Idag havde vi ikke de store planer andet end at ville slappe af. Efter morgenmaden gik vi tilbage til hytten og gjorde os klar til at gå på stranden. Vi lavede ikke rigtig andet den dag, bortset selvfølgelig en tur forbi Cafe Lipe for at spise. Her stod frokosten på en pandekage med Massaman til, og en ret med ananas, stegt kokos og kokosmælk som duftede af skønt af kage. Begge dele smagte som sædvanligt skønt. Brian’s ingefær Shake var Susan derimod ikke så vild med, men hendes egen mango var meget bedre 🙂
Efter vi havde spist gik vi tilbage for at slappe endnu mere af og bade. Brian tog ud for at snorkle, og det viste sig at det faktisk var rimeligt ok lige foran her på Pattaya stranden. Ikke super flotte koraler, men masser af forskellige fisk. Her var også flere af Nemo’s gemmesteder, og det var rigt beboet så vi så en del til ham også. Da vi var tilbage i hytten for at gøre os klar til aftenen begyndte det at regne. Vi havde besluttet os for at få massage inde vi skulle spise, men vi ventede lige på at regnen stoppede. Vi gik mod walking street, og på vejen fik vi massage på et sted på stranden. Det var ok massage, og mens vi lå der begyndte det at regne igen. Da vi skulle gå tilbød en af massage damerne os at låne en paraply, vi bare kunne aflevere i morgen, så det var jo meget heldigt. Klokken var dog pludselig blevet over 21 hvor køkkenet lukker flere steder, så udvalget af spisesteder var lidt begrænset. Vi valgte bare at besøge “Madame Yoohoo”, som er en ældre dame der gå rundt på øen og siger “Yoohoo Yoohoo, pancake pancake”. Vi købte to pandekager, en med sukker/lime og en med banan/honning, og tilsidst en gang sticky rice mango og to shakes. På vej tilbage igen dryppede det kun let, så vi fik afleveret paraplyen og gik hjem igen. Ret meget skete der vist ikke den dag.