28. Oktober 2022
Dagen startede med endnu en løbetur rundt på øen og igen en succes oplevelse og overraskelse over, hvor god grundform vi alligevel stadig er i, på trods af at det ikke er blevet til mange kilometer siden etape København.
Vi ville gå lidt rundt på øen og kigge og startede med at gå ned til kokos manden for endnu engang at kunne konstaterer, at han holdt lukket. Vi gik videre mod havnen. Vi besluttede at holde første pitstop ved 7 seas, som ligger inden havnen. Det var blæst kraftigt op, så vandet og bølgerne slog op og vejen blev godt våd. Vi havde tidligere set at netop denne lille cafe foran hotellet havde bla. kanelsnegle. Og en dejlig overraskelse, at de var friskbagte hver morgen. Vi fik kaffe og sad og blev blæst lidt igennem samtidig med, at vi fulgte med i bådtrafikken til og fra øen. Det var hyggeligt og sneglene var gode. Vi fortsatte ind på øen og kom forbi moskeen. Nu forstår vi meget bedre, at vi kan hører den på hele øen og ovenikøbet meget tydligt, for den var kæmpe stor og med mange højtalere. Og de lokale boede i små blik skuer lige op ad, uden mulighed for at holde lyden ude. Men de skal jo også op og bede kl. 3 om natten, når de begynder at råbe og vække alle turisterne som forgæves forsøger at sove fra det. Men det varer så heldigvis kun til kl. 4-4.30, og så kan man prøve at falde lidt i søvn igen. Vi kom også forbi et rigtig fint hostel, hvor man havde små camping hytter og hvor wc og bad var i en bygning ved receptionen. Det så fint ud og var billigt. Men i receptionen var der et skilt med “ørepropper” 10.000 rupier – så moskeen ligger nok rimelig tæt på. Næste drikkestop blev på stranden. Susan var også begyndt at blive lidt sulten, så vi gik hjemad og spiste på pachamama. Vi fik Banana blossom fish, zuchinni pasta, og et par smooties, alt meget lækkert. Og mens vi sad der, kom den danske dame ind, som vi tidligere havde talt med og anbefalet nogle spisesteder. Hun er veganer, og synes det var det mest fantastiske sted. Vi spiste sammen med hende. Hun fortalte hun var på en lang ferie. Hun havde været syg med en blodprop i hjernen men var ved at være ovenpå igen. Det kneb dog med hukommelsen ind imellem. Vi kunne godt mærke, at hun rejste alene, for hun havde virkelig brug for at snakke og det var også helt ok.
Klokken var efterhånden blevet 16 så vi ville bare købe frugt hos frugtmanden når han kom forbi og så spise det til aftensmad. Men han kom desværre ikke. Så klokken 20 gik vi til Pituq og fik endnu mere fantastisk vegetarmad. Med maverne fyldte igen, gik vi hjem på hotellet, så det sidste afsnit af Sygeplejeskolen og gik i seng. I morgen skal vi jo rejse helt over på den anden sidste af øen😉🤭.
