Onsdag den 2. Marts

I dag gik vi til standen efter morgenmaden. Det vil sige klokken blev halv elleve inden vi kom afsted. Nede på stranden var der en underlig mand. Hen så meget pæn ud, og han spurgte hvor vi kom fra, så vi sagde Denmark og gik så lidt videre hen ad stranden og lagde os. Pludselig kom han så hen og stillede sig lige op af, hvor vi lå, og stirrede på os. Jeg må indrømme at jeg blev noget utryg. Men så kom der en vagt inde fra det hotel, som lå lige bag ved hvor vi lå, og han fik ham til at gå væk. Men lidt efter var han der igen, men vagten kom så også igen og jog ham væk.
Efter han kom tredie gang, flyttede vi os længere hen, så vi lå i nærheden af mange andre. Vi kunne se, at der var mange der åbenbart også var noget utrygge ved ham.
Der var så åbenbart også nogen der havde ringet efter politiet, for der kom to betjente, som gav ham håndjern på, men tog dem af ham igen, og sagde at han skulle gå sin vej. Men han kom igen flere gange, og politiet kom så også igen.
Da vi gik hjem fra stranden ved tre-tiden, så vi at oppe ved hovedvejen, ud for det hotel hvor vi havde ligget nede ved stranden, holdt der flere politibiler. Vi ved så ikke om det havde noget at gøre med ham den underlige mand, og det finder vi nok heller ikke ud af.

Da vi var kommet hjem og fået pakket ud, gik vi en tur ned i kondirummet, og trænede en times tid. Jeg tog 20 min. på en cross-træner, medens Mogens cyklede. Bagefter trænede vi mave og arme, og sluttede af med 20 min. på gå båndet. Og så var det tid til eftermiddagskaffe, bad og en morfar til Mogens og hækletid til mig.
Ved syvtiden gik vi hen og spiste. Forårsruller, hvidløgsbrød, stegte ris med ananas,grønt, cashew nødder og kylling og nudler med grønt,rejer og knuste peanuts. Dertil to Cola Light. Bagefter gik vi hjem og så det sidste afsnit af bedrag, som var lidt skuffende.
Lidt senere ringede vi til Brian, for at høre, hvordan det går i Glostrup, og nu sidder vi så og hører lidt radio på Mogens’ telefon, medens jeg skriver. Klokken er efterhånden også blevet over ti, så det varer nok ikke så længe igen inden vi skal i seng.