Torsdag den 9. januar
Så er vi kommet til Hua-Hin.
Da vi havde spist morgenmad, gik vi op og pakkede det sidste. Vi havde pakket det meste i går, så vi var hurtigt færdige. Så gik vi ned og tjekkede ug, og satte nede i lobbyen og ventede, selv om klokken kun var lidt over 10. Men vi kunne jo lige så godt sidde dernede, hvor der skete noget, i stedet for at sidde oppe på værelset, h or der ikke kete noget.
Bilen som skulle hente os, kom ca. ti minutter i elleve, og så var det bare derudaf. Det tog ca. to en halv time, med et enkelt stop undervejs, at komme til hotellet. Her fik vi værelse 615 på 6. etage. I Bangkok boede vi på værelse 610 også på 6. etage.Værelset er findt, men der er ikke nogen el-kedel og kaffe, sådan som der var i Bangkok, men pyt, det overlever vi nok.
Da vi havde fået pakket ud, gik vi en tur ned til stranden. Sikke et gedemaked. Vi var kun lige hurtigt nede og kigge, så det kan selvfølgeligt godt være, at det er bedre, hvis man går lidt længere ud af stranden, men vi tror alligevel ikke, at Hua-Hin er et sted, vi kommer tilbage til.
Jeg tror desværre ikke, at internettet her på hotellet er bedre end i Bangkok. I hvert fald ikke på værelset. Her kommer og går forbindelsen hele tiden, og på telefonen kan jeg slet ikke komme på nettet. Med jeg tror, at jeg vil prøve senere, om der er bedre forbindelse nede i lobbyen.
Vi tog en lille lur, inden vi gik i bad og gik en tur ned til natmarkedet. Så gik vi igennemhele natmarkedet, og på en tværvej for enden af markedet, var der en restaurant, som vi satte os ind på, og bestilte nogle carryretter med ris til og en stor Chang til deling. Men medens vi sad der, blev far dårlig, samtidig med at de kom med maden. Så vi måtte sige, at vi ikke skulle have noget alligevel, men at vi selvfølgelig nok skulle betale for det. De ville så pakke det ind og give os det med, men det sagde vi nej tak til, og bestilte så en vand. Vi sad der så lidt, til far fik det lidt bedre, og tog så en tuk tuk tilbage til hotellet. Nu er vi så kommet op på værelset, og han har ligget lidt, oghar det også meget bedre, men er træt, så vi vil gå tidligt i seng.