Lørdag, den 4. januar
Nu er vi kommet til Bangkok. Vi landede kl. 05:56, og fik ret hurtigt vores kufferter. Uden i ankomsthallen stod der en med et skilt, hvorpå der stod mrs. and mr. Christensen, og ventede på os. Vi fik så også at vide, at det er ham, ser skal sørge for, at vi bliver hentet på fredag og kørt til Hua-Hin, og igen hentet den 17. og kørt til lufthavnen. Så nu ved vi, at vi bliver hentet på fredag kl. 11:00 og den 17. kl. 07:30, så det er rart at vide.
Brian hentede os i går derhjemme ved halv elleve tiden, og kørte os til lufthavnen i Kastrup. Da vi kom ind i terminalen, var der en kæmpe lang kø ved indtjekningen, så vi blev enige om, at han bare skulle køre hjem igen, inden han skulle betale for parkeringen.
Det gik nu rimeligt hurtigt, ca. en halv time, med at få tjekket ind, så det var ikke så slemt. Men næste gang vi skal rejse, vil vi nu prøve at tjekke ind hjemmefra på internettet, så vi bare skal aflevere bagagen. Vi kom igennem sikkerhedstjekket uden ventetid, så det var fint. Så vi gik lige hen til Lagkagehuset, og fik en cafe latte og et stk. gulerodskage hver. Bagefter gik vi en tur rundt, og så på butikker, og var lige inde i Tigerbutikken og købe en vand, inden vi gik ud til gaten. På vejen skulle vi så lige igennem paskontrollen, hvor der godt nok også var kø, men det gik nu også rimeligt hurtigt. I gaten sad vi så et kvarters tid, inden de begyndte at boarde. Vi fløj nogenlunde til tiden og flyveturen gik fint nok. På vejen fik vi et menukort, med hvad vi kunne vælge mellem ved de to severinger, men vi forstår ikke hvorfor vi egentlig fik dem, for på 1. servering var der ikke mere kylling, da de kom tik os, og det var ellers det, vi gerne ville have haft, og til morgenmaden var der heller ikke mere scrambeld eg, som vi gerne ville have. Og der var heller ingen boller tilbage, men kun nogle meget flade crossenter. Så vi var enige om, at det er gået en del ned af bakke, med deres serveringer. Nå, men pyt med det, vi fik da nogt at spise.
Da vi landede, var det endnu ikke blevet lyst, men da vi kom udenfor igen, var det begyndt at lysne, og solen kom også frem.
På hotellet var vores værelse allerede parat, selv om vi kom så tidligt, så det var bare dejligt. Vi fik lige pakket lidt ud, og så tog vi lige et brusebad, og blev frisket lidt op, inden vi gik ud i byen. Vi prøvede at finde China Town, hvilket også lykkedes. Men vi var lidt skuffede over det, for det var næsten bare jernhandlere over det hele. Alle steder, side om side, sad der folk, og skilte forskellige stykker jern ad. Så efter noget tid, gik vi hjemad igen. Det vil sige, vi for vildt, og kunne ikke rigtigt finde ud af, hvilken vej vi skulle. Medens vi stod of kiggede på et kort, var der en der spurgte os om, hvor vi skulle hen, og så viste han os, hvor på kortet vi var, og fortalte os, hvad vej vi skulle gå, og det var derfra hvor vi var kommet, så vi var gåt den modsatte vej af, hvad vi skulle. Vi havde nu tadig svært ved at genkende vejen, men pludselig fik vi øje på et højhus med et stort S på toppen, og da vi kom derhen, kendte vi godt resten af vejen. Så vi er kommet tilbage til hotellet, efter vi lige var inde og få en kop kaffe på vejen.:-)
Vi var meget trætte, da vi kom tilbage, for dels havde vi ikke fået sovet ret meget på flyet, og så havde vi jo gået temmeligt langt. Så vi lagde os for at få en lur. Men som sædvanligt kan jeg jo ikke falde i søvn, så nu har jeg i stedet for skrevet her i dagbogen. Det lyder som om Mogens sover dejligt, så det er godt nok. Nu r klokken eftrhånden blevet næsten 14:30 her, så nu prøver jeg, at lægge det ind på hjemmesiden.

Skriv et svar