Fra lørdag til Torsdag den 23. Februar

Lørdag, den 18.
Også i dag fik jeg gået en morgentur inden morgenmaden. I dag fik jeg røræg og Mogens fik spejlæg, men vi fravalgte igen bacon og pølser.

Nu har jeg ikke fået skrevet noget i flere dage, så jeg håber jeg kan huske noget af det vi har lavet.

Jeg mener vi først gik over i Market Village, og købte et brød og noget skinke og ost. Og bagefter gik vi til stranden og lagde os i 4 – 5 timer. Vi ar også ude at bade et par gange, men synes vandet var køligt, men det var jo nok fordi, vi havde ligget og bagt. I solen.
Ved tretiden gik vi hjem, og spiste brød med skinke og ost og drak kaffe. Så slappede vi af et par timer, inden vi skulle i bad og så hen og have massage inden vi skulle spise. Vi spiste på et gadekøkken agtigt sted, som ligger lige ved siden af, hvor vi får massage. Det var OK.
Derefter gik vi bare hjem og sad ude på terrassen indtil vi skulle i seng.

Søndag den 19.
Dagen startede sem den plejer med gåtur og morgenmad.
Derefter gik vi igen ind til byen og gik byen og gik lidt rundt, Ved frokosttid gik vi ind et sted og fik en laksesandwich. Derefter gik vi igen lidt rundt, inden vi gik hjemad. Så lagde vi os lidt ved poolen, indtil det blev kaffetid. Så gik vi hjem og drak kaffe på terrassen og sad og kiggede lidt på vores telefoner, indtil vi skulle til at gøre os i stand til at gå ud og spise. Vi gik hen og spiste pasta på pizzabaren, hvor vi også havde spist en 1. Dag da vi kom. På vejen hjem gik vi ind på McDonnald og fik en is. Og som sædvanligt sluttede dagen med at sidde lidt ude på terrassen til vi gik i seng.

Mandag den 20.
Efter morgenmaden gik vi langs Hovedgaden ud til hvor vi boede sidste år og videre ud, for at finde det stred hvor Mettes forældre bor (Mette er ne af dem vi gik til bike med). Vi fandt og også, og det var ikke ret langt fra, hvor vi boede sidste år.
Det var et mege stort område, og vi vidste jo ikke præcis,hvor de boede, men Mogens hørte nogle på en altan tale dansk, så han spurgte om de hed Christensen (som Mettes forældre hedder). Det gjorde de ikke, men de sagde at de boede lidt længere henne. Og manden kom ud og viste os, hvor de boede. Men der var ingen hjemme, så vi gik gennem området og ned til stranden. Her gik Mogens hen til nogen, han synes så danske ud, og spurgte om de kendte Carla og Erling. De var danske og de kendte dem godt, for det var Mettes faster og onkel. Hendes forældre var der dog ikke lige nu, for de var kørt ind for at handle ind. Så vi stod og snakkede med fasteren og onklen en tyve minutters tid, og gik derefter hjem ad stranden.
Så lagde vi os ude ved poolen et par timer, indtil vi gik hjem og drak eftermiddagskaffe.
Om aftenen var vi igen henne og få massage og spiste igen på gadekøkkenet ved siden af. På vej tilbage gik vi ind på en restaurant og bestilte en Pinacolada og en Mojito. Men da vi fik dem serveret, var restauranten ved at lukke, og de andre der havde siddet der, da vi kom, ik, så vi sad helt alene, og følte at vi hellere måtte skynde os, at få drukket vores drinks, så de kunne få lukket. Det var lidt ærgerligt, men sådan er det. Så vi måtte bare gå hjem og så gik vi lidt tidligt i seng.

Tirsdag den 21.
Efter morgenmaden gik vi tur. Vi gik hen til den gade, hvor vi inderrestauranten og pizzarestauranten ligger, og gik så ned til banen og over på den anden side af banen og op i baglandet. Her gik vi så rundt og lidt ind mod byen, og var inde i et super G marked og købe noget vand og en cola. Senere gik vi ned mod hovedvejen og ad denne tilbage til Market Village, hvor vi gik ind og drak kaffe på en Starbuck Cafe og delte et stykke kage.
Bagefter gik vi hjem og gik så til stranden et par timer.
Om aftenen ville vi have været hen og spise på natmarkedet, men det var lukket om tirsdagen. Så gik vi ind til byen i stedet for. Her købte vi nogle thaibukser til Mogens (han havde haft et par med , der var gået i stykker) og et par til mig også. Bagefter var vi inde og spise på en restaurant, som vi havde spist på 1. Gang vi var i Hua Hin. Så gik vi igen lidt rundt, inden vi gik hjemad igen. Og så var det ved at være slut for denne dag.

Onsdag, den 22.
Kirsten havde spurgt om hvor vi boede i forhold til hvor de lige havde været. Så efter morgenmaden gik vi hen for at se det hotel de havde boet på,
På min morgengåtur havde jeg godt set det fra strandsiden, og det ar faktisk næsten lige ved siden af, hvor Mettes forældre bor.
Nu gik vi så ad landevejen derudaf. Men her var der et pænt stykke mellem hvor de andre bo og Hyatt hotellet, som Jens og Kirsten havde boet på. Vi gik så gennem Hyatt hotellets område, som er kæmpestort, og ned til stranden. Det er et meget flot hotel med flere restauranter op poolområder, og det så meget luxuriøst ud. Nede på stranden var der kun et enkelt lille hus i mellem Hyatt og Metters forældres bebyggelser. Så vi gik ind for at se, om de evt.var hjemme idag så vi kunne få hilst på dem.
Vi kiggede først nede på stranden, for nu havde vi jo talt med fasteren og onklen, så vi håbede på at kunne genkende dem, men vi kunne ikke se nogen vi genkendte. Så vi gik hen til lejligheden og ringede på, men ingen lukkede op. Så prøvede jeg at ringe til dem, men telefonen blev ikke taget, men vi kunne høre at den ringede, for altandørene stod åbne oppe på altanen. Så gik vi rundt om poolen og ville gå tilbage til stranden og hjem, Men så så vi lige pludselig nogen oppe på altanen. Det viste sig, at de havde været nede og bade og lige var kommet hjem. Så vi gik op og fik hilst på dem, og sad og fik noget at drikke og snakkede et par timer. Lige da vi havde rejst os for at sige farvel, fik jeg en SMS fra Mette, som bad mig hilse hendes forældre hvis vi så dem. Det synes jeg var meget sjovt, da vi jo netop var hos dem.
Da vi var kommet hjem, lagde vi os ned ved poolen, og ville slappe af. Men desværre er der kommet nogle russere her på hotellet med to drenge på 8-10 år, som er meget larmende, og de var henne ved poolen. Nåh, men vi var der et par timer inden vi gik hjem.
Om aftenen var vi henne og få massage og bagefter gik vi hen og spiste nogle dejlige pizzaer og drak hver et glas rødvin.
Hjemme igen gik vi bare ind og jeg hæklede lidt , medens Mogens kiggede på telefonen, for at set om der var sket noget spændende. Vi delte en lyserød SPY, inden vi lagde os til at sove.

Torsdag den 23. Februar
Dagen startede som sædvanligt for mit vedkommende, med en morgen gå tur på stranden. Da jeg kom tilbage, var Mogens ikke stået op endnu, så jeg gik i bad inden han gik ud og gjorde sig i stand.
Efter vi havde spist morgenmad, hvor Mogens fik det samme, som han spiser hver dag, men jeg prøvede noget med en gang ris med kylling og grøntsager og et spejlæg ovenpå, gik jeg igang med at skrive dagbog. Det tog jo noget tid, da jeg ikke havde skrevet noget siden sidste fredag. Da jeg så havde skrevet frem til og med i går, gik vi tur, ligesom vi gør de fleste dage. I dag gik vi ind til byen og længere ud end vi plejer. Vi havde fået at vide, af nogle danske damer, der boede her, at der skulle ligge en god restaurant efter Hilton Hotellet, med en dejlig udsigt ud over vandet, og som hed Coco51. Forleden aften da vi gik ind til byen for at spise, havde vi get og kigget efter den, men vi fandt den ikke. Så i dag ville vi prøve igen. Nu fandt vi den også, men den lå meget langt fra Hilton hotellet, og det vidste vi ikke, da vi ledte efter den forleden aften. Da vi fandt den var klokken halv tolv, og den åbnede først klokken tolv, så vi gik lidt videre og var så inde på en cafe og drikke en cafe latte. Bagefter gik vi lidt videre udad et stykke, inden vi vendte om og gik hjemad.
Da vi kom til den lille vej som Coco51 lå på, var klokken efterhånden blevet over et, og vi blev enige om at gå hen og spise lidt frokost. Mogens bestilte en Skagen Toast og jeg en skaldyrssalat, og dertil bare noget vand. Det var en lidt dyrere restaurant end vi normalt spiser på, men maden var også rigtig god.
Derefter gik vi videre hjemad, og var lige på vejen inde på Villas Market og købe et par småting.
Da vi var kommet hjem var klokken efterhånden ble over tre, og vi havde gået omkring 11 km (udover de fem jeg gik i morges), så vi var lidt trætte i benene. Så vi lavede bare en kop kaffe og satte os ude på terrassen og drak den, og medens Mogens kiggede på telefonen, hæklede jeg.
Lidt senere gik vi indenfor, hvor Mogens tog en Morfar, jeg gjorde lidt gymnastik og hæklede til Mogens stod op igen. Nu er klokken efterhånden snart seks, så nu vil vi gå i bad, og bagefter gå hen og få masseret vores ben, inden vi så henter vasketøj, som vi afleverede i går. I aften skal vi bare have lidt let at spise, og så er denne dag også snart slut.
Nu vil jeg så lige prøve, om jeg kan komme på hotellets wifi, og få lagt dagbogen ind på hjemmesiden

Skriv et svar