Høj på endorfiner

18. Oktober 2022

Efter vi nu i alle de dage vi har været her på Gili Meno og har gået på den anden side af øen, har vi set, at det altid blæser der bortset fra tidlig morgen, som Brian opdagede da han løb forleden morgen kl. 7. Så vi havde aftalt, at hvis vi vågende tidligt og var friske, så skulle vi derovre og snorkle. Så kl. 6 var vores indre ur sat og vi vågede og var klar til nye opdagelser. Og sikke en tur – wauw. Vi startede ved de kendte statuer, som står i vandet ude foran BASK hotel, som er ved at bygges. Det er øens næststørste turist attraktion og selvom vi var der kl 7, så var vi alligevel ikke alene eller de første. Allerede kl. 8 begynder tur bådene at ligge her og alt for mange turister kæmper for at komme ned og få taget billeder med dem. Så vi var heldige, der var kun 3 andre udover os. Nå, men det blev set og vi kom videre til det mest fantastiske koral landskab. Det står som en skovbund og de er levende og flotte. Og mens vi svømmer rundt og nyder det, er der de smukkeste fisk som kigger nysgerrigt på os. Og hvis vi ikke kigger os for, så risikerer vi næsten at der er en skildpadde som svømmer ind i os. På denne morgentur på lidt over en time, så vi nok 15-20 skildpadder. Nogle lå og sov på bunden eller under en koral eller også kom de ind fra dybet og søgte ind på lavere vand . Og nej, vi bliver aldrig trætte af at se disse store fantastiske dyr.

Helt høje af indtryk og endorfiner kom vi op og fik en kaffe milkshake og en kokos milkshake inden vi gik tilbage til hotellet og spiste morgenmad. En super dejlig morgen – det gør vi igen i morgen. Efter morgenmaden gik vi på stranden og ville slappe af. Vi havde jo været oppe i 5 timer allerede. Så da vi havde ligget og slappet af og kom vores småkage mand. Han havde været til bryllup dagen før og det var derfor han ikke var kommet. Men han havde ikke fundet dem vi gerne ville have, så han turde ikke købe med, hvis vi så ikke ville have dem.

Det var meget vindstille men lavvandet, så vi kunne ikke snorkle foran hotellet, så vi lejede en kajak og håbede på, at vi kunne sejle rundt op se skildpadderne oppe fra, men det kunne vi desværre ikke. Det begyndte selvfølgelig også at blæse da vi kom ud. Vejret kan skifte meget hurtigt, hvilke vi også opdagede da vi senere gik til supermarkedet for at handle vand og cola, for på vej tilbage blæste det vandvittigt op, tordnede og lynede og væltede ned med regn – vi blev våde, rigtig våde. Men da vi kom forbi Meno Moyo (hvor vi har spist flere gange) holdt vi ind og blev budt på kaffe. Og nej, ikke Gevalia kaffe men Lombok kaffe. Det var fint og sødt af dem. Senere gik vi tilbage til hotellet, men det fortsatte desværre med at regne hele aften, så vi endte med ar spise på hotellet igen. Vi fik sandwich.

Hotellets ejer som er fra Singapore skulle holde fest på stranden og der var fløjet og sejlet band og gæster ind. De havde lavet en fin scene og dækket fint op med langt bord, men efter et par numre måtte de stoppe og søge op i restauranten. Så der blev fest og vi fik spist til live musik. Og fik desværre også oplevet, at rige indonesiske menneske eller udlændinge som bor her, ikke er særlig rare over for de fattige arbejdere. Ejeren virker flink nok også overfor de ansatte men gæsterne var tydeligvis en anden klasse, så det var svært for dem. Godt vi ikke er rige eller har de nøkker, vi synes de er søde og rare og taler meget gerne med dem og tager også vores affald eller service med, når vi rejser os.

  • Camera: HERO4 Silver
  • Caption: DCIM100GOPROGOPR0650.
  • Taken: 18 oktober, 2022

Skriv et svar