10. Oktober 2014 – Koh Lipe

Vi sov begge rigtig godt i nat, men vågnede rimelig tidligt pga. alle longtail bådene som larmer her på Sunrise Beach på denne tid af sæsonen. Da vi var blevet klar til at stå op, gik vi over for at spise på Cafe Lipe, som vi har glædet os meget til. Det var dog lidt chokerende at se hvor meget der sker på øen, og vi har svært ved at genkende meget selvom det kun er 2 år siden vi var her sidst. Walking-street og mange af side gaderne har nu fået støbt beton veje. Og her er kommet rigtig mange MC-taxa’er, så man skal være lidt opmærksom når man går her. Og de bygger alle steder, og meget af det bliver stort. Men gudskelov var Cafe Lipe her stadig, og man spiser stadig ligeså godt, og kan snakke med ejerne. Vi spurgte hvor bådene ligge til til marts når vi kommer tilbage, men de viste de ikke, men vi kunne da sende en mail til dem til marts for at høre. Efter vi havde fået dejlig Musli, Shake og kaffe(og selvfølgelig også fik hjemmebagt kage), gik vi ned af stranden for at kigge på Mali Resort. Vi snakkede med Ruth, som er amerikaner ligesom ejeren, og der var en enkelt ledig hytte. Det er dog en med havudsigt, som koster lidt mere end vi regnede med at skulle bruge på overnatninger. Men vi valgte alligevel at bestille den da der optaget mange stede, og de så lækre ud hytterne her. Vi skulle dog bruge et kreditkort, og det havde vi ikke med så vi må selv prøve at booke det senere. Herefter gik vi ned og fik massage hos Sita, Brian fik thaimassage for begyndere, det var kun trykken, og ikke nogle mærkelig vred. Susan fik oliemassage af en ladyboy som skræmte hende lidt, han var nemlig rimelig hård med noget af det.
Tilbage igen på Castaway, som vi jo blev nødt til at forlade fordi vi kun ku få 2 overnatninger, spiste vi frokost hvor vi bestilte Tun-ruller, vegetar-ruller, rejekager og så måtte vi også have en portion af den pragtfulde kylling i karamel.
Bagefter gik vi igang med at booke Mali. Booking.com havde ingen ledige værelser, så vi måtte prøve Mali’s egen siden, der var der også et ledigt værelse, men når vi nåede til betalingen på Pay-pal stod det kun på Thai?? Brian endte med at gå og høre ejeren af Castaway om han ku hjælpe, og han tilbød at vi kunne prøve fra hans pc. Her virkede det pludselig, så Pay-pal har det åbenbart ikke så godt med tablets 🙁
Aftensmaden blev også indtaget på Castaways liggene servering på terrassen. Her stod menuen på Panang curry til Susan, og Massaman til Brian, og som sædvanlig med et par frugtshake til. Og når man nu ligger så skønt her med udsigt ud over strand og det mørke vand med spejlende lys i, blev vi også fristet af at tage afsked med æblecrumble med is, og kaffe til.
Imorgen er det store flytte dag over til Mali Resort på Pattaya Beach
Godnat og sov godt.

  • Camera: COOLPIX AW120
  • Taken: 10 oktober, 2014
  • Location: 0° 0′ 0″ N 0° 0′ 0″ E

2 tanker om “10. Oktober 2014 – Koh Lipe”

  1. Hvor er det ærgerligt, at der bliver bygget så meget, og at der ikke mere er sandvej på walking street. Det havde vi jo ellers glædet os til, når vi skal derned til marts næste år.

    1. Det skal nok blive godt alligevel, og de er nok færdig med at bygge når vi kommer der. Men ja, de skal passe på ikke at ødelægge charmen på øen, for at tiltrække nogle “fine” rige gæster som alligevel ikke vil bryde sig om at blive smidt af i vandkanten.

Skriv et svar