Idag havde vi sat vækkeur, hvorfor?? Jo fordi vi efter at have talt med Darius fra Cafe Lipe, var blevet overtalt til at tage med på tur til Koh Adang. Han kører et projekt, sammen med andre på øen, hvor de forsøger st gøre noget ved al det skrald der kommer ind fra havet. Trash Hero hedder projektet, og gå ud på at de arranger en tur hvor man tager ud og samler affald 1-2 timer, og så kan hygger man sig med at bade, fiske, snokle, eller hvad man nu har lyst til. De er gratis vand,frugt og mad som er sponseret bla. af nogle af hotellerne og restauranterne ligesom de longtail både der bliver brugt til projektet. Sidste mandag havde der kun været Darius og ejeren fra OMG (Oh My God, som vist er den anden initiativtager til projektet), men idag var vi et par fra Canada/Argentina, en tysk fyr og os som turister. Derudover Darius, en af hans ansatte, og en større gruppe fra Thailands flåde/hær. Der er kommet en ny chef for flåden på øen, og han syns der skal ske noget for ikke at ødelægge øen, de deltager også i oprydningen af affald.
Vi betragtede det lidt som en gratis tur til Koh Adang, og syns også bagefter det havde været en god og hyggelig tur. Der var et godt coralrev udfor den fine strand vi var på, så vi fik set en masse fisk, dog ikke nogle vi ikke havde set før, men bla. Nemo fik vi da set lidt mere end vi ellers har. 🙂
Vi snakkede også lidt med det andet par på turen, og de var artister i nogle eksperimenterende cirkusforestillinger som rejste rundt i verden. De havde bla. været i København sidste år i december, og kommer det igen i år, og spurgte om vi havde lyst til at komme og se det. De rejste rundt altid, og var faktisk kun lige hjemme og vende i deres lejligheder få dage om året, og nu havde de ferie og var alligevel på rejse, så de fik vist oplevet en masse. Tilbage fra turen fik vi Massaman på Cafe Lipe, vi syns ellers at der var blevet snakket om at Anda Resort plejede at sponsere mad, men det var fint og vi sad der og snakkede lidt med de andre inden vi gik hjem.
Tilbage igen slappede vi endnu mere af, og fik opdateret familie og venner med lidt billeder, selvom de dog tog lidt tid før vi fik styr på at få Facebook til at vise billederne for andre en os selv.
Til aften gik vi over på Castaway for at spise aftensmad. Vi ville egentlig have været derovre allerede til Happy Hour, men det nåede vi ikke. Vi fik bestilt Mango og Coconut Shake, og spiste rejekager, tunruller, pomelosalat og tjeneren var også sikker på vi skulle have kylling karamel, og han havde jo ret 🙂 Det er en gut der også var der for 2 år siden og kunne huske os fra dengang. Vi har lovet ham at komme og besøge ham igen til marts. Mens vi spiste fik vi også hilst og sagt god rejse til det danske par med børnene som også boede på Castaway. De rejser videre til Koh Lanta imorgen, de er ved at få en smule ø-kuller her og har brug for at se og ku lave lidt mere. Efter vi havde spist, gik vi tilbage af walking street, og ville egentlig have haft lidt massage, men vi besluttede at springe det over til imorgen, og bare gå hjem i seng. Forøvrigt syntes tjeneren også det var langt væk vi var flyttet, helt over på Mali, man skulle jo gennem hele walking street, og et godt stykke ned af Pattaya Beach….. De sgu skøre og lidt dovne de asiater.