Lørdag d. 20, søndag d. 21. og mandag d. 22.

Nu er ferien snart slut, så nu må jeg vist hellere skrive lidt om de sidste par dage.
Der er ikke så meget mere, at skrive om fra om fredagen, andet end at vi som sædvanligt gik en tur efter vi havde spist, og derefter sad lidt på altanen inden vi gik i seng.
Lørdag, den 20. september
I dag sprang jeg min morgentur over, og i stedet gik vi en to timers tur efter vi havde spist quark. Vi gik som tidligere ud til Agustin og lidt længere ud end vi plejer, og så tilbage igen. Da vi kom hjem, fik vi kaffe og en skive brød. Og lagde og så ned i haven, ind til det var tid til eftermiddagskaffe.
Så lavede jeg daj til pandebrød, og gik ned i haven og plukkede noget rosmarin, til at komme ovenpå. Vi spiste lidt tidligere aftensmad end vi plejer, så vi var allerede færdige med både at spise og og rydde op og vaske op efter maden ved otte halv ni-tiden. Vi havde fået Laksesteak med canariske kartofler til og pandebrød. Da vi var på vej ud af døren, kom Annie og Freddy og så gik vi sammen med dem, ned til strandpromenaden og fik en Mojito og lyttede til musik.
Bagefter gik vi en lille tur, inden vi skiltes og gik hjem hver især. Vi sad så lige lidt ude på altanen inden vi gik i seng.
Søndag, den 21. september
Strandtur efter morgenmaden, indtil det blev lidt overskyet ved tretiden. Så hjem og drikke kaffe, og slappe mere af på altanen. Vi drak så noget juice (for vi har en del, vi skal have drukket inden onsdag). Vi når nok ikke at få tømt vores rom denne gang, selv om den har holdt lige fra første dag.
Senere stegte vi kyllingesnitzler og kogte ris, og lavede en thai agtig sovs til. Så gik vi en tur og sad en times tid på altanen, inden vi gik i seng.

Mandag, mandag den 22. september.
I dag tog vi bussen igen ind til Mogan. På vej derind måtte vi skifte bus, da der var noget galt med den første bus.
I morgan gik vi en tur over på havnen og tilbage igen, var så inde og få en kop kaffe, og en lille kage, og derefter gik vi på stranden og lejede to liggestole og en parasol. Det var meget varmt i dag. På vej over til stranden købte vi to boller med pålæg, som vi spiste til frokost ved to-tiden, og ved halv fire tiden pakkede vi sammen, og gik hen til bussen. Bussen kørte lige for næsen af os, så vi måtte vente på den næste, men det gjorde nu heller ikke noget, for den kørte direkte til Tropical centeret, og det varede kun ca. 20 minutter, hvor det havde varet en time derud.
Nu har vi så lige drukket en kop eftermiddagskaffe, og får nu en lille rom og cola, meden jeg sidder her og skriver. Fortsættelse følger en anden dag.

Skriv et svar