Torsdag den 4. april

Da jeg stod op, var det helt overskyet, men da vi var færdige med at spise morgenmad, var solen kommet frem.

Så vi lagde os ud, og var enige om, at i dag skulle vi ikke andet end ligge i solen hele dagen, og så gå ud i San Augustin centeret og spise om aftenen.

Ved et tiden, kom der så igen skyer, og så gik Mogens ind og lavede noget the og smurte en mad til os, som vi så sad og spiste, og en halv times tid senere kom solen igen frem.  Så Mogens lagde sig, for at tage en middagslur og jeg læste.

Så var der pludselig nogle der stod og kaldte ved lågen ude på strandpromenaden. Det var Freddy. Annie og han spurgte om vi ikke gav en kop kaffe, og det gjorde vi selvfølgelig. Vi lukkede dem ind, og fik lavet noget kaffe, og sad så og hyggede og en times tid, inden de så gik tilbage til deres hotel.

Efter lige at have ryddet kopperne ind, lagde vi og igen på sol sengene, og lå der så helt indtil klokken var over seks, hvorefter vi gik i bad og fik gjort os klar til at gå ud og spise. Vi var blevet anbefalet en restaurant i San Augustin Centeret, hvor maden skulle være god, og den kun kostede 8,5 euro pr person, for forret, hovedret og dessert, og så var det endda incl. Øl eller vin. Så det ville vi prøve.

Da vi kom derud, var klokken efterhånden blevet omkring halv ni, men vi fik et bord og fik bestilt mad og så bestilte vi øl, for vi var lidt betænkelige vedr. vin, men senere så vi, at den vin de serverede var en Liria, og den har vi selv købt nogle gange, og synes at den smager udmærket, selv om det er en lidt billig vin. Mogens bestilte hvidløgsbrød til forret, og jeg bestilte en Vietnam suppe, og til hovedret bestilte vi begge peberbøf med beanaise sovs.

Først kom de med en kurv med hvidløgsbrød og to tallerkener med lidt salat på, men så sagde jeg, at jeg jo skulle have suppe, og så tog tjeneren den ene tallerken salat med ud igen, og så varede det temmelig længe inden jeg fik min suppe. Men den kom da, og den smagte godt, lidt stærk eftersmag, men god.

Så fik vi vores peberbøf med kanariske kartofler, og sovs der var hældt hen over bøffen. Anretningen kunne godt have været lidt bedre, med sovsen for sig oglidt pynt i form af et salatblad, eller en skive tomat, for det så lidt blegt ud, med en bøf med lys sovs henover, og tre kartofler, godt nok med lidt mojo, på en hvid tallerken. Men det smagte godt, og det var jo det vigtigste. Bøffen var stegt perfekt og var mør, så det var helt ok.

Vi valgte is til dessert, og den var også fin nok, så alt i alt var det OK og billigt.

Hjemme igen satte vi os som sædvanligt lidt udenfor på terrassen, og  her fik vi en rom og cola, inden vi gik i seng.

Skriv et svar