nogle frugter af dem, der lignede små kartofler. Når man tog skrællen af, var det en gennemsigtig hvid frugt, som smagte noget a’ la Pomelo. Vi fik en hel klase med, da vi gik.
Henne på The Town fik vi først nogle kyllingespyd med peanuts sovs, og lidt salat til, som vi delte. Bagefter fik vi hver en nudelret, Mogens med rejer og jeg med kylling. Det smagte som sædvanlig dejligt. Mon vi kan undvære al det kylling når vi kommer hjem? Vi spurgte tjeneren om hvad de frugter som vi havde fået hedder. Han sagde noget som lød ”long gong”.
På vejen tilbage til hotellet var vi inde i supermarkedet og købe cola, ice coffe og lidt guf. Vi er dejligt afslappede og trætte efter massagen, så vi venter til i morgen med at gå ud og opdatere dagbogen.

Torsdag den 26. januar
Efter morgenmaden gik jeg ud i lobbyen for at opdatere dagbogen og hente et par bøger hos e-reolen, men så kunne jeg ikke få nogen forbindelse, for nettet var nede. Så jeg må prøve senere. Så jeg måtte i stedet for, gå ned på stranden, hvor Mogens allerede var gået ned.
Nu er klokken så blevet ca. 13:30 så nu prøver jeg igen, og det ser ud til at lykkes, for nu har jeg fået hentet 2 bøger til ebogs læseren.
Om aftenen ville vi gå tidligt ned for at spise, for vi regnede med at gå nogenlunde tidligt i seng, da vi jo skulle tidligt op næste morgen. På vej ned til byen gik vi forbi receptionen, og spurgte om der var kommet en besked til os, om hvornår vi ville blive hentet fredag morgen. Det var der ikke. Så gik vi en lille tur, og var så inde og spise, inden vi gik tilbage til hotellet. Vi spurgte igen om der var kommet en besked til os, men det var der stadig ikke. Så hentede vi papirerne med, hvornår vi skulle flyve fra Krabi, og voucheren med transport fra hotellet til lufthavnen og fik en fra hotellet til at ringe til Krabi specialisten, for det var jo meget rart at vide, hvornår vi skulle være parat. Vi regnede med, at det ville være ved sekstiden, men vi havde fået at vide, at der kom en besked aftenen inden. Over telefonen fik vi at vide, at vi ville blive hentet kl.06:10 og at der ville blive sendt en fax. Så gik vi over i pool baren og fik en drink hver, og efter ca. ½ time kom der så en besked. Men vi synes nu, at det er sent først at sende den besked ved ni – halv ti tiden, og så endda først efter, at vi havde rykket for den. Nå, men da vi nu havde fået bekræftelsen på afhentningen , var vi mere rolige, og kunne så gå i seng.

Fredag den 27. januar
Vi stod op kl. 05:15 og gjorde os i stand, og spiste et lille bæger yoghurt, som vi havde købt om aftenen. Da klokken nærmede sig seks, gik vi over i receptionen. Der var helt mørkt overalt, selv om vi havde fået at vide, at receptionen var døgnbemandet. Undervejs mødte vi nattevagten. Han hjalp os med bagagen og vækkede så han der skulle passe receptionen. Han lå nede under disken og sov på en madras. Vi havde en regning for noget vasketøj, som vi skulle betale. Vi havde prøvet at få den betalt et par gange, for at få det ud af verdenen, men hver gang blev der sagt, at det var nemmere, hvis vi ventede til vi skulle tjekke ud. Men det ved jeg nu ikke om det var, dor ham der så skulle tage imod pengene, havde ingen byttepenge, men da det så kun drejede som om 35-40 bath, sagde jeg, at det var OK.
Så sted vi bare der og ventede på at blive afhentet. Da klokken efterhånden blev 6:20 og der ikke var kommet nogen bil, gik Mogens over til den gamle bygning, hvor der også var en lille lobby fra gamle dage, men hvor der var helt mørkt, og ganske rigtigt så hold biler derovre i stedet for at køre over til hovedindgangen. Nå men vi kom da af sted, og vi nåede da også flyet i lufthavnen i Krabi, hvilket vi ellers var lidt nervøse for, for vi synes godt nok, at vi skulle køre langt og tiden gik bare. Men så var der jo kortere ventetid i lufthavnen. Flyveren fra Krabi var et kvarter forsinket, og da der kun var 1½ time fra vi skulle lande i Bangkok til vi skulle flyve videre, var det bare om at gå direkte fra den ene gate til den anden. Der var ikke rigtig tid til at gå og kikke på butikker, men det gjorde nu ikke noget. Flyveturerne gik fint, både fra Krabi til Bangkok og fra Bangkok til Kastrup. Anders Lund Madsen og hans ”Kone” som er gravid, var med samme flyver som os fra Bangkok til Kastrup.
I Kastrup var vi nogle af de sidste der fik deres bagage. Da vi endelig havde fået den og kom ud i ankomsthallen, stod Heidi, Mille, Max og Mie der, sammen med Susan og Brian. Det var en dejlig overraskelse. De ville dog ikke med hjem, for Mille havde været til træning og endnu ikke noget at komme i bad, og så ville de bare gerne hjem og hygge sig med at se X-factor, og det kunne vi selvfølgelig godt forstå. Men det var dejligt lige at få hilst på dem. Susan og Brian kørte os hjem, og så kørte Brian og Jeg hen og købte noget indisk mad, vi kunne få at spise. Bagefter fik vi en kop kaffe, og sad og snakkede om turen, inden de kørte hjem, og vi gik i seng. Det havde været en lang dag, så vi var trætte, men efter vi havde sover 2-3 timer var vi vågne og havde svært ved at falde i søvn igen. Så efter aft have ligget og vendt og drejet mig nogle timer, stod jeg op ved halv sekstiden og pakkede ud, og fik sat vasketøj over, og så var den ferie slut.