Vi gik alligevel ikke hen til markedet, men gik hen og fik massage inden vi gik hen og spiste. Bagefter gik vi lille tur, ned af nogle af de andre gader. Hele den ene gade var med den ene bar efter den anden, med høj musik, og mange thaipiger. Også mange lyse ældre mænd, sammen med helt unge thaipiger. Det er sørgeligt at se på.
Mandag, den 13. januar.
I dag er det Max’s 13 års fødselsdag. Jeg var inde og skrive til ham på hans tidslinie på Facebook i morges, inden vi gik ned til morgenmad, selv om klokken derhjemme kun var omkring 3 om morgenen.
Efter morgenmaden gik vi en lang tur. Først gik vi ud til den tyske bager og fik en cafe latte der, og købte nogle boller med. Så gik vi ned af en sidegade og lidt ind i landet, og fulgte så en vej, vi regnede med gik langs med hovedvejen. Undervejs kom vi forbi en togstation. Senere kom vi til et stort supermarked, hvor i lige var inde og kigge. Så gik vi ned mod hovedvejen igen og hjemad. På vejen kom vi forbi et konditori, hvor vi gik ind og købte 2 stykker kage, så vi kunne fejre Max’ fødselsdag.
Tilbage på hotellet spiste vi noget af vores rugbrød og en bolle, med resten af den dåse leverpostej vi købte forleden dag, rougefort og nutella, som vi havde købt på vores tur i dag.
Så lagde vi os lidt, en times tid, hvorefter vi drak en dåse nescafe latte, og spiste vores kager. Og nu sidder vi så bare og slapper af ude på altanen.