Fredag den 5. og Lørdag den 6. september
Da jeg i torsdag ville lægge det jeg havde skrevet for onsdag og torsdag ind på hjemmesiden, kunne jeg selvfølgelig ikke finde ud af det. Jeg prøvede igen fredag morgen, men kunne stadig ikke finde det sted, hvor jeg kunne oprette et nyt indlæg, så jeg måtte bide i det sure æble og skrive til Brian, og spørge om, hvordan jeg fandt den side. Jeg fik selvfølgelig svar med det samme, og så fik jeg lagt det ind, men ikke det rigtige sted. Han er nok snart træt af sin evnesvage mor, ham Brian.
Efter vi havde spist morgenmad (og fået ordnet det med dagbogen) gik vi til stranden. Og vi var begge to i vandet op til flere gange. Temperaturerne her i september er betydelig højere, både i vandet og over vandet. Selv om aftenen er her dejligt varmt, så trøjerne vi har med, har ikke været brugt.
Vi gik hjem fra stranden ved tretiden, og drak kaffe, og sad så på altanen til vi skulle spise til aften. Vi lavede pasta med Surimi til. Det var OK. Senere gik vi en tur, hen og fik en is i isbaren. Da vi kom tilbage, satte vi os igen ud på altanen med et glas granatæblejuice. Det smager rigtigt godt. Så sad vi der indtil vi gik i seng.
I dag Lørdag knækkede Mogens en tand under morgenmaden. Så efter morgenmaden var jeg lige på computeren, og skrev til tandlægen, for at høre, om han kan få en tid lige efter den 24. september, hvor vi kommer hjem. Jeg håber på, at få et svar på mandag. Han har heldigvis ikke ondt i tanden, men jag har sagt til ham, at vi jo også bare kan finde en tandlæge hernede, men så længe det ikke gør ondt i tanden, vil han hellere vente til vi er kommet hjem.
Da vi var havde fået ryddet op efter morgenmaden, gik vi en tur ud til markedet i Maspalomas. Jeg købte en lille taske derude, men ellers købte vi ikke noget. På vejen tilbage, gik vi ind og fik en kop kaffe, og senere var vi inde i centeret med det store Hiber Dino, og på toilettet. Vi gik også lige forbi Lidl på vejen og købte nogle småting.
Hjemme igen var klokken efterhånden blevet næsten tre, og så spiste vi lidt frokost. Jeg vaskede lidt tøj, og så lagde vi os ned i haven. Men det var gråvejr, og det var det faktisk det meste af dagen i dag, men stadig ca. 25 grader, så vi frøs ikke.
Så gik vi op og drak en kop Cappocino, og nu klokken halv ni, har vi lige spist aftensmad. I dag blev det til kartofler og noget kylling i en karrysovs, og et ybagt pandebrød til. Mogens har lige vasket op, medens jeg sidder her og skriver, og når jeg nu har fået lagt det skrevne ind på hjemmesiden, så vil vi gå en aftentur. Så nu ikke mere for denne gang.
Øv øv med tanden. Håber ikke den kommer til at drille mere før I er hjemme.