Torsdag, fredag og lidt lørdag

Torsdag den 10. september

Vi gik en tur i Lidl om formiddagen med Gurli og Bent. Bagefter slappede vi bare af indtil vi om eftermiddagen, var henne hos Gurli og Bent og fik eftermiddagskaffe, og et glas vin bagefter.
Til aften lavede vi hakkebøffer med løg og canariske kartofler.
Efter maden og opvasken gik vi en tur i Kasbah centeret, hvor vi sad en times tid, og kiggede på dem som dansede. Og så gik vi hjem og i seng.

Fredag den 11. september
Vi gik en tur på stranden (for 1. gang efter vi kom) sammen med Gurli og Bent. Vi var i vandet et par gange, også Mogens, som endda var i vandet flest gange. Ved totiden gik Gurli og Bent hjem, medens vi blev dernede en times tid mere.
Om eftermiddagen spurgte jeg Gurli om hun ville med hen i Tropical Centeret og kigge, for der havde hun slet ikke været endnu, og hun ville gerne se den forretning, hvor Mogens og Jeg havde købt noget tøj. Det ville hun gerne, så vi gik en pigetur og lod drengene blive hjemme.
Vi gik en tur rundt i hele centeret, og var inde i mange af forretningerne, og Gurli fandt også et par shorts hun gerne ville prøve, men vi ville lige se på reste af butikkerne, inden hun ville gå ind og prøve dem.
Da vi så kom tilbage til butikken var den lukket, og det forstod vi ikke, for klokken var omkring fire da vi var derinde 1. gang, og der var højst gået en halv time inden vi var tilbage. Nå, men det var der jo ikke noget at gøre ved.
Så jeg sagde til hende, at hun måtte sige til Bent, at de skulle derhen i Tropical Centeret og spise, og så kunne hun jo se om den så var åben om aftenen.
Inden vi gik tilbage til LA, ville Gurli give noget at drikke, så vi gik ind og fik en lille øl, inden vi gik hjem.Da vi kom hjem, sad Mogens henne ved Bent og drak kaffe, og vi fik så også en kop kaffe.

Gurli og Bent går ud og spiser hver dag. Vi gik jo med dem den første dag, men har ellers spist hjemme.
De havde så været i Tropical Centeret og spise, og butikken var så også åben igen, så Gurli havde fået sine shorts, så det var jo godt.
Vi lavede tunsalat som vi spiste, og bagefter gik vi en tur ned til bus stationen, for at se hvilken bus, der kørte ud til markedet i San Fernando. Vi var også henne og se, hvad en taxa derud ville koste, og da den ville koste omkring 4,5oEuro, blev vi enige om, at det slet ikke kunne betale sig, at køre med bussen, når man var fire, da det sikkert var billigere med en taxa. Så gik vi en lille omvej tilbage, for at få en tur ud af det.
Bagefter sad vi på terrassen en tre kvarters tid, inden vi gik i seng.

Lørdag den 12. september
Ved ti tiden, efter morgenmaden, gik vi hen til bus stationen og tog en taxa ud til markedet. Her delte vi os, så Gurli og Bent gik sammen, og Mogens og jeg gik for os selv, for vi mente at det var svært at gå alle fire sammen, mellem alle de mennesker. Så vi aftalte bare, at vi skulle mødes after et par timer.
Vi gik så lidt rundt, men efter en times tid gad vi ikke rigtig mere, så vi fandt et sted, hvor vi satte os, og købte et glas lemonade. Lidt efter kom Gurli og Bent også, og da satte sig så også, og købte et glas lemonade. Da de så heller ikke rigtig gad gå mere rundt, spurte Mogens om de havde lyst til at gå lidt hjemad, for så kunne vi gå ad de lokale gader, og eventuelt gå ind og få en kop kaffe et sted på vejen. Det ville de gerne.
Så det gjorde vi, og da vi havde drukket kaffe, gik vi videre til Bella Vista Centeret, hvor vi var inde i Hiper Dino, og bagefter henne i den store tøjforretning, over det store lokale supermarket. Da vi kom ud derfra, og skulle hjem, var det så meningen, at vi ville tage en taxa resten af vejen, men Gurli mente godt, at hun kunne gå, bare vi ikke gik for hurtigt. Så vi gik hele vejen hjem.
Mogens og jeg plejer jo også altid at gå både ud og hjem, hvis vi vil til det marked, men Gurli er vist ikke vant til at gå så meget. Bent går jo også om morgenen sammen med mig, så han kan sagtens gå, og går også pænt hurtigt, som han var vi ikke bekymret for, det var mere Gurli. Men det gik fint nok.
Hjemme spiste vi lidt frokost, og lagde os bagefter ud i solen, men det varede ikke ret længe, for så blev det helt overskyet, og det er det endnu, her hvor klokken er lidt over seks.
Nu har vi lige drukket en kop sen eftermiddagskaffe, og så tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere få skrevet lidt dagbog og få det lagt ind.
Nå vi fik lige besøg af naboerne, som nu har stået og snakket i halv anden time, så nu er klokken efterhånden blevet over halv otte. så nu vil jeg slutte for denne gang.

Skriv et svar