Op kl 6.45, pakke og ned til kedelig morgenmad. Vi bestilte Mie goreng og Nasi goreng. Risret og nudelret. Det var ikke spændende, men helt sikkert det bedste vi havde fået at spise på Seri resort. Vi tjekkede ud og gik ind mod byen. Vi skulle gerne være ved indtjekningen kl. 9 og senest kl. 9.30. Og det var vi og fik den besked, at vi skulle komme tilbage kl. 10. Der troede vi så at båden sejlede, men det gjorde den først kl. 11. Så vi gik hen og bestilte to mango juice og satte os og kiggede på de lokale fiskede fra havnemolen. Der var stor jubel fra alle, når der kom en fisk på krogen. Også selvom det var meget små fisk, som vi derhjemme helt sikkert ville have smidt tilbage i vandet. Kl. 10 var vi tilbage hos indtjekningen, betalte 50000 rupiah for at blive samlet op her på Meno og så kunne vi pænt vente en time mere. Nå, men endelig kom båden og vi blev sejlet ud til den på en rigtig båd som var lavet som en platform. Det var smart og praktisk. Vi sejlede til Gili Trawagan og hentede flere mennesker, Mange flere mennesker! Hold da op et mylder og sikke et gedemarkedet. Det var vist det helt rigtige valg vi gjorde, da vi besluttede at kun være på de to mindre turistede øer. Brian mener dog, at vi næste gang vi kommer hertil, skal bruge en dag på Trawagan og se øen. Men han er jo også sådan en rigtig party-social mand 😉 Efter lidt over en time efter vi var sejlet, ankom vi til Bali. Der var der kaos. Taxi folk, sælgere af solbriller, frugt og alt muligt andet. Vi var glade for, at vi have transport allerede bestilt til hotellet. Men så blev vi slemt skuffet. Det viste sig at det kun var transport til Ubud og ikke hotellet. Og minibussen vi kørte i, havde ikke aircon. Tilgengæld kørte charføren meget meget pænt og vi var ikke for mange. Så det var positivt. Vi var heldige, vi kende heldigvis det sted vi blev smidt af, vi havde været der før og kendte derfor vejen til vores bestilte hotel. Så på med rygsækkene og afsted. På vejen kom vi forbi en vegetar bar, og vi gjorde holdt. Brian bestilte en kokos-bær smoothie med cashawnøddemælk og Susan fik en avokado chokolade daddel smoothie. Susan har flere veninder som syntes at avokado smoothie er super lækre, så derfor måtte hun prøve sådan en. FØJ, siger hun!  Men super hyggeligt sted. Og lækkert spisekort, så der skal vi ned igen.  På vej igen og vi fandt meget hurtigt ud af, at det her kvarter som vi kom igennem og vi skulle bo i, faktisk var det Ubud som vi ikke rigtig så sidst og at det var sådan vi egentlig regnede med det var. Stor glæde. Og endnu større glæde da vi kom til hotellet, Sens spa og konference. Vi fik velkomstdrink og kage! Sikke en dejlig stil. Umiddelbart ser det alt alt for fint ud til os, men nu skal det nydes og vi har gjort et meget meget godt køb her!!!! Super flot, lækkert og meget rent hotel. Vi pakkede ud, tog et bad, ringede til Arne, pakkede vasketøj og gik ned i byen. Desværre fandt vi ingen vaskesteder, så vi måtte tage det med hjem igen. Tilgengæld kom vi igennem de hyggeligste gader og så de mest fanstatiske spisesteder. Vi gik ind og fik noget lækkert nyfortolket mad, totillia med falaffel og en kylling Club på ciabatta brød. Begge dele var meget lækre. Dessert skulle vi også have, mango cheesecake og kaffe. Det er den mindste kop kaffe vi nogenside har fået, men den var god. Mætte betalte vi 500.000 rupiah og gik hjem i seng. Ih, endnu engang glæder vi os over det lækre hotel, dejlige senge og ja, at morgenmaden i morgen helt sikkert bliver rigtig god 🙂