Onsdag d. 26. Oktober – Sidste dag på Meno.

Da vi stod op idag glædede vi os til at få morgenmads buffet når vi nu var på sådan et stort fint hotel, men vi blev slemt skuffet, vi fik et menu kort og kunne vælge en enkelt ting med kaffe og juice til. Hvis man ville have mere kostede det ekstra fik vi at vide, som noget helt specielt fik vi dog en frugt tallerken 😱 Efter morgenmaden gik vi ned på strandsengene og ville ud at snorkle inden det blev lavvandet. Herovre er man lidt mere afhængig af tidevandet end på vest siden. Vi skulle over et langt lavvandet stykke inden vi kom ud til korallerne. Vandet var meget klart herude men korallerne ikke helt lige så flotte som på vestsiden. Vi så nogle fisk vi ikke syns vi havde set før, plus giant triggerfish, og nogle der mindede om boxfish bare maget større end vi nogensinde har set. Ude hvor dybet startede hørte vi råb fra en tur gruppe, og vi svømmede derud og så 2 skildpadder der svømmede rundt. Det er nu et flot syn også at se dem på dybere vand hvor man rigtig kan se dem svømme. Vi søgte væk fra gruppen igen og ind på lidt lavere vand. Mens vi svømmede rundt derinde dukkede der igen en skildpadde op, som vi fulgte her hvor der var lidt mere ro og kun os 2. Vi fortrød lidt at vi havde ladet kameraet blive inde idag, når vandet nu ellers var så klart, så ingen billeder fa den fine padder idag😕

Vi gik lidt på værelset da vejret igen idag trak sig truende sammen, og ville prøve at booke hotel i Ubud inden vi gik ind for at få styr på båd billetten. Desværre var nettet helt umuligt, så da vejret var klaret op igen gik vi mod byen for at prøve inde på en cafe, og få bekræftet billeten til båden. Vi blev imidlertigt sendt rundt fra det ene booking kontor til det andet og opgav at få styr på det. Istedet ville vi prøve at få hotellet til at ringe og få den bekræftet. Vi satte os så ind på Tipsy turtle og fik noget at drikke og et par kyllinge burgere, og imens fik vi brugt deres gode net forbindelse til at booke Sens hotel & spa, i Ubud. Vi fik også lige testet nettet med et video kald til Brønshøj, og snakket lidt med Minna. Tilbage på hotellet igen fik vi reception til at få styr på vores bådtur, så alt nu var i orden. Klokken var efterhånden blevet 17.30, så selvom vandet nu var kommet tilbage var det desværre for tæt på solnedgang til at vi fik snorklet mere idag. Oppe på værelset slappede vi bare lidt af med lidt tv og net, og var ikke rigtig sultne, da vi havde fået for sent frokost. Istedet blev vi enige om bare at gå ned i restauranten og få en kop kaffe og en dessert, de kunne de vel lave? Kaffen var faktisk god, men deres kokoscreme var ikke noget specielt og brownien var mere en ordinær chokolade kage. Derefter var det sengetid, vi skal tidligt op imorgen og pakke rygsække til vores sidste rejsedag inden hjemrejsen.

Skriv et svar