1. November 2022
Det var helt vindstille her til morgen, Brian gik tidligt ned på stranden for at filme lidt med dronen. Susan havde det vist også lidt bedre idag, så vi håber på en god dag🙏. Vi fik spist morgenmad, Susan en “inhouse guest” tallerknen med toast, æg, fallafel og kaffe, Brian prøvede en Turkish style, med hvidløgs yoghurt, 3 porcherede æg, harissa og toast, lækkert🤩
Bagefter gik vi en tur ind til kokos manden, vi havde sagt ville have været der en af de foregående dage, men det kom vi jo ikke pga. Susan tilstand. Han havde også kigget efter os, for han havde fået lavet ringene😍. Vi prøvede dem, men de var begge lidt for små, vi kunne komme igen først på aftenen, og så ville han have justeret dem. Da vi nu var kommet helt herind(ca. 1.3 km.) og kl. nærmede sig 12, holdt vi hvile pause på Chillout. Brian bestilte 2 mango-shake, glemte de hedder mango juice hernede, så de var med yoghurt i men smagte ok. Imens kunne vi så følge bådene fra Gili’s til Bali, men der kom ikke rigtig nogle idag🤔. Nå men efter tiltrængt afslapning og en gang forårsruller, var det tid til at gå tilbage. Da vi passerede kokos manden kaldte han på os. Ringene var justeret🤗, Susan’s passede, Brian’s skulle lige slibes lidt mere og så var den også perfekt🙂. Så nu har vi forlovelses ringe IGEN😍🥰, Brian fik også et pænt armbånd, også i kokos.
Tilbage på terrassen chillede vi lidt ud, mens vi opdaterede os på verdenen udenfor. Vi havde hørt lidt om at man skulle over Lombok nu, når man skal rejse fra Gili øerne??. Brian fandt et par artikler om denne tåbelige beslutning Lombok styret har indført. Bådene til Bali må simpelthen ikke samle turister op på Gili øerne mere🙄, kun sætte dem af🤯. Istedet skal man sejles i lokal både til Lombok, og så på hurtigbådene derfra, åbenbart for at skabe mere lokal indtægt…. Ku vi da ikke bare betale de 20.000 rupiah i havne gebyr, og så stadig slippe for det ekstra besvær🫣.
Nå men nu nærmede det sig solnedgang, så vi tilsluttede os alle de andre på stranden for at nyde Natur biograf showet, til et par lemon juices. Susan fik ringet til Arne og vist ham lidt rundt på stranden også. Senere rejste vi os fra sækkestolene og fik et bord, så vi kunne nyde et par lækre Tun-burgere og en Bintang. Efter maden fik vi også ringet og snakket med Minna og Mogens, og fik dem ønsket Tillykke🍾🎉 med deres nye bolig i Ølsted🤩👍
- Camera: iPad (6th generation)
- Taken: 1 november, 2022