Så er vi nået til sidste dag her på Gili Air. Det har været en dejlig uge vi har haft. Mange siger, at man højeste kan være på sådan en stille ø som denne, i max et par dage. Og så får man simpelthen kuk af stilheden og ikke at kunne foretage sig noget. Men endnu engang har vi oplevet, at vi sagtens har kunne hygge os med at snokle, spise, gå lidt rundt, kigge på vandet og bare lave ingenting. Det er vi rigtig gode til. Derfor frygter vi heller ikke, at vi tager til Gili Meno i morgen. En endnu mindre ø med ikke mange turister. Det bliver spændende.
Men sidste dag på Gili Air blev faktisk en smule hektisk. Vi stod meget tidligt op, allerede kl. 5.45. Vi skulle se solopgangen fra vores strand. Solen stod op over et stort bjerg på Lombok. Det så næsten ud som om, at det var en vulkan som gik i udbrud og lavaen var solens røde farve som kom op. Meget flot. Bagefter gik vi tilbage til værelset. Susan sov en time mere og Brian læste nyheder. Da klokken blev 8 spiste vi morgenmad, samme som dagen før. Det skulle gøres tidligt, da Brian havde besluttet sig for at prøve sub-yoga indefra dykkercentret ved siden af. Det kostede 270.000 rupiah. De var ialt 4 som skulle deltage. De fik sub-board udlevet og måtte trække det langt ud i vandet inden de satte sig op og padlede. Det var meget lavvande her til morgen. På vej ud mødte de skildpadder, som var inden på det lave vand og spise morgenmad. Det var fuldstændigt klart og det var ligesom at kigge ned i et akvarium. Stor oplevelse. Det var selve yogaen også. Det var svært og krævede virkelig balance og koncentration. Imens sad Susan inde på land og tog billeder. Hun kunne også konstaterer, at Brian var den som klarede det bedst og ikke røg så hurtigt og mange gange i vandet. Efter 1 1/2 time kom de ind igen og yoga klassen var slut. Instruktøren var fra Hawaii. Derefter slappede vi af indtil vi gik ind til havnen og spurgte til pris og afgang for den langsomme båd til Gili Meno. Det koster 35.000 rup. pr. person og tager omkring 20 min. Vi skal afsted kl. 8.30 torsdag morgen. Vi kom forbi en bager, hvor der hængte mange ud, så vi købte to iskaffe, en crossaint og et stykke lokal kage. Det var noget tungt i det, men smagte fint. Da vi kom tilbage på Kaluku, tog vi badetøj på og gik ud og snorklede. Vi så mange flotte koraller og fisk, men ingen skildpadder i dag. Aftensmaden blev spist igen igen igen hos Chillout. Vi fik pizza og cola og betalte 230.000 rupiah. Vi talte længe med tjernerne og en af dem gav os hans adresse på Lombok og sagde, at vi endelig måtte komme og besøge ham hvis vi kom dertil. Så kunne vi bo hos ham og han ville vise os Lombok! Han skrev også nogle gode spisesteder ned til os som han kendte fra Gili Meno. Vi sagde godnat og gik hjem og pakkede. Nu er vi klar til at sove og har sat uret til kl. 6.15. Uha, det er kun 6 timers søvn vi får😱
- Camera: NIKON D3300
- Taken: 19 oktober, 2016