9. Oktober 2014 – Rejsen til Koh Lipe

Vi stod tidligt op, kl. 6.30. Men følte os rimelig friske, da vi begge havde sovet rigtig godt og tungt. Morgenmaden var hurtigt overstået, mega kedeligt og ikke hvad vi er vant til på hotellerne i thailand. Vi checkede ud og minibussen hentede os kl. 8.30. For første gang havde vi en charffør, som var nem at forså og som talte rimelig godt engelsk. Vi holdt ind ved togstationen og hentede flere som skulle til koh lipe. Da vi ankom til pak bara var der lavet meget om. Før tog man bare speedbåden ved kajen, nu er der bygget en hel turist mole og havn. Det koster 20 bath at komme derud, men man har sådan set ikke andre valg. Der sejler flere både til lipe nu. Bl.a. Speedbåd og en “færge”, som de kalte vores. Lidt større båd, hvor alle sidder under dæk i stole som står på række. Der var ingen rigtig vind, men alligevel bølger og selvfølgelig en del som kastede op. Turen tog 1 3/4 time. I pak bara var der en thaimand som blev rigtig glad for os, men specielt for Susan! Han kom hele tiden over og sagde Hej og spurgte hvor vi skulle hen. Næste gang gav han os hånden. Og så blev det til kram, kys, kys, kram, kys og kys til Susan. Og han ville gerne endnu mere. Til sidst undgik vi ham. Det skal nok lige siges, at han var syg, altså sådan oppe i hovedet. Så han var jo bare flink ved os ;-). Så kom vi endelig frem på koh lipe. Vi blev sat af ude på en stor flyde platform og så kom der longtail både og hentede os ind til stranden. Det kostede 70 bath pr. Person. Meget nyt for os sådan noget. Vi talte med nogle andre rygsæk rejsende, dvs at de nok var en del mere back-packer end os. De havde boet sidste nat for 50 bath, så de skulle også finde noget billigt her på lipe. Så de brokkede sig noget over, at de faktisk skulle betale mere for at komme ind til land, end de havde givet for seng natten før! Den ene talte om at svømme ind, for at spare pengene 😉
Og nu er vi så på cast away. Dejlig dejlig hytte i forreste række, desværre kan vi kun bo her to dage, så skal vi flytte. Efter vi havde spist lidt frokost, kylling med karamel, kylling med nødder og to kokos shakes, nå ja, og så lige en omgang mere af kylling med karamel. Det smagte super super godt og vi havde jo næsten ikke fået noget før. Så gik vi en tur langs stranden, begge veje. Og der er fest af de lokale nede ved skolen og før mountain resort. Der gik vi op og spurgte på priser og så området. Meget flot og super duper udsigt. Måske flytter vi derop nogle dage, vi må se. Tilbage på cast away, smed brian sig i hængekøjen og Susan gik hurtigt ind, da der var myg. Tog et bad og begyndte at skrive dagbog. Brian er også kommet ind nu, 10 stik rigere:-(. Nu slapper vi, brian snorker, mens det er også meget mørkt nu og klokken er kun 18.30!! Vi har aftalt at spise på sanum inde ved siden af til aften. De fortalte forresten da vi tjekkede ind, at det havde været regn de sidste par dage, så det var godt vi først kom i dag 🙂
Vi gik ind og spiste på Zanum, det var ok, men ikke lige så godt som sidst vi var der. Der var heller ikke andre som spiste der, hvor der sidst var godt besøgt hver dag. Bagefter satte vi os lige lidt på stranden foran Castaway for at uploade dagbogen, nettet når nemlig ikke over i vores hytte. Efter at have kigget lidt på nettet hvad der ellers var sket gik vi hjem og i seng.

Skriv et svar