Idag sagde Susan og jeg farvel til resten af familien, som skulle afslutte Fars fødselsdags rejse de sidste dage i Bangkok.
1000 mange Tak til for en dejlig og hyggelig Ferie!!
Susan og jeg har forlænget turen lidt, og vil udnytte at vi har mulighed for at komme ud til Similian øerne, som ellers er lukket når vi normalt rejser uden for sæsonen.
Så efter at vi havde taget afsked, gik vi hen for at finde en Tuk Tuk knallert, som kørte os til Saladan Pier. Vi fik tanket lidt frugt, og købt en frugtshake og sticky rice mango. De havde dog kun mango, men den søde pige i boden tilbød Susan at få nogle af hendes egne søde ris. Sikken en service og vi skulle ikke engang betale for dem.
Kl.13.30 sejlede vi fra Saladan. Vi troede vi skulle over Phi Phi og videre il Phuket, men det viste sig vi sejlede op til Railey Beach, Krabi. Derfra blev nogen sejlet i longtail Boat til stranden, og vi skulle over på en anden færge/båd til Phuket. Kl. var blevet 16, så vi kunne tåle solen, og lagde os op på dækket resten af turen til Phuket, og det var hyggeligt og rart med noget luft og sol. På Lanta havde vi fået et klistermærke med at vi skulle til Kata, og da vi ankom til Phuket blev vi sendt hen til en minivan der kørte til Kata, og vi blev spurgt om hvilket hotel vi skulle bo på. Vi havde ellers regnet med at vi selv skulle finde en taxa, så det var da en glædelig overaskelse. Vi blev sat af sammen med et andet par, lige ved elefanterne i Kata, og hotellet lå lidt oppe af en gade. Det viste sig dog at være forkert hotel, der er nemlig 4 Sugar Marine Resort på Kata. Vi var kommet til Sugar Marina Fashion, og skulle til Nautical, og det andet par skulle til Surf. Hotellet skaffede hurtigt en minivan der fik os kørt hen til de rigtige hoteller. Fremme på Nautical blev vi modtaget af en Matros-pige der bød velkommen og fulgte os op til receptionen. Hotellet er maritimt indrettet med redningskranse, knob, træskibe, åre og så videre. Hyggeligt og fint.
Vi pakkede lidt ud, tog bad og ringede til Marcell og Arne. Jeg undrede mig over at det var mange timer siden Heidi og Mor havde været online på FB, da vi mente de burde være fremme. Jeg tjekkede deres fly og de var landet før tid, så jeg skrev en websms til dem. Lidt senere svarrede de at de stadig var på vej i taxa, men næsten var fremme. Vi gik en tur ned gennem byen for at finde noget mad, fandt tæt på et hyggeligt gadekøkken, men ingen ledige borde. Vi endte med at gå et godt stykke, forbi alle de for turistet og larmene restauranter, ned af en lidt mere stille sidegade, og fandt en lokal, lidt trist og tom restaurant, som reklamerede med fried rice. Ingen steak, burger eller pizza!! Vi gik derind selvom den var tom, hvilket vi normalt ikke ville men her var fred, og vi var meget velkomne. Vi bestilte bare 2 pad thai, og de ville os det virkelig godt, vi fik to kæmpe portioner, og blev spurgt om vi ville have peanuts og sukker på. Susan sagde nej til sukker, sagde lime, og damen undskyldte og løb ud i køkkenet efter den lime de havde glemt. Det smagte godt, og spiste alt for meget fordi vi ikke nænede at lade for meget gå ud igen. På vej tilbage var butikkerne ved at lukke og man kunne efterhånden gå i fred forbi restauranterne, så vi gik ned for at finde Opera, og fandt den men ingen Elephant massage.
Hjemme igen prøvede jeg lige at ringe til Mor og Far i Bangkok, men de var vist ikke kommet tilbage efter deres aftensmad endnu, så vi gik trætte i seng.