Lørdag den 6. april

Så er det i dag vi skal rejse hjem til kulden. Vi stod op ved ottetiden, og spiste lidt morgenmad, inden vi pakkede det sidste væk, fik vaske op og vasket køleskabet af.  Var så også lige nede med nogle ting til depot, i tilfælde af, at vi kommer tilbage igen.

Og da klokken var ca. 09:30 gik vi ned med nøglen og ud og ventede på bussen. Så kom Annie og Freddy og sagde farvel til os. Det var da pænt af dem, at komme hen til os, så tidligt. Bussen kom nogenlunde til tiden, så det var meget rart, at vi ikke skulle venter så længe.

Da vi kom ud i lufthavnen, gik det også rimeligt hurtigt med at få tjekket ind, og komme igennem sikkerhedskontrollen. Så gik vi lige en tur igennem lufthavnen, inden vi gik ovenpå og satte os udenfor, og så på alle flyverne der kom og afgik. Da vi var på ø tur, fik vi at vide, at det var 1 i minuttet, så der var hele tiden noget at se på.

Vi skulle flyve kl. 12:25 efter planen, så da klokken var lidt i 12, gik vi ned, og hen til gate 12, hvor vi skulle af sted fra. De begyndte også at boarde lige da vi kom derned, så det passede jo fint, og vi kom også af sted til tiden og landede også nogenlunde til tiden i Kastrup.

Vores kufferter kom ret hurtigt, og da vi kom ud i hallen stod Brian og Marcell og ventede på os, og kørte os hjem. Lige efter vi var kommet indenfor døren, kom Heidi og børnene også. Heidi havde bagt boller og kage, og havde også købt noget mælk, sodavand, smør, pølse, sky og ost med. Det var dejligt at se dem alle sammen, vi manglede dog Susan.

Vi fik så kaffe med boller og kage, inden de alle sammen kørte igen.

Så pakkede vi lige ud, og fik lagt vasketøjet ned i kælderen, så jeg kunne sætte vaskemaskinen i gang næste morgen. Vi sad så lige lidt inden vi gik i seng, og så var den ferie helt slut.

Skriv et svar