Vi gik ned til Gitte og Leo klokken lidt over seks, og havde taget en flaske sangria med, og spurgte om de ville have sådan et glas, inden vi skulle ud og spise. Leo ville bare have et glas cola, for han skulle køre. Så Leo fik cola og vi andre drak et lille glas sangria, inden vi skulle gå. Leo kørte os ud til Amadores, hvor vi var inde på en resstaurant, som lå med udsyn ud over havet, så vi kunne se solnedgangen. Det var meget flot. Her fik vi først to bruchettaer med ost, som vi alle delte. Bagefter havde far bestilt en indisk inspireret kylling, og vi andre tre noget grillet inder filet. Inder filetten var lidt dyr, men hold da op, hvor var den lækker. Fars kyllingret var også lækker. Gitte, far og jeg delte en flaske rødvin, medens Leo måtte nøjes med cola. Så da vi kom tilbage til vores hotel, gik vi hen o Tropical Centeret, og her fik Leo, Far og jeg en øl, og Gitte en Pina Colada. Og så var klokken ved at være halv tolv, men stadigt varmt, og så gik vi hjem i seng,
Torsdag, den 18. september
Her lagde vi os ned i haven i nogle timer, inden vi skulle hen i Cita centeret og møde Annie og Freddy på Cafe Wien. På Cafeen fik Annie og Freddy varm chokolade med lagkage til, og far fik en cafe latte med lagkage og jeg en ischokolade , også med lagkage til, Rigtigt usundt, men det smagte da godt. Bagefter gik vi en tur, og skiltes så fra Annie og Freddy, og gik hjemad. På vejen var vi inde i tre supermarkeder, før det lykkedes at finde en dåse cocos mælk. Det var selvfølgelig i vores egen Spar det endeligt lykkedes.
Hjemme igen, sad vi på altanen et par timer, inden vi skulle lave mad. Vi havde købt noget fisk i Lidl, for et stykke tid siden, som vi så har haft frosset ned. Det dampede jeg i mikroovnen, og lavede så en sovs på panden, med karrypaste og cocosmælk. Så skar jeg fisken i små stykker og kom den ned i sovsen, og det spiste vi så med ris til, og lidt salat. Det smagte meget godt.
Senere gik vi som sædvanligt en lille tur, inden vi igen sad lidt på altanen, indtil vi skulle i seng.
Fredag den 19. september
I dag gik vi hen til busstationen og tog en bus ind til Vecindario, hvor vi var inde i det store Atlantico Shopping Center, hvor også Carrefour ligger. Her gik vi først en runde, og så på alle butikkerne, hvorefter vi lidt rundt i byen. Vi gik på en cafe og fik en latte (og en lille kage). Håber ikke vi har taget alt for meget på, når vi kommer hjem.
Bagefter gik vi tilbage til øCenteret, og gik ind i Carrefour. Det er godt nok kæmpestort. Det var ikke alt derinde, der var billigere, end der hvor vi ellers handler, men Jeg købte nogle bikinier til henholdsvis 4 Euro og 6 Euro, og fra købte to par badeshorts til 1,99 Euro stykket. Det var da billigt. Så må vi jo se, hvor lang tid det holder.
Da vi var trætte af, at gå derinde, gik vi udenfor og ind på et kaffeteria agtigt pizzeria, og fik lidt sent frokost, inden vi gik hen til busstoppestedet. Her måtte vi vente i næsten en hel time, inden bussen kom. Men nu er vi endeligt tilbage igen, og har lige drukket en kop kaffe, og far har lige lagt sig ind på sengen en halv times tid, medens jeg skriver dagbog.