Lørdag den 23. marts

Sol fra en næsten skyfri himmel, det er næsten blevet en vane, men dejligt er det.

Da TITO (gartneren) ikke kommer lørdag og søndag, satte vi os ud ved hoveddøren og spiste morgenmad, for der er der lidt sol, og så er det lidt varmere. Her om morgenen står termometeret for det meste på 18 – 19 grader, hvilket er ok, men det er alligevel lidt køligt, når man sidder stille i skyggen, men i solen er det OK.

Efter morgenmaden skulle Mogens lige barberes og have et bad, og så fik jeg lige vaske op i mellemtiden, og pakket en taske med lidt strandting. Så da Mogens var færdig gik vi hen til busholdepladsen ved Tropical Centeret, og tog bussen ind til Pourto Mogan.

Vi var heldige, for vi havde ikke set, hvornår bussen skulle køre, og efter planen skulle den køre 20 minutter senere, men allerede efter 10 minutter kørte chaufføren. Bussen vi kom med der direkte til Pourto Mogan, og ikke derfor ikke skulle over Pouro Rico. Vi skulle godt nok hele vejen rundt  her i byen og i Maspalomas og samle folk op. Det tog præcis en time at køre turen.

Da vi kom frem, gik vi en tur ned om havnen og var så inde et sted og få en kop kaffe. Bagefter gik vi ned til stranden og lejede to liggestole og en parasol. Vi syntes godt nok, det var lidt dyrt 9 EURO, men hvad søren, det sker jo ikke så tit, så det kunne vi da godt ofre på os selv. Jeg skylle lige ned og prøve vandet , men det var godt nok isnende, men det var måske også fordi man havde ligget og bagt i solen først. Mogens skulle ikke nyde noget, så han ville ikke i.

Efter et par timer i solen gik vi op på en italiensk restaurant og fik en gang spaghetti carbonada og en lille øl. Det smagte dejligt, men det var en kæmpe portion, så vi kunne ikke spise op.

Så lagde vi os igen nede ved stranden til klokken var lidt i fire, hvorefter vi pakkede sammen og gik hen mod busholdepladsen. På vejen gik vi ind i en Spar for at købe et par flasker vand, for vi var lidt tørstige, men da vi skulle igennem kassen, var der kun en åben, og der stod nogen med en hel vogn fyldt med varer, så vi lagde vandene tilbage og gik ud, for der var kun ti minutter til bussen skulle køre efter bus planen. Bussen kørte også til tiden, men her på vejen hjem skulle vi over Pourto Rico. Alligevel tog det ikke meget længere tid at køre turen, end det havde gjort på vejen ud.

Tilbage på hotellet fik vi pakket ud, og tog Mogens først et bad, og derefter tog jeg et bad, og fik også lige vaske lidt tøj, som havde stået i blød fra dagen før. SÅ satte vi os ud på terrassen med en lille rom og cola.

Gitte og Leo kom lige forbi og stod og snakkede lidt. De havde spist til aften og ville nu ud og gå en lille tur. Vi havde endnu ikke spist, men vi skulle også bare have noget kold mad, så ved ottetiden gik jeg ind og anrettede det. Vi skulle have nogle kæmpe store hvide asparges med lidt dressing til, lidt tomat og rød peber, og så havde vi også stadig noget tzatziki og humus, så det var let mad.

Efter vi havde spist, gik vi en lille tur, og bagefter satte vi os igen ud på terrassen indtil vi gik i seng .

Skriv et svar