Mandag, den 17. marts
Vi tog en taxa ud ned sydpå til en lille fiskerby, som Susan og Brian havde læst om, og som skulle ligge på pæle ude i vandet. Der var en anden dame med i taxaen, som også skulle derned, og hun var også dansker. Hun tog derned en gang om ugen.
Da vi blev sat af taxaen, gik man gå ud gennem en masse forretninger, som lignede alle de andre turistbutikker, som vi så alle andre steder. Her var også et par restaurenter og cafeer. Det mindede lidt om et mindre weekend marked. Det var ikke lige det, vi havde forventet.
Men ude på nogle sidebroer, var der så nogle fisker boliger. Helt ude for enden af broen, var der et fyrtårn. Der var det meget hyggeligt at sidde og kigge ud over havet.
På vej ind igen kom vi også forbi et Resort, med små hyggelige hytter, som også lå på pæle. Vi gik derhen og kiggede, og fik så lov at komme ind og se en af hytterne. De var små, men havde både toilet og bad, og de var meget hyggelige.
Bagefter gik vi ind på en cafe og fik shakes og kage, inden vi gik tilbage og tog en taxa hjem.
Om aftenen gik vi ned på stranden og hen til en familierestaurent, som lå lidt længere henne ad stranden, end der hvor vi havde spist forleden aften. Medens vi sad og spiste, blæste det op, og så begyndte det at regne, og så fik alle travlt med at rykke ind i tørvejr. Det kom en ordentlige byge og nogle kraftige vindstød.
Da det stilnede lidt af, betalte vi og gik hjemad. Men det regnede stadig, og regnen tog igen til, så vi måtte igen gå i læ, da vi nåede ned til vores egen restaurent. Her sad vi så og ventede på, at regnen skulle stoppe. Den stoppede nu ikke, men stilnede dog igen lidt af, så vi gik hjemad. Det varede dog kun kort, så tog den til igen. Så vi blev lidt våde inden vi nåede til vores værelse, hvor vi gik op og drak en kop kaffe inden vi skulle nogenlunde tidligt i seng, for vi skulle jo tidligt op dagen efter og på tur.

Tirsdag den 18. marts.
Vækkeuret ringede klokken kvarter over seks, og vi havde aftalt at mødes til morgenmad klokken syv, inden vi skulle klar til afhentning ovre i lobbyen kl. kvarter over otte. Der kom mange andre derover, som også skulle afsted på ture.
Da vi blev hentet, var det en lille bil, hvor der kun var plads til seks på ladet, og plads til tre på bagsædet og en ved siden af chaufføren. Vi var de sidste der blev hentet, så der var optaget inde i bilen, og der sad allerede tre bagpå, så Brian sad oppe på kanten af bagklappen, og det var ikke særligt behageligt, for vi kørte op og ned af nogke sejle hårnålesving. Da vi nåede frem, stod der en mor og to børn ud fra bagsædet, og de var sammen med en mormor, som sad på ladet, så vi syntes, at det var lidt spild af plads. Enten kunne mormoderen også have været inde på bagsædet, eller også kunne de have siddet bagpå alle sammen, for børnene fyldte jo ikke så meget, som de voksne, og så havde der været plads til alle.
Det var en lidt større båd vi skulle med. Vi sejlede først ud et sted og havde så en time der til at snorkle i. Så sejlede vi viderr, og fik undervejs noget at spise. Vi fik nogle ris med et ille stykke æggekage på og dertil var der tre forskellige retter at vælge imellem. Jeg tog lidt af hver.
Så kom vi til endnu et snorklested, hvor vi igen kunne snorkle en time, inden vi skulle videre. Sidste stop var ved Koh Way, hvor vi kunne gå i land på stranden, men her havde vi kun 45 minutter, og da vi skulle over tre andre både og ind af en lang bro, inden vi kom ind på stranden, nåede vi fakisk kun lige at få en dukkert, inden båden gav signal til at vi skulle komme tilbage.
På hjemvejen fik vi en tallerken med lidt salat og to små grillspid på. Undervejs på hele turen kunne man gå op og tage vand og kaffe.
Da vi var kommet fra båden, var vi de første, der nåede tilbage til taxaen, så nu satte vi os alle ind i bilen. Brian foran ved chaufføren, og Susan, Mogens og jeg bagi.
Tilbage på hotellet aftalte vi at mødes igen klokken otte, for at gå ned og få noget massage inden vi gik hen og spiste. Brian ringede så, da klokken var lidt over syv, og sagde at de gik hen tik skrædderen, så vi bare kunne komme derhen og møde dem.
Det gjorde vi så, og gik så hen og fik massage. Brian fik Thai massage og vi andre fodmassage. Men Susan blev snydt noget, for hendes massagedame startede først et kvarter efter de andre, og alligevel stoppede hun allerførst, og hun havde også i mellemtiden, været henne og lave te. Så det var ikke helt fair.
Så gik vi igen hen og spiste på Tonsai, inden vi gik hjem og i seng. Man biver noget træt, når man har været på vandet det meste af dagen.