Endnu en dovne dag. Lørdag d. 11. April.

Da vi vågende til morgen spurgte Susan hvad vi skulle idag. Jeg syns stadig jeg var lidt doven efter alle vores oplevelser, og gad faktisk ikke rigtig at lave noget. Så sådan blev det!! Efter morgenmaden lagde vi os ned ved stranden og læste ind imellem nogle små lurer. Vi fik er par Non-alcoholic drinks, og om eftermiddagen bestilte vi en Club-sandwich og et par colaer. Mens vi spiste begyndte det at smådryppe, så vi gik tilbage til værelset da vi var færdige, og begyndte at pakke rygsækkene til imorgen. Tidligt på aftenen begyndte det så rigtig at regne kraftigt, med masser af lyn og torden, og det forsatte de næste timer. Ved 20 tiden var det stilnet en smule af så vi prøvede at liste ned til restauranten, på vejen bad vi receptionen om at bestille en taxa til lufthavnen imorgen, da det er umuligt at få en delt minibus herfra Khao Lak området 🙁 Vi bestilte en Massaman og en Panang Curry, begge igen ok men bestemt ikke fantastiske. Bagefter sluttede vi den afslappede feriestemning af med en drinks, og kiggede på uvejret som fortsatte resten af aftenen. På vej tilbage chekede vi i receptionen om de havde fået styr på taxaen. Det havde de, men det er nu dyrt 1600 bath, når vi lige så gerne ville have kørt i en delt.

Men lidt får vi da for pengene, da der er internet i bilen, og jeg derfor netop har fået skrevet og lagt de sidste to dages dagbog op herfra 🙂

Skriv et svar